Viser opslag med etiketten lo-fi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lo-fi. Vis alle opslag

mandag, april 20, 2026

9ICK: Smile (9ICK) LP/CD/digital

 

Jazzhop, jazztronica, instrumental hiphop etc. Call it what you want. 9ICK er alias for Nicolas Stephensen og han har lavet et ambitiøst album inden for de førnævnte genrer. Han har på pladen samarbejdet med nogle fremtrædende musikere fra instrumental hiphop- og lo-fi-genren på verdensplan. Det drejer sig bl.a. om pianisten Søren Søstrom, der er et alias for amerikanske Elijah Fox, som bl.a. har spillet med Yussef Dayes og Childish Gambino, trommeslageren Gregory Phan-Clifford, den tyske saxofonist Mauricesax samt den engelske saxofonist og synthspiller Alex Bone, der er kendt for sit samarbejde med Cory Wong og Nile Rodgers. Det er musikere der indgår i et stort, løst netværk, hvor man arbejder på tværs af grænser og sender filer til hinanden.


9ICK har også inviteret et par danske jazzmusikere med ind i projektet. Det er pianisterne Rasmus Sørensen og Jonas Cook (fra Athletic Progression), der hver medvirker på et enkelt nummer. 9ICK har skabt et album, der viser, at der er en vej videre fra lo-fi- og chillgenren, hvor han også tidligere har lavet musik. Roen og det tilbagelænede udtryk er bevaret, men han har tilføjet lidt flere musikalske proteiner, så det går fra at være lækker baggrundsmusik til også at insistere på at være til stede i rummet.


Der er en behagelig uro og uforudsigelighed undervejs, som klæder musikken. Det er både charmerende og glad musik, der i den grad fremkalder et stort smil – ligesom titlen på pladen. Pladecoverets billede af København med glade huse komplementerer det i høj grad. 9ICK er meget anbefalelsesværdig, hvis du trænger til jazzy instrumental hip hop.

Instagram

mandag, oktober 21, 2024

Hoffy Beats & Tonion: Diorama (Effortless Audio) digital

 

Danske Jonas Hoffman alias Hoffy Beats og tyske Tim Binder alias Tonion har netop udgivet Diorama, der allerede er et stort hit på Spotify, hvor åbningsnummeret Jetty har rundet 4.3 mio. afspilninger. Det handler om lo-fi, chill out genren - den frække slægtning til jazz, electronica og hip hop, der sniger sig ind på lytteren og tager ophold i ørerne, mens hjernen har travlt med alt muligt andet. Tempoet er langsomt, beatsene er nærmest slæbende. Stemningen er positiv og opløftende.


Hoffy Beats er ekstremt produktiv og har siden 2020 været blandt de dominerende kunstnere i genren på verdensplan. Han er involveret i mange samarbejder med andre kunstnere over hele verden. Nogle af samarbejderne foregår via nettet, andre gange mødes han også med dem i virkeligheden. Ligesom det var tilfældet med Tonion, hvor musikken er blevet til i studier i Danmark, Norge, Tyskland og Frankrig. 


Selvom de enkelte numre kan høre hver for sig, fortjener Diorama, at blive lyttet til som et samlet hele. Det er en rejse, hvor klaver og keyboard undervejs møder både saxofon, cello og trompet. Det kan være svært at holde styr på hele Hoffy Beats’ produktion. Diorama er værd at fokusere ekstra meget på. Særligt grundet det høje ambitionsniveau, der holder hele vejen. Det er lo-fi fra allerøverste hylde.

Spotify

lørdag, november 28, 2020

Hoffy Beats & My Friend Thor: Exotica (Retro Jungle) stream

 

Lo Fi Beats er en populær blanding af lo-fi, hip hop, Do it yourself attitude, den afdøde beatmester J Dilla, nu jazz, vinylknas og organisk electronica. Musikken kan bruges som soundtrack til hverdagen. Det er smooth med hip hoppens skarpe lilletromme.


Danske Hoffy Beats aka. Jonas Hoffmanner debuteret på streamingtjenesterne i år med sit bud på musikken. Han har allerede udgivet 120 numre, hvoraf to numre har passeret de magiske 1 mio. afspilninger på Spotify. Han medvirker desuden på flere vinylcompilations. Hoffy Beats samarbejder med musikere over hele verden, hvor de sender deres digitale filer til hinanden. Blandt andet har lavet en stribe numre sammen med trompetisten Farnell Newton fra Portland, Oregon. Ham kender jeg fra samarbejdet med sangeren Jarrod Lawson. 


Nyeste EP-udspil er Exotica, hvor guitaristen Alexander Nørgaard alias My Friend er med på alle numre. Det tager lidt over 10 minutter at komme gennem de 5 numre. Det er tilbagelænet med synthflader, de karakteristiske beats og så guitaren, der giver mindelser om en pæn guitarsolo i fusionsjazzen.


Jeg vil anbefale, at du prøver at tjekke Hoffy Beats ud på din foretrukne streamingtjenesten. Det er brugsmusik, der fint kan ledsage dig rundt omkring i din tilværelse.

Hoffy Beats på Instagram

tirsdag, august 08, 2017

Faster! (Gotta Let it out!/Insulajzz) bånd

På coveret står der at de har besøgt deres fortid. Indspilningerne er fra 2008 og 2009. De har redigeret lyden og sat det 130-140 % op i hastighed. På coveret skriver de at den gængse holdning er, at der skal pilles så lidt som muligt ved jazz og improv-indspilninger. Det skal med andre ord lyde så tæt på lyden der var under indspilningerne. De mener de tre der står bag dette bånd ikke.

Benjamin Helweg Brask på piano, Tomo Jacobson på bas og Benjamin Ømann på trommer spiller skramlet free jazz over to båndsider, hvor lyden på ingen måde er ECM’sk eller "smuk". De dyrker en lo-fi æstetik hele vejen rundt. Det er til et interessant greb som de benytter sig af. At lade lyden være en integreret del af den musik som de spiller. Det passer godt sammen. Det forvrænger og dynamikken stikker helt af. Lydsiden befinder sig ikke i en forudbestemt struktur og er også free ligesom musikken. Når først mine følsomme ører er justeret ind på eksperimentet, så begynder det til gengæld at give en form for mening. En mening der er meningsfuldt meningsløs. Hvis det giver mening?