Fuck, at vi kører en Berlingo…
…Jeg har ikke noget at sige om himlen i november…
…Jeg har noget at sige om os to…
Maj Ørskovs ord i November er en vidunderligt relatérbar og humoristisk kærlighedserklæring.
Hendes vokal efterlader mig forelsket og fortvivlet. Hun kommer tæt på og rammer lige der, hvor hverdagen banker på og lyden fra ungdommens fester er en fjern og alligevel mærkbar torden. Gennem sit nærvær og evne til at placere sig midt i musikken er Maj Ørskov helt unik. Hun er med i bandet Kiosk, som jeg nok ville have kaldt jazz’n’poetry i mangel af bedre, men hvor de kommer mig til undsætning og kalder det de laver, for audiopoesi.
Det er ikke påklistrede ord eller recitation til jazzede toner. Det er ord der smelter sammen med musikken, der udover det jazzede har mange skønne popelementer og spacede ophobninger af musikalsk desperation.
Læg dig her
Mens mit sortsyn eksploderer
Ud over nattehimlens funklende kulisse
Der er ingen andre som kan trøste mig nu
For inden andre aer mig så blidt som du
- fra Søvnløs
Kiosk fortsætter på deres album nr. 2 med at udvikle og dyrke det univers de har skabt. De balancerer elegant mellem humor og alvor, hvor det både kan handle om krigen i Ukraine eller Aula beskeder der skal tjekkes. Drift er en stærk opfølger. Når jeg hører pladen har jeg et stort ønske om, at mange flere lytter til dem. Jeg starter her og skriver om dem. Du følger op og finder dem på Spotify eller et andet sted. Eller endnu bedre, du går ud og oplever dem live.
For mor var ret vild
Før hun blev kedelig
- fra Dans
Ingen kommentarer:
Send en kommentar