lørdag, maj 17, 2008

Sidsel Storm: Sidsel Storm (Calibrated)

Ny dansk jazzsangerinde der vil frem

Når man som ung dansk jazzsangerinde debuterer, er det godt at alliere sig med nogle gode musikere. Det har den 25 årige Sidsel Storm også gjort på sin første plade. Morten Lund på trommer, Jacob Karlzon på klaver, Jesper Thorn på bas, Gunnar Halle på trompet og Alexander Kragelund på violin. Et helt igennem velafprøvet orkester, der nok ved hvordan en jazzskive skal skæres. Det er dog lidt spøjst at det faktisk er trommeslageren fra hendes faste band, Jonas Dueholm der har komponeret og skrevet teksterne til fire af pladens elleve numre. Han var muligvis bortrejst da pladen skulle indspilles.
Sidsel Storm holder sig til straight-ahead vokal jazz, med fokus på melodi og den teknisk krævende udførelse. Numrene er med få undtagelser umiddelbart tilgængelige. Det er ikke til at lade være med at nævne Malene Mortensen i denne sammenhæng, da de stilmæssigt ligger tæt op ad hinanden.
Repertoiret på pladen er en blanding af den mere avancerede jazz som i Fall in NYC, nogle herlige popjazz numre som feks. Butterflies and lovers, en enkelt dansk sangklassiker Solen er så rød, mor og to standards Blame it on my youth og My favvourite things.
Bonusinfo:
Sidsel Storm optræder adskillige gange under sommerens jazzfestivaler, se mere på hendes My Space.
Pladen udgives d. 26. maj
My Space: myspace.com/sidselstorm

Ingen kommentarer: