Der var ikke nogen tvivl, da jeg sidste år kunne give saxofonisten Cecilie Strange Jazznytprisen som den ene del af duoen KALEIIDO, som hun har sammen med Anna Roemer. For nylig skrev jeg om folk-jazz projektet Tingo, som hun også er en del af - og nu er hun aktuel med sit fjerde album i eget navn. Det er med samme hold som på de to foregående plader. Peter Rosendal på piano, Thommy Andersson på bas og Jakob Høyer på trommer. Denne gang er sangerinden Josefine Cronholm også med på et par numre.
Jeg har ofte lyttet til Cecilie Strange i de seneste par år - og kan høre hendes stemme, saxofonens tone - på tværs af de projekter hun er med i, på trods af stor forskellighed. Det er ikke let at sætte ord på tonen. Prøv at lytte til sidste skæring på LP’ens side 1, Where My Heart lives. Der er en tryghed og venlighed. En tone der maner til ro. Cecilie Strange er i musikken. Hun folder saxofonens lyd ud om os - hun favner lytteren. Det er her, hvor man mærker mennesket med saxofonen.
Der er hyldesten The Alices of My Life, der er skrevet til bedstemoderen, der døde da Cecilie var otte år gammel og datteren der er opkaldt efter bedstemoderen. Der er Evert Taubes vuggevise Byssan Lull sunget på smukkeste vis af Josefine Cronholm. Den nordiske melankoli trives i Cecilie Stranges betagende musikalske univers.
Det samme høres på Midnight Sun upon Saltværsøya og på New Life, der er skrevet mens Cecilie Strange ventede sin søn og hvor Josefine Cronholm endnu en gang supplerer med sin uforlignelige vokal.
Beyond er nutidig dansk jazz i allerfineste form. Den får en stor anbefaling herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar