Ask Kjærgaard: Store træers grønne mørke (Giant Birch) LP/digital

 

Naja Marie Aidts novelle Store træers grønne mørke fra 2006-novellesamlingen Bavian, har fået nyt liv i Ask Kjærgaards musikalske iscenesættelse af ordene. Sammen med stryger-trioen LiveStrings har Ask Kjærgaard på guitar og synth lavet musik til novellen, der læses op af Jens Albinus. Det hele er udgivet på vinyl, der lægger op til genlytninger på stereoanlægget mens man sidder i lænestolen og nærmest smelter sammen med den bevægende og berusende novelle.

Jeg’et eller fortælleren er en mand, der bevæger sig rundt i en have. Der er både angstanfald og depressive symptomer. Han er ved at melde sig ud af livet. Han møder en ung kvinde, som han drikker kaffe med i haven. Der er ansatser til at et forhold kan begynde eller aldrig blive til noget.

Musikken er filmisk. Der opstår billeder skabt af fortællingen og musikken. Sindsstemninger forstærkes og foldes ud. Ask Kjærgaard overdramatiserer ikke. Han løfter sig fri af banaliteter. Alle lydene, klangene, harmonierne og støjen forplanter sig i fortællingen. 

Det er en intenst beskrivende fortælling, hvor Naja Maria Aidts ord får liv af Jens Albinus. Hans rolige, varme og tilstedeværende stemme står rent og nøgternt. Det er i god forening med Ask Kjærgaards musik.

Det er en stor og anbefalelsesværdig oplevelse, der holder høj kvalitet hele vejen. 

Det er den anden litterære udgivelse fra Ask Kjærgaard, der udsendte Svend Aage Madsens At fortælle menneskene i 2015 - i øvrigt også med Jens Albinus i fortællerrollen.

Giant Birch på Facebook

Pangaia: Chinmay’s Room (Pangaia) LP/digital

 

Der er forhåbentlig ikke så mange andre end mig, der kan blive irriteret over at jeg ikke skrev om deres første udspil, Kairos, der kom for et år siden. Det bliver jeg nødt til, at råde bod på. Det kan jeg passende gøre ved, at skrive om deres andet udspil, som de allerede er aktuelle med. Sekstetten består af Eigil Lippert på trompet, Andreas Debes på tenorsaxofon, Troels Kaaber på guitar, Laurits Lippert på klaver, David Rystrøm på bas og Øyvind Winton på trommer. Det er vigtigt for mig, at nævne dem alle. For det første tror jeg ikke at jeg har skrevet om nogen af dem før og for det andet, er Pangaia et musikalsk kollektiv. De har en samlet lyd og dere eget udtryk. De er barndomsvenner og har udviklet noget helt særligt sammen. 

De kan være dejligt jazz-hidsige og ekspressive som på High Tide eller venlige og imødekommende som på Upper Valley. Det er den akustiske og organiske jazz, der vokser frem i improvisationen med gensidig forståelse og fornemmelse for hinanden. 

Pladen lukker ned med titelnummeret, der er skrevet af trompetisten Eigil Lippert efter en tumultarisk periode i hans liv. Musikken illustrerer afklarethed og en måde at komme videre på. Nummeret er ganske kort og kommer efter den længere Apollo, der i sin varme og dynamiske fylde er blevet en favorit hos mig.

Pangaia på Facebook

Udsyn: Indsigt/Udsigt (BlikFlak) LP/digital

 

Albummet åbner med Råbjerg Mile, et nummer der placerer sig i rækken af geografiske numre fra kvintetten Udsyn, der tidligere har været omkring Ry og Bulbjerg. Indsigt/Udsigt er deres første fuldlængde album. De udsendte EP’en Hvilken som helst dag i starten af 2022, hvor de siden har fået en trommeslager med. I foråret var de med i JazzDanmarks JazzKonkurrencen sammen med Musvit og Vingborg/Valencia. I min optik, en af de stærkeste opstillinger i mange år i den konkurrence.

Udsyn har skabt deres eget. De nævner selv moderne nordisk jazz, amerikansk minimalisme, post-rock og filmmusik som væsentlige inspirationskilder. De tager udgangspunkt i stærke og tydelige melodilinjer og er ikke bange for at skrue op for stemningerne. Det er det store rum de går ind i. Prøv feks. at lyt til Vægten af i dag eller Det varer ikke ved. Besætningen består af Johan Kjær Houver (bas), Marco Ceglarek (trommer), Morten Heide (synthesizer), Ole Røndal Kjeldsen (klaver) og Viktor Ravn (guitar). De har skrevet musikken sammen. Den er udgivet på vinyl og den flotte produktion, fortjener at blive hørt på stereoanlægget, hvor der er skruet godt op.

