Jakob Buchanan: Mols - The Mols Booklet of Melodies. (OUR Recordings) LP/digital

 

Jakob Buchanans grundlæggende musikalske sprog er jazzen. Buchanan taler dog også andre musikalske sprog end jazzen. Klassisk musik fylder meget i den musik, han har lavet gennem de seneste mere end 10 år, startende med Requiem i 2015. En anden ting, der kendetegner Jakob Buchanan, er, at han laver musik med udgangspunkt i konkrete steder, hvor han har boet. Der er I Land in the Green Land fra 2010, hvor inspirationen var hentet i Grønland. Og så var der Rosenhill fra 2020, hvor det handlede om det almene boligområde Rosenhøj, hvor Buchanan boede som barn og senere som voksen i en kort periode.

Nu bor han på Mols, hvor han ikke kun henter inspiration i den smukke natur. Han blev introduceret til spillemanden Peter Madsen, da han flyttede til Mols og ind i Det Gule Hus, som Peter Madsens søn byggede i 1904. Peter Madsen var en ægte spillemand, der spillede, når der var brug for det – hvad enten det var til fest eller begravelse. Jakob Buchanan kom i besiddelse af et nodehæfte, der var skrevet på baggrund af Peter Madsens gamle melodibøger. Buchanan satte tempoet ned og sad i cirkusvognen med udsigt til markerne ved Tved og Thorup. Her oplevede Buchanan, at en gammel sjæl blev vakt til live.

Det er blevet til 13 kompositioner, som sættes i scene af den suveræne klassiske strygekvartet Artos, den svenske bassist Anders Jormin og to musikere, som Buchanan ofte har arbejdet med: amerikanske Chris Speed på klarinet og tenorsaxofon samt danske Simon Toldam på klaver. Åbningsnummeret En Molmaskerade i Tved – eller A Minor Masquerade in Thwaite, som Buchanan kalder den på engelsk – er en hyldest til Tved og fastelavnens gamle traditioner. Han har omskrevet melodien fra Peter Madsens bog fra dur til mol. Der er selvfølgelig et nummer, der hedder Stendysserne – vi er jo på Mols. Jeg er vinden åbner med Buchanans smukke, svævende og rolige flygelhorn, der finder sammen med Anders Jormins sanselige og jordbundne basspil, som strygerne komplementerer. Det er blot nogle få eksempler på et album, der kun indeholder gode numre.

At bringe en spillemand, der huserede på Mols i den sidste del af 1800-tallet, ind i nutiden på denne måde er mesterligt. Spillemandsmusik, jazz og klassisk musik mødes i et naturligt leje, hvor man ikke fokuserer på eller tænker over, hvad der er hvad. Det er musik i en helt egen klasse. Jakob Buchanans Mols er et mesterværk inden for dansk musik.

Musikken er udgivet på vinyl. De to LP’er er pakket ind i en kraftig boks, hvor man også finder et flot hæfte med tekster om musikken. Er man til vinyl, er den nærmest et must-have.

Jakob Buchanan

Girls in Airports feat. Halvcirkel: Imaginal (Mawi Music) LP/CD/digital

 

De har eksisteret i over 15 år og har udgivet en god bunke plader, herunder både en liveplade, en big bandplade og såmænd også en plade med færøske børnesange. For nylig tog jeg dem med på en liste over de bedste debutplader i dansk jazz i dette årtusinde.

Girls in Airports er uden tvivl et af de vigtige bands i nyere dansk jazz. De har haft deres egen lyd og stemning lige fra starten, der stille og roligt har flyttet sig gradvist nye steder hen. På det nye album, Imaginal er de gået sammen med strygertrioen Halvcirkel. Det er godt træk. Trioen matcher Girls in Airports’ høje musikalske ambitioner. Musikken er skabt i samarbejde mellem Girls in Airports og Halvcirkel. Det er ikke et forsøg på at lade en klassisk strygertrio smelte sammen med et indiejazzband. Det handler om at gå nye veje, hvor man holder hinanden i hånden og på turen mødes i ånden. 

Det lyder måske højpandet. Det er det ikke. Det er et stærkt stemningsmættet album, hvor ambient, würlitzer, svævende rytmik, strygere og Martin Stenders saxtone forenes på et af Girls in Airports’ stærkeste udspil og det siger ikke så lidt.

Bandcamp

Halvcirkel & Anders Lauge Meldgaard: Spirit (År & Dag) LP/digital

 

Strygertrioen Halvcirkel med Bettina Marie Ezaki på violin, Mika Persdotter på viola og Nicole Hogstrand på cello er atter sammen med Anders Lauge Meldgaard, der har skrevet musikken og spiller på det særprægede tangentinstrument Ondomo, en ny japansk udgave af det franske instrument Ondes Martenot samt modular synth. 

Det er moderne kammermusik, der befinder sig i det åbne landskab mellem klassisk og improviseret musik. Det er tre år siden vi sidst hørte fra Halvcirkel og Anders Lauge Meldgaard hvor de lavede Fragment 94 med udgangspunkt i Sapfos oldgræske tekster.

Oprindeligt havde Meldgaard skrevet musikken til Halvcirkel, der egentlig er en kvartet, samtidig med at et medlem gik på barselsorlov. Halvcirkel foreslog så at Meldgaard kom med på Ondomo som barselsvikar. Det var en god beslutning. For ligesom Meldgaard kan kommunikere med Halvcirkel gennem sine kompositioner, så møder han Halvcirkel på en ny måde. Ondomo’en passer godt sammen med strygerne. De lange toner og de korte abrupte veksler mellem hinanden. Kender man Anders Lauge Meldgaards musik fra tidligere, er der noget genkendeligt og samtidig noget helt nyt. Spirit byder på meget for den nysgerrige og eventyrlystne lytter.

Aar & Dag

Ask Kjærgaard: Store træers grønne mørke (Giant Birch) LP/digital

 

Naja Marie Aidts novelle Store træers grønne mørke fra 2006-novellesamlingen Bavian, har fået nyt liv i Ask Kjærgaards musikalske iscenesættelse af ordene. Sammen med stryger-trioen LiveStrings har Ask Kjærgaard på guitar og synth lavet musik til novellen, der læses op af Jens Albinus. Det hele er udgivet på vinyl, der lægger op til genlytninger på stereoanlægget mens man sidder i lænestolen og nærmest smelter sammen med den bevægende og berusende novelle.

Jeg’et eller fortælleren er en mand, der bevæger sig rundt i en have. Der er både angstanfald og depressive symptomer. Han er ved at melde sig ud af livet. Han møder en ung kvinde, som han drikker kaffe med i haven. Der er ansatser til at et forhold kan begynde eller aldrig blive til noget.

Musikken er filmisk. Der opstår billeder skabt af fortællingen og musikken. Sindsstemninger forstærkes og foldes ud. Ask Kjærgaard overdramatiserer ikke. Han løfter sig fri af banaliteter. Alle lydene, klangene, harmonierne og støjen forplanter sig i fortællingen. 

Det er en intenst beskrivende fortælling, hvor Naja Maria Aidts ord får liv af Jens Albinus. Hans rolige, varme og tilstedeværende stemme står rent og nøgternt. Det er i god forening med Ask Kjærgaards musik.

Det er en stor og anbefalelsesværdig oplevelse, der holder høj kvalitet hele vejen. 

Det er den anden litterære udgivelse fra Ask Kjærgaard, der udsendte Svend Aage Madsens At fortælle menneskene i 2015 - i øvrigt også med Jens Albinus i fortællerrollen.

Giant Birch på Facebook

Rasmus Holm Quartet x Crush String Collective: Subconscious Songs (Rasmus Holm/Gateway) LP/digital >> Rasmus Holm Quartet x Crush String Collective: anXietY Suite (Rasmus Holm) digital

 

Sange til underbevidstheden og en suite til angsten. Rasmus Holm har på med sit nyeste udspil lavet sange til sindets dybtliggende ballademager eller ven (alt efter situation). Rasmus Holm spiller på trombone og har en kvartet uden akkord-instrumenter. Han har inviteret strygerkvartetten Crush String Collective med indenfor på de to udgivelser.

Titlerne på de 7 dele i den 13 minutter lange anXietY Suite fortæller om de forskellige faser i det at have angst. Det kan starte med forhøjet puls, der går over i et angstanfald, herefter begynder man at føle sig syg, man får hovedpine og det er svært at huske hvad der er sket. Det kan efterfølges af søvnproblemer og desperation. Det sidste nummer hedder Visualization/big data bank og indikerer noget om behandlingen. Det er Rasmus Holms egne erfaringer der ligger til grund for musikken. Han visualiserer og gennemgår angst med musikken og bruger det kreativt. Han bekæmper ikke angsten. Den er en del af ham, ligesom musikken er en del af ham.

Der er genvalg til musikerne fra Holms 2021-debutplade Fatamorgana, Julius Gawlik på tenorsax og klarinet, Thorbjørn Stefansson på bas og Amund Kleppan på trommer. På Subconscious Songs forsøger han uden ord at give plads til genkendelige følelser, som for mange lever skjult i sindets dyb, men alligevel spiller en væsentlig rolle i vores ageren. Dette gennem både arrangerede og frie musikalske elementer, som afspejler en modsætning, som mange vil genkende i sig selv. Det lykkes på fineste vis på mange planer. Samarbejdet mellem jazzkvartetten og strygerkvartetten er perfekt. De smelter sammen til et hele. Det er det samlede udtryk der står stærkt. Albummet åbner med The Iceberg - metaforen for Freuds forståelse af det bevidste og det førbevidste og det ubevidste. Det er også Holms musikalske fortolkninger af fænomener som eks. depression og lyst. 

Rasmus Holm har et stort overblik i musikken og bruger både strygere og kvartet til at lave et meget vellykket album. Der er konstateringer, der er følelser og der er stemninger. I sidste ende er det mennesket det handler om.

Rasmus Holm på Facebook

Hvalfugl & Who Killed Bambi - koncert I Musikhuset Aarhus d. 31. Jan. 2024 >> Hvalfugl & Who Killed Bambi: Drømme (Hvalfugl) >> Hvalfugl: Strømmer (Hvalfugl)

 

Trioen Hvalfugl har eksisteret i 8 år. De startede på konservatoriet i Aarhus, der ligger sammen med Musikhuset. Det var udgangspunktet for koncerten onsdag aften i den forgangne uge. Kulminationen på en lille turné, der sluttede i en forlængst udsolgt Lille Sal i Musikhuset. Her havde Hvalfugl taget den populære ag meget efterspurgte strygergruppe Who Killed Bambi med. Kombinationen af Hvalfugls smukke melodier, der har klare nordiske inspirationer og Who Killed Bambis sikre og filmiske strygere er genialt.

Det blev meget tydeligt de da mødtes på scenen, hvor vi også fik mulighed for at høre flere Hvalfugl numre med strygerledsagelse end der er på EP’en Drømme. Who Killed Bambis leder og braschist Mette Dahl Kristensen har arrangeret strygerne og det lyder mildest talt perfekt. Hun sanser og fornemmer Hvalfugls musikalske univers - og har lavet strygerarrangementer der komplementerer og udvider lyden af Hvalfugl.

EP’en og koncerten blev indledt med Kaskader af glemsel der blev spillet alene af strygerne. Nummeret er også med på de to foregående EP’er. Til slut i koncerten fik vi den endnu en gang, nu med alle musikerne. Nummeret bruges til at beskrive lyden af det igangværende projekt. En indikator for hvor Hvalfugl er lige nu.

På den forrige EP, der udkom sent i efteråret 2023 var den selvfølgelig også med. Den lukker EP’en Strømmer ned. Her spiller Jonathan Fjord Bredholt den på harmonium. Han spiller ellers overvejende på opretstående klaver og på et præpareret flygel. Hvalfugl der også tæller guitaristen Jeppe Lavsen og bassisten Anders Juel Bomholt har en meget stærk identitet og lyd. De har skabt noget unikt og originalt der lyder som noget man har hørt før og alligevel ikke.

Da koncerten sluttede, rejste den fyldte sal sig begejstret og klappede intenst og længe, som tak for en koncert der indeholdt så meget af det, der gør en levende musikoplevelse til noget særligt. Nærvær, fællesskab og koncentration.

EP’erne er en god forlængelse af koncerten og i øvrigt nr. 2 og 3 i Hvalfugls EP-serie.

Hvalfugl

Anna Mose: Variations of love (Midnight Confessions) LP/digital

 

Hun er både med i det eksperimenterende vokalensemble IKI og synger kor for Andreas Odbjerg. Derimellem har der også været noget med børnekor. Nu er hun aktuel med en plade i eget navn, hvor ambitionerne er store og selv om hun vil meget, så indfries de også. Hun har skrevet det hele, synger, spiller klarinet, synth og piano. Hun får vigtig hjælp af producer Caspar Hesselager, Johannes Buhl Andreassen på piano og synth og strygerensemblet Crush String Collective.

Stilistisk er hun i et moderne pop univers, hvor rødderne er i jazzen og den eksperimenterende musik. Det er et album, der er skrevet med udgangspunkt i at blive mor. Et helt centralt nummer på pladen er titelnummeret Variations of love, hvor den elektroniske musik blander sig med flygel og strygere. Hun har skrevet om moderskabet der kan komme med så meget lykke, men også med et afgrundsdybt mørke. Et andet centralt nummer er Homemade Miracles, der handler er en kærlig hyldest til de ønskede graviditeter, og den måde man vil måle, udtænke og planlægge noget, man ikke kan kontrollere. 

Pladen er en moden personlig debut med masser af hjerteblod.

Facebook

Henrik Lindstrand: Klangland (One Little Independent) LP/DL/stream

 

Efter at svenske Henrik Lindstrand startede med, at lave soloklaverplader i 2017 med Leken og siden med Nattresan og Nordhem, har han føjet et vægtigt kapitel til en karriere der også inkluderer rockbandet Kashmir og flere sidemen tjanser i jazzen, ikke mindst sammen med landsmanden Thommy Andersson der også bor i Danmark.

Det nyeste album fra Henrik Lindstrand, Klangland er med strygersektion, hvor Thommy Andersson selvfølgelig er med på kontrabassen. Klangland udvider Henrik Lindstrands musikalske rum. Det er nordisk helt ind i sjælen. Der er ro og meget højt til himlen. Det føles som om Henrik Lindstrand fylder rummet ud, mellem os nede på jorden og den store blå himmel. Han folder et mol-farvet tæppe ud hvor jeg blidt svæver afsted.

Klangland er rolige klavertoner der understøttes af en stor strygersektion på 16 mand. Det er fyldigt uden , at blive svulstigt. Det har en neo-klassisk stemning, hvor elementer fra ambient, jazz og filmmusik udgør et væsentligt tillæg.

Det er en meget velfungerende og vellydende plade der godt kan finde et stort publikum.’

Henrik Lindstrand

Rumpistol: Isola (Raske Plader) LP/DL/stream

 

Jens B. Christensen, manden der er inde i Rumpistol valgte en ny musikalsk vej i 2020 med albummet After The Flood, hvor der blev skruet ned for tempo og beats. Den blev lavet efter en hård periode med stress. Denne gang står musikken ikke oven på en stressperiode. Den er snarere end forfinelse af det som Rumpistol startede med på After The Flood. 

Han har holdt fast i Line Felding på cello og Maria Jagd på violin som også har optrådt med ham live. Strygerne passer godt ind i det semi-akustiske univers, der er lyst og præget af optimisme. Han supplerer strygerne og klaveret med diskrete elektroniske lyde - som på Vindheks. Der er godt styr på virkemidlerne qua hans mange åre arbejde med den elektroniske musik. Han bygger flere gange op til episke stemninger - mere og mere - det hvirvler rundt og tager lytteren med.

Han har også inkluderet bassisten Jonathan Bremer og trommeslageren Emil de Waal som nye mænd i Rumpistols univers, hvor jazzen sniger sig mere og mere ind. En anden markant inkludering er Tobias Elof på ukelele og sopranen Nina Smidth-Brewer. Det tilføjer drama og intensitet i de numre hvor de medvirker. Musikken er forførende og filmisk. Jeg kommer til at tænke på Ryuichi Sakamoto - særligt i nummeret Løvfald eller andre gange på Nils Frahm. Det er primært for at hjælpe dig på vej, at jeg nævner dem. Rumpistol er først og fremmest sin egen. Isola er et stærkt anbefalelsesværdigt album. En stor plade i Rumpistols lange karriere - måske den største.

Bandcamp

Halvcirkel & Anders Lauge Meldgaard: Fragment 94 (aar & dag) LP/DL/stream

 

Oldtidens mest kendte kvindelige digter Sappho eller Sapfo, der levede 630 år f.v.t. har skrevet teksten på albummet Fragment 94. Det er digteren Mette Moestrup der fremfører sin egen og filologen Mette Christiansen nyoversættelse. Digtet Fragment 94 - der er ganske kort - breder sig ud over 2 pladesider. Det er historien om Sapfo og en kvinde der er ved at forlade hende. Digtet føres sprogligt op i nutiden, hvor eksempelvis ord som "babylove" dukker op. 

Anders Lauge Meldgaard - der bla. er kendt for Frisk Frugt og som medlem af Aar & Dag - har skrevet musikken der fremføres af strygerkvartetten Halvcirkel - der bla. medvirkede på Laurits Hilding Hyllesteds Darling River og flere af Anders Lauge Meldgaard udgivelser.

Det er et genialt træk at lade de enkelte ord få så meget luft og lade dem omkranse af Anders Lauge Meldgaards musik. To violiner, en bratsch og en cello fremfører den minimalistiske musik, hvor åbne ender og frie slutninger lader de fire musikere vælge deres egne veje eller tolkninger. Det er klassisk kammermusik, der løftes ind i nutiden. 

Aar & Dag

Peter Sommer Palle Hjorth Pro Tempore: PSPHPT (Sony) LP/CD/DL/stream

 

På den dunkle side af det begsorte mørke. Der hvor solen altid går ned. Peter sommer har lavet en duoplade, hvor han er sammen med Palle Hjorth på klaver. De suppleres af strygere arrangeret af Davide Rossi (kendt fra Goldfrapp og The Verve). De genbesøger 12 gamle Sommer-numre.

Peter Sommers tekster træder endnu tydeligere frem end tidligere. Han har valgt numre, hvor det ikke er lyset og optimismen der vejer mest. Sjældent har jeg hørt en mere trist og mørk plade, end den som Peter Sommer her præsenterer os for. En plade der i mørket er fuld af skønhed. Skønheden er i sproget. Peter Sommer kan antage Knud Romerske dysterheder i teksterne. Han bruger sproget og vender det rundt og giver nye anskuelser på livet. Han hjælper lytteren på terapeutisk vis til, at se sig selv i et andet lys. Det er måske derfor at det ikke er helt så trist. 

Palle Hjorth er det stærke lys når det er mørkt. Sammen med strygerne gives der nyt liv til sange som Skønne spildte kræfter og Lad mig forlade dig. Et nyt og uafrysteligt stærkt kapitel i Peter Sommers liv.

Peter Sommer på Facebook

Ole Theill: Transparent (Music for Dreams) LP/DL/stream

 

Sammen med den brasiliansk-amerikanske pianist og arrangør Clarice Assad har den danske tablas spiller Ole Theill lavet sit fjerde album i eget navn, Transparent. Theill har skrevet musikken mens Assad har arrangeret strygerne for strygerkvartetten Halvcirkel, der indtager en central rolle på pladen. Theills mangeårige makker Kenneth Knudsen medvirker på keyboards og har været med til at producere pladen. Sidste mand er Thomas Fonnesbæk i en ikke uvæsentlig rolle på bassen. 

Tidligere ville man nok have kaldt det verdensjazz eller World music. Ole Theills musik er mere og andet end det. Det er indiske traditioner, europæisk klassisk musik og en dyb groovy jazzbas. Det er musik med bund, der skaber højder. Musikken er på trods af de meget forskellige inspirationer sammenhængende. Det er filmisk og fyldt med spænding. En særdeles anbefalelsesværdig plade. 

Ole Theill

Bandcamp

I Think You’re Awesome & Taïga String Quartet: Suite to be you and me (Jaeger Community) LP/CD/DL/stream

Det er ikke et ukendt fænomen, at et bryllup er udløsende årsag til en børnefødsel, et husbyggeri eller indkøb af en ny sofa. Det er mere sjældent, at et bryllup udløser et konceptalbum.

Konceptalbummet, suiten eller den samlende historie er ikke hot shit i en streamingstid, hvor der shuffles hidsigt rundt mellem 3-4 minutters udbrud, i jagten på det hurtige fix.

Der er også historier der insisterer på, at blive fortalt som en samlet historie.

Her er suiten om, at det er dejligt at være sammen. Suite to be you and me. Jens Mikkel fra I Think You’re Awesome og Maria Isabel Edlund fra Taïga String Quartet blev gift forrige sommer. Jens Mikkel har skrevet en suite for begge orkestre.

Der fortælles en historie om, at være på afstand, at danse, at mødes, at have uoverensstemmelser og om brylluppet. Jens Mikkel har i endnu højere grad kastet sig ud i det store arrangement af musikken. Der er genkendelige elementer fra tidligere I Think You’re Awesome plader, som Morten Kærups banjo, Alex Jønssons guitar og den tighte rytmesektion med Frej Lesner og Andreas Skamby. Jens Mikkel lægger også nye veje ud. Han spiller overvejende på elbas - og sætter den i centrum flere steder, bl.a. med en lækker solo på The Dance.

Taïga String Quartet indtager en stor rolle i suiten. Både i direkte møder med I Think You’re Awesome og i rene strygerstykker. Det er der hvor historien folder sig ud. Hvert orkester personificerer de to mennesker, der til sidst forenes ved brylluppet. I Think You’re Awesome er Jens Mikkel og Taïga String Quartet er Maria Isabel Edlund.

De enkelte numre kan sagtens høres hver for sig - vil du have den gode og helt særlige oplevelse, så skal du lytte til Suite to be you and me som et samlet hele. Det fortjener den og det gør du faktisk også.

Jaeger Community

Jakob Dinesen: Keys & Strings (Stunt) CD/DL/stream

Man har været en rimeligt fraværende jazzlytter, hvis man ikke ved hvem saxofonisten Jakob Dinesen er. Debutpladen For music use only fra 1999, udkom på Thomas Blachmans kultpladeselskab Manrec. Siden har han gjort sig bemærket på en lang række plader i eget navn, sammen med ældre herrer som Fessor og Hugo Rasmussen og mere jævnaldrende kumpaner i nogle af de mest markante danske jazzbands fra nullerne; Once around the park og Beautiful Day.

Keyboardspilleren Nikolaj Torp Larsen fra førstnævnte band er en vigtig medspiller på den første af de to CD’er i Jakob Dinesens nye album Keys & Strings. Sammen med Carsten Dahl på piano har de tre stærke musikalske personligheder været i Kæv Gliemanns studie.

Musikken de har lavet er et stærkt afhængighedsskabende bud på en af jazzens mindst anerkendte genrer, den glatbarberede smooth jazz. Selv om der ikke er hår på bollerne, betyder det ikke at der ikke er nosser i kunstneriske kvalitet. Nikolaj Torp Larsen laver lækre klangflader, der i samspillet med Carsten Dahls lydhøre pianospil skaber grobund for noget af det smukkeste saxofonballadespil, jeg længe har hørt.

Det er ikke nok for Dinesen, der på den anden CD Strings fortsætter med noget af det samme som han lavede på albummet Yasmin, en af mine favoritter fra 2014. Det er en blanding af Dinesens egne kompositioner og nogle enkelte standards. Anders AC Christensen tager sig af bassen på pladen, hvor der også er tre bassist-tributes. En til Dinesens mentor, Hugo Rasmussen, en til Charlie Haden og endelig en til Nicolai Munch Hansen. Det er kvartetformatet der får hjælp af strygerne. Pånær den sidste, Everything happens to me, hvor DInensen får hjælp af Thailand Philharmonic Orchestra. 

Keys & Strings er en omfattende udgivelse, hvor jeg ikke har kedet mig på noget tidspunkt. Jakob Dinesen kan godt lefle for lytteren. Men han forfalder aldrig til banaliteter og ligegyldigheder.

Sundance

Food: This is not a miracle (ECM) >> Thomas Strønen: Time is a blind guide (ECM)

Det er ikke så ofte at der dukker virkeligt vellykkede jazz og electronica alliancer op - hvilket er ærgerligt, da begge genrer har så meget at give hinanden. Jeg havde på fornemmelsen af duoen Food var svaret på mine ønsker. Norske Thomas Strønen og engelske Iain Ballamy har før vist vejen, for hvordan det skal gøres. Senest med albummet Mercurial Balm fra 2012, hvor de også havde den østrigske guitarist Christain Fennesz med, ligesom de også har på det nye album. Det er Thomas Strønen der står bag al musikken, ligesom han tager sig af trommerne, diverse keyboards og elektronik. Det er på samme tid både organisk, minimalistisk og meget levende. Der er en særlig forbindelse mellem Strønens percussive fornemmelser og Iain Ballamy's næsten meditative saxofonspil. Det smelter sammen i et roligt tempo. Et meget levende bevis på at electronica og jazz stadig kan fungere sammen.

Strønen er også aktuel med et album i eget navn. For første gang laver han et helt akustisk album på ECM Records med Time Is A Blind Guide. Det er også navnet på det syv mand store norsk/britiske ensemble der er med til at omsætte musikken. Det er noget andet end Food og de elektronisk/eksperimenterende sager, som man ellers kender fra Strønen. Strønen har atter skrevet al musikken. Han får hjælp fra to percussionister, en violinist, en cellist, pianisten Kit Downes og bassisten Ole Morten Vågan. Det er jazz der møder klassisk der møder worldmusic der møder… Det er rytmisk messende og afvekslende. Et særdeles spændende projekt.

thomasstronen.com

ecmrecords.com

Lina Nyberg: Aerials - Space - Birds (Hoob)

Endnu en gang har den svenske sangerinde Lina Nyberg lavet et ambitisøst og omfattende dobbeltalbum. Hvor hun sidste gang befandt i og omkring vandet, er hun denne gang taget op i luften. Hun fortæller i pladens linernotes at det er den anden af tre plader som kommer til at hænge sammen. 

På den første CD Space er hun sammen med de samme fire musikere, der ud over Norrbotten Big Band også medvirkede på den første plade. Hvor de på den forrige plade var bundet op på nodeark og arrangemanter, har hun denne gang valgt at de skulle spille jazzstandards frit. Der lægges ud med Fly me to the moon og undervejs møder vi også A nightingale sang in Bekeley Square, Skylark og flere andre. Det er de højtflyvende standards. På den anden CD Birds har Nyberg lavet det meste af musikken. Her synger hun sammen med strygerkvartetten Vindla String Quartet.

Aerials er et undersøgende og fantasifuldt album, der i vidtfavnende og frit fabulerende toner sender os ud at flyve som fugle, rumskibe og flyvemaskiner. Det er et modigt og kunstnerisk stærkt album fra en sangerinde uden lige i Norden netop nu.

hoobrecords.com

linanyberg.se