The story of jazz by JAZZNYT: 2009 - en playliste

Jeg er nået til den anden playliste i Jazznyts minutiøse gennengang af jazzen. Det handler om 2009.  Det var året hvor Jakob Bro udgav albummet Balladeering, som jeg kaldte “en magisk og smuk plade” i min anmeldelse her på bloggen. Det var også i 2009, at Anders “AC” Christensen udgav sit hidtil eneste album i eget navn, Dear Someone, hvor han var sammen med Aaron Parks og Paul Motian. Et stærkt og eviggyldigt album. Carsten Dahl lavede sammen med Mads Vinding og Alex Riel, det skønne trioalbum In our own sweet way.

Det var tre eksempler på noget af den gode jazz fra 2009. Du finder en masse andet spændende på playlisten med alt fra Iggy Pop til Keith Jarrett over Lotte Anker og Caroline Henderson.

Nu mangler jeg kun at lave 98 playlister, hvor jeg pløjer 100 års jazzhistorie igennem på The story of jazz by JAZZNYT playlisterne. Lige nu er 1979 i pipelinen.

Playlisten JAZZ2009 på Spotify

Carsten Dahl Golden Ratio Trio: Interpretations The Norway Sessions (Storyville) LP/CD/digital

 

En musiker med absolut gehør, der er som en opdagelsesrejsende. Altid på udkig efter nye muligheder. Som jazzlytter har jeg ofte sat pris på, at pianisten Carsten Dahl, der har absolut gehør valgte jazzen som et sted, hvor han kunne udtrykke sig.

Det bliver mere tydeligt end nogensinde med det nye album. For som Yvonne siger til Egon Olsen: “Meget har du budt mig” sådan kan jeg også sige det til Carsten Dahl. Hvor Yvonne har fokus på det negative, så har Carsten Dahl altid budt på vilde overraskelser og en gang imellem presset mine ører, som da han lavede den improviserede cembalo-plade, The Jester.

Denne gang rammer Carsten Dahl mig dybt i mit hjerte. Han siger at han er en åndelig arkæolog, der leder efter lyden af træets rødder. Han er sammen med Daniel Franck på bas og Jakob Høyer på trommer. Musikken er indspillet ved to forskellige sessions i Norge i henholdsvis 2023 og 2024. Dahl er som vand for en fisk, når han spiller i en trio. Det er den tredje trioplade, der er kommet med ham i år. Det er til gengæld nyt at han er sammen med Franck og Høyer. Det er den frie ånd, der slippes løs. Improviserede stykker der bobler og syder. 

Det er i samme vibe som Keith Jarrett - og alligevel, er det umiskendeligt meget Carsten Dahl - og der er ingen der er bedre til at spille Carsten Dahl end Carsten Dahl. Det forstår Franck og Høyer. En af årets jazzplader. Bum basta!

Bandcamp

Martin Kirkegaard & Mikkel Almholt: Molacg Part 1 & 2 (DaFuGa Sounds/Makværk) LP/digital

 

Hvad der umiddelbart kan fremstå svært tilgængeligt og knudret ved første øjekast viser sig at være noget andet og mere, når først ørerne aktiveres.

Den kompromisløse guitarist Martin Kirkegaard fra Aarhus har sammen med Mikkel Almholt (Ghost, Flute and Dice) lavet den dobbelte udgivelse Molacg part 1 & 2. Det er et samlet værk bestående af fem improvisationer. To duoindspilninger fra 2012 og to solo guitar stykker fra 2023 og 2024. I 2020 lavede Kirkegaard pladen Tar Gui, som jeg i min anmeldelse anbefalede til lyttere, der ikke ville spilde deres tid på tilfældigheder. Det gør sig også gældende her. 

Molacg part 1 & 2 er pakket ind i nogle imponerende pladecovers med håndmalede genbrugsomslag ved indlagte hæfter, der meget præcist beskriver musikken og hvordan den er opstået.

Det er duoindspilningerne der indtager den første plade, part 1 og den første del af part 2. Titlen på albummet kommer af at alle duoindspilningerne er i mol og i tonearterne a, c og g. Kirkegaard og Almholt arbejder med improvisationen. Musikken opdages mens den udøves. En slags “Open Music”. 

Kirkegaard spiller på akustisk guitar og banjo og Almholt på forstærket klaver. De kommunikerer og udveksler idéer gennem musikken. Det er melodiske forløb, hvor der vokser noget frem, der går over i noget nyt. Der er folkemusik, messende dronede klange, jazzede soloer og kaotiske klimakser. 

Part 2 åbner med duoseancen Tamale i Gudenåen, der kommenteres af solonummeret Brage blues for Elamat om open landscape. Det hele afsluttes med det næsten tyve minutter lange solonummer A suite for Molacg in D major. Kirkegaard tager afsked med den første del af Molacg, ved gennem nutiden at genbesøge stemninger og grundklange. Det er en flot afslutning på et vinyl værk, der anbefales til vinylister, der lytter med nysgerrige ører. Den skal erhverves på vinyl. Der er kun lavet 100 stk. på sort vinyl og 20 stk. på klar vinyl med sort røg effekt.

Bandcamp