Bandcamp

Bremer/McCoy: Kosmos (Luaka Bop) LP/CD/digital

 

Det er over 10 år siden, at jeg oplevede duoen Bremer/McCoy for første gang. Jeg var allerede kæmpefan efter det første album Enhed, der kom i slutningen af 2013. Hvad der på det tidspunkt kunne være endt i det ene album, har siden manifesteret sig som en blivende succes i dansk jazz. Morten McCoy på tangenterne, der kom fra reggae/roots musikken og Jonathan Bremer på bassen, der kom fra jazzen fandt sammen i et originalt musikalsk univers. Det er de simple melodier, hvor Bremers bas går direkte ind og får hjertet til, at vibrere, mens McCoy på tangenterne får musikken til at lette. 

Prøv feks. at lyt til Dream, andet nummer på pladen, hvor Bremer/McCoy meget tydeligt kommer i direkte kontakt med lytteren. Det er inviterende og intenst. Det er album nummer seks og de er tro mod deres stil. Alligevel kan man godt høre, at der sker små nye ting undervejs, så Kosmos adskiller sig lidt fra de foregående albums. Det er bla. i kraft af at Morten McCoy mere tydeligt har taget den analoge synthesizer med. Der er flader og klange, der smelter smukt sammen med Bremer/McCoy universet. Duoen tager på turné i Norden i november. I 2025 går turen ud i Europa, hvor de medbringer deres legendariske sound system.

Bandcamp

A Plane To Catch: Soul Piece (April Records) LP/CD/digital

Det klæder jazzen, når den går i festmode. Det forstår A Plane To Catch til fulde, hvilket de demonstrerede med debutpladen fra sidste år, hvor jazz, soul og afro smeltede sammen. Det holder de fast i med Soul Piece, hvor de har fået Simon Eskildsen med på tangenter - i særdeleshed orgel. Ham kender jeg bla. fra Orgelduo og Addisabababand, hvor han har demonstreret sine evner i at spille den udadvendte musik. 

Det er toner fra det afrikanske kontinent, hvor både Fela Kuti og Mulatu Astatke har sat deres spor i bandet. Der er den let skramlede soullyd. De to fronthylere, Rolf Thofte på trompet og Andreas Toftemark på saxofon kan deres jazz. Her er festkogere som Bamako Convention Center og Kahn Abyss og lumre sager som Vernel og At least the sky is blue. 

Soul Piece er en god opfølger til debuten - ikke mindst i kraft af tilføjelsen af Simon Eskildsen på tangenterne.

Bandcamp 

 

The story of jazz by JAZZNYT: 2009 - en playliste

Jeg er nået til den anden playliste i Jazznyts minutiøse gennengang af jazzen. Det handler om 2009.  Det var året hvor Jakob Bro udgav albummet Balladeering, som jeg kaldte “en magisk og smuk plade” i min anmeldelse her på bloggen. Det var også i 2009, at Anders “AC” Christensen udgav sit hidtil eneste album i eget navn, Dear Someone, hvor han var sammen med Aaron Parks og Paul Motian. Et stærkt og eviggyldigt album. Carsten Dahl lavede sammen med Mads Vinding og Alex Riel, det skønne trioalbum In our own sweet way.

Det var tre eksempler på noget af den gode jazz fra 2009. Du finder en masse andet spændende på playlisten med alt fra Iggy Pop til Keith Jarrett over Lotte Anker og Caroline Henderson.

Nu mangler jeg kun at lave 98 playlister, hvor jeg pløjer 100 års jazzhistorie igennem på The story of jazz by JAZZNYT playlisterne. Lige nu er 1979 i pipelinen.

Playlisten JAZZ2009 på Spotify

Carsten Dahl Golden Ratio Trio: Interpretations The Norway Sessions (Storyville) LP/CD/digital

 

En musiker med absolut gehør, der er som en opdagelsesrejsende. Altid på udkig efter nye muligheder. Som jazzlytter har jeg ofte sat pris på, at pianisten Carsten Dahl, der har absolut gehør valgte jazzen som et sted, hvor han kunne udtrykke sig.

Det bliver mere tydeligt end nogensinde med det nye album. For som Yvonne siger til Egon Olsen: “Meget har du budt mig” sådan kan jeg også sige det til Carsten Dahl. Hvor Yvonne har fokus på det negative, så har Carsten Dahl altid budt på vilde overraskelser og en gang imellem presset mine ører, som da han lavede den improviserede cembalo-plade, The Jester.

Denne gang rammer Carsten Dahl mig dybt i mit hjerte. Han siger at han er en åndelig arkæolog, der leder efter lyden af træets rødder. Han er sammen med Daniel Franck på bas og Jakob Høyer på trommer. Musikken er indspillet ved to forskellige sessions i Norge i henholdsvis 2023 og 2024. Dahl er som vand for en fisk, når han spiller i en trio. Det er den tredje trioplade, der er kommet med ham i år. Det er til gengæld nyt at han er sammen med Franck og Høyer. Det er den frie ånd, der slippes løs. Improviserede stykker der bobler og syder. 

Det er i samme vibe som Keith Jarrett - og alligevel, er det umiskendeligt meget Carsten Dahl - og der er ingen der er bedre til at spille Carsten Dahl end Carsten Dahl. Det forstår Franck og Høyer. En af årets jazzplader. Bum basta!

Bandcamp