Det er den københavnske kvintet Nausias tredje album og sikken et. Jeg har været aldeles begejstret for de to første og de fortsætter med at begejstre. Stilen har et udgangspunkt i 60’ernes spirituelle jazz, hvor modal-jazz, fri-jazz, sød guitar-rock og ny progressiv jazz-rock er nogle af elementerne som de også har været omkring. Musikken er i nutiden. Rockens stramme beats klæder klæder Isak Schiødt og Oskar Fayes fabulerende og flagrende saxofoner. Et af hittene på pladen er Eco Death, hvor Laurits Schmidt Eriksens trommer og Milo Aurvigs bas indtager en central rolle og de to saxofoner assisteret af guitaristen Christoffer Beese Nielsen bevæger sig på kanten til opløsning.
Et andet centralt nummer på pladen er Wabi-Sabi,der refererer til en bevidsthed omkring naturens enkelthed og klodens forgængelighed. Nummeret er også med til at markere en mere tilgængelig side af Nausia, der nok er skramlet i udtrykket, men mindre støjende end tidligere. Det klæder kvintetten med den udvikling. For det første fordi at de bevæger sig i nye retninger. Samtidig med at de bevarer en originalitet og et samlet udtryk. Nausia er stadig et af dansk jazz’ sejeste bands, der fortjener et større publikum. Er du til skæv rock og heftig jazz, så går du ikke galt i byen med pladen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar