Udsyn: Indsigt/Udsigt (BlikFlak) LP/digital

 

Albummet åbner med Råbjerg Mile, et nummer der placerer sig i rækken af geografiske numre fra kvintetten Udsyn, der tidligere har været omkring Ry og Bulbjerg. Indsigt/Udsigt er deres første fuldlængde album. De udsendte EP’en Hvilken som helst dag i starten af 2022, hvor de siden har fået en trommeslager med. I foråret var de med i JazzDanmarks JazzKonkurrencen sammen med Musvit og Vingborg/Valencia. I min optik, en af de stærkeste opstillinger i mange år i den konkurrence.

Udsyn har skabt deres eget. De nævner selv moderne nordisk jazz, amerikansk minimalisme, post-rock og filmmusik som væsentlige inspirationskilder. De tager udgangspunkt i stærke og tydelige melodilinjer og er ikke bange for at skrue op for stemningerne. Det er det store rum de går ind i. Prøv feks. at lyt til Vægten af i dag eller Det varer ikke ved. Besætningen består af Johan Kjær Houver (bas), Marco Ceglarek (trommer), Morten Heide (synthesizer), Ole Røndal Kjeldsen (klaver) og Viktor Ravn (guitar). De har skrevet musikken sammen. Den er udgivet på vinyl og den flotte produktion, fortjener at blive hørt på stereoanlægget, hvor der er skruet godt op.

Bandcamp

Bremer/McCoy: Kosmos (Luaka Bop) LP/CD/digital

 

Det er over 10 år siden, at jeg oplevede duoen Bremer/McCoy for første gang. Jeg var allerede kæmpefan efter det første album Enhed, der kom i slutningen af 2013. Hvad der på det tidspunkt kunne være endt i det ene album, har siden manifesteret sig som en blivende succes i dansk jazz. Morten McCoy på tangenterne, der kom fra reggae/roots musikken og Jonathan Bremer på bassen, der kom fra jazzen fandt sammen i et originalt musikalsk univers. Det er de simple melodier, hvor Bremers bas går direkte ind og får hjertet til, at vibrere, mens McCoy på tangenterne får musikken til at lette. 

Prøv feks. at lyt til Dream, andet nummer på pladen, hvor Bremer/McCoy meget tydeligt kommer i direkte kontakt med lytteren. Det er inviterende og intenst. Det er album nummer seks og de er tro mod deres stil. Alligevel kan man godt høre, at der sker små nye ting undervejs, så Kosmos adskiller sig lidt fra de foregående albums. Det er bla. i kraft af at Morten McCoy mere tydeligt har taget den analoge synthesizer med. Der er flader og klange, der smelter smukt sammen med Bremer/McCoy universet. Duoen tager på turné i Norden i november. I 2025 går turen ud i Europa, hvor de medbringer deres legendariske sound system.

Bandcamp

A Plane To Catch: Soul Piece (April Records) LP/CD/digital

Det klæder jazzen, når den går i festmode. Det forstår A Plane To Catch til fulde, hvilket de demonstrerede med debutpladen fra sidste år, hvor jazz, soul og afro smeltede sammen. Det holder de fast i med Soul Piece, hvor de har fået Simon Eskildsen med på tangenter - i særdeleshed orgel. Ham kender jeg bla. fra Orgelduo og Addisabababand, hvor han har demonstreret sine evner i at spille den udadvendte musik. 

Det er toner fra det afrikanske kontinent, hvor både Fela Kuti og Mulatu Astatke har sat deres spor i bandet. Der er den let skramlede soullyd. De to fronthylere, Rolf Thofte på trompet og Andreas Toftemark på saxofon kan deres jazz. Her er festkogere som Bamako Convention Center og Kahn Abyss og lumre sager som Vernel og At least the sky is blue. 

Soul Piece er en god opfølger til debuten - ikke mindst i kraft af tilføjelsen af Simon Eskildsen på tangenterne.

Bandcamp 

 

The story of jazz by JAZZNYT: 2009 - en playliste

Jeg er nået til den anden playliste i Jazznyts minutiøse gennengang af jazzen. Det handler om 2009.  Det var året hvor Jakob Bro udgav albummet Balladeering, som jeg kaldte “en magisk og smuk plade” i min anmeldelse her på bloggen. Det var også i 2009, at Anders “AC” Christensen udgav sit hidtil eneste album i eget navn, Dear Someone, hvor han var sammen med Aaron Parks og Paul Motian. Et stærkt og eviggyldigt album. Carsten Dahl lavede sammen med Mads Vinding og Alex Riel, det skønne trioalbum In our own sweet way.

Det var tre eksempler på noget af den gode jazz fra 2009. Du finder en masse andet spændende på playlisten med alt fra Iggy Pop til Keith Jarrett over Lotte Anker og Caroline Henderson.

Nu mangler jeg kun at lave 98 playlister, hvor jeg pløjer 100 års jazzhistorie igennem på The story of jazz by JAZZNYT playlisterne. Lige nu er 1979 i pipelinen.

Playlisten JAZZ2009 på Spotify

Carsten Dahl Golden Ratio Trio: Interpretations The Norway Sessions (Storyville) LP/CD/digital

 

En musiker med absolut gehør, der er som en opdagelsesrejsende. Altid på udkig efter nye muligheder. Som jazzlytter har jeg ofte sat pris på, at pianisten Carsten Dahl, der har absolut gehør valgte jazzen som et sted, hvor han kunne udtrykke sig.

Det bliver mere tydeligt end nogensinde med det nye album. For som Yvonne siger til Egon Olsen: “Meget har du budt mig” sådan kan jeg også sige det til Carsten Dahl. Hvor Yvonne har fokus på det negative, så har Carsten Dahl altid budt på vilde overraskelser og en gang imellem presset mine ører, som da han lavede den improviserede cembalo-plade, The Jester.

Denne gang rammer Carsten Dahl mig dybt i mit hjerte. Han siger at han er en åndelig arkæolog, der leder efter lyden af træets rødder. Han er sammen med Daniel Franck på bas og Jakob Høyer på trommer. Musikken er indspillet ved to forskellige sessions i Norge i henholdsvis 2023 og 2024. Dahl er som vand for en fisk, når han spiller i en trio. Det er den tredje trioplade, der er kommet med ham i år. Det er til gengæld nyt at han er sammen med Franck og Høyer. Det er den frie ånd, der slippes løs. Improviserede stykker der bobler og syder. 

Det er i samme vibe som Keith Jarrett - og alligevel, er det umiskendeligt meget Carsten Dahl - og der er ingen der er bedre til at spille Carsten Dahl end Carsten Dahl. Det forstår Franck og Høyer. En af årets jazzplader. Bum basta!

Bandcamp

Martin Kirkegaard & Mikkel Almholt: Molacg Part 1 & 2 (DaFuGa Sounds/Makværk) LP/digital

 

Hvad der umiddelbart kan fremstå svært tilgængeligt og knudret ved første øjekast viser sig at være noget andet og mere, når først ørerne aktiveres.

Den kompromisløse guitarist Martin Kirkegaard fra Aarhus har sammen med Mikkel Almholt (Ghost, Flute and Dice) lavet den dobbelte udgivelse Molacg part 1 & 2. Det er et samlet værk bestående af fem improvisationer. To duoindspilninger fra 2012 og to solo guitar stykker fra 2023 og 2024. I 2020 lavede Kirkegaard pladen Tar Gui, som jeg i min anmeldelse anbefalede til lyttere, der ikke ville spilde deres tid på tilfældigheder. Det gør sig også gældende her. 

Molacg part 1 & 2 er pakket ind i nogle imponerende pladecovers med håndmalede genbrugsomslag ved indlagte hæfter, der meget præcist beskriver musikken og hvordan den er opstået.

Det er duoindspilningerne der indtager den første plade, part 1 og den første del af part 2. Titlen på albummet kommer af at alle duoindspilningerne er i mol og i tonearterne a, c og g. Kirkegaard og Almholt arbejder med improvisationen. Musikken opdages mens den udøves. En slags “Open Music”. 

Kirkegaard spiller på akustisk guitar og banjo og Almholt på forstærket klaver. De kommunikerer og udveksler idéer gennem musikken. Det er melodiske forløb, hvor der vokser noget frem, der går over i noget nyt. Der er folkemusik, messende dronede klange, jazzede soloer og kaotiske klimakser. 

Part 2 åbner med duoseancen Tamale i Gudenåen, der kommenteres af solonummeret Brage blues for Elamat om open landscape. Det hele afsluttes med det næsten tyve minutter lange solonummer A suite for Molacg in D major. Kirkegaard tager afsked med den første del af Molacg, ved gennem nutiden at genbesøge stemninger og grundklange. Det er en flot afslutning på et vinyl værk, der anbefales til vinylister, der lytter med nysgerrige ører. Den skal erhverves på vinyl. Der er kun lavet 100 stk. på sort vinyl og 20 stk. på klar vinyl med sort røg effekt.

Bandcamp

Indra Rios-Moore: Where do we go from here? (Vamana) LP/CD/digital

 

Den amerikanske sanger Indra Rios-Moore, der er gift med den danske saxofonist Benjamin Trærup har lavet albummet Where do we go from here? sammen med guitaristen og komponisten Søren Bigum, der bl.a. spiller med Jonah Blacksmith, The Mukherjee Development og Peter Sommers Tiggerne.

Albummet er dedikeret til alle, der har brug for det, men især dem, der har været en del af fællesskabet på et hospice; personale og pårørende. Dem der skal leve videre efter at de har sagt farvel til deres kære og nære. De kommer i fokus gennem sangene og gennem nogle små klip, hvor efterladte sætter ord på den sidste tid på hospice.

Forfatteren Carsten Jensen skriver i pladens indlagte teksthæfte: “Døden er så brat som et smæk med en dør, og dog er det, som om de døde bliver stående på dørtærsklen med en invitation til en samtale på læberne.”

Pladen er lavet til Hospice Djursland. Som et værk til efterladte, hvor de finder ord og musik til sorgen og de mange stunder, hvor man kan føle sig så alene - og gennem musikken og ordene kommer ind i et fællesskab. Vi får et kig ind i små personlige historier. Mange der har stået i en lignende situation kan måske genkende noget fra historierne.

Musikken er inspireret af folk og jazz, bl.a. medvirker den amerikanske folkmusiker Sam Amidon på violin på flere numre. Indra Rios-Moore og Søren Bigum har lavet et stærkt og langtidsholdbart udspil, der kan bruges af mange - alle der har prøvet at miste og hvem har ikke det?

https://www.indrariosmoore.com/store