Tomas Raae feat. Eline Hellerud Åsbakk: …før de spredtes (Kontentum) LP/digital

 

Kort fortalt er …før de spredtes, et ambient nordic jazz album. Den lidt længere version er, at det også er umanerligt vellykket. Det er en genialitet at Tomas Raae har inviteret den norske sangerinde Eline Hellerud Åsbakk indenfor. Hun medvirkede på Svanborg Kardybs debutalbum på et enkelt nummer, Ett Lite øyeblikk bare og satte sig eftertrykkeligt i min hukommelse. Hendes stemme er i særklasse.

Da den første single fra pladen dukkede op på streaming-tjenesterne var jeg solgt med det samme. Åsbakk synger Nordens ældste nedskrevne melodi, Drømte mig en drøm i nat. Sjældent har en frostklar sang været så varm og inderlig som det er tilfældet med deres fortolkning. Pladen indeholder både nyskrevet musik og gamle folkeviser.

Det er Tomas Raae der har skabt det originale musikalske univers. Soundscapes veksler med roligt spillede melodier, hvor lyde, toner, klange og Åsbakks stemme finder sammen. LP’ens side B åbner med Venelite, der også er en gammel folkevise. Den lærte jeg at kende gennem Sorten Muld i 90’erne i deres medrivende folktronica version. I Raae og Åsbakk’s udgave er det dejligt jazzet. Bjørn Heebøll spiller whiskers på nummeret mens Lars Emil Riis spiller piano. Den er med til understrege bredden på albummet der er sammenhængende i lyd og stemning.

…før de spredtes er ny nordisk jazz i sin helt egen klasse. Den får en stor anbefaling herfra.

Bonusinfo:
Tomas Raae og Eline Hellerud Åsbakk spiller i Svenska Gustafskyrkan i København d. 10. juli

Bandcamp

Søren Lampe: The Lamp is low (Søren Lampe/Gateway) LP/digital

 

Man kan have mange fjollede livsprojekter. Der kan også være livsprojekter i livsprojekter. Min blog er selvfølgelig et livsprojekt. Inde i det livsprojekt gemmer sig flere andre livsprojekter. Et af dem er feks. at anmelde alle udgivelser med sangeren Søren Lampe. Jeg har allerede skrevet om de fem første. Nu er jeg kommet til den sjette. Hvorfor er det et livsprojekt? Det er det fordi manden har fascineret mig siden jeg hørte den første plade med ham. Jeg kender ham ikke og har aldrig mødt ham. Jeg har heller ikke oplevet en koncert med ham - han optræder vist heller ikke så tit. Hvorfor er han så fascinerende? For det første fordi han er mand og synger jazz. Dem er der ikke så mange af herhjemme, selv om der er kommet flere til i bloggens levetid. Han har også en helt speciel stemme. Jeg er sikker på at jeg til enhver tid vil kunne identificere den. Han har styr på det helt grundlæggende, på stemmen, intonationen, teknikken og hvad der ellers skal til.

Han er han altid i selskab med en række stjernemusikere. Søren Møller på piano har også produceret, Kaspar Vadsholt spille bas, Morten Lund på trommer og Per Gade på guitar. Desuden gæster Mathias Heise på mundharpe og Peter Fuglsang på klarinet. 

På den nye plade lægger Søren Lampe ud med at konstatere at “The Lamp is low”, der oprindeligt i 30'erne er skrevet over en Ravel-kompostion. Selv om lampen er dæmpet er den ikke slukket. Han kommer omkring nogle smukke sange, hvor titelmelodien fra M:A:S:H der hedder Suicide is painless altid er fantastisk. Som du nok fornemmer er det den blå stemning, der oser fra pladen, hvor What are you doing the rest of your life og Lampes egen Everybody knows er andre gode sange. Tak for denne omgang, Søren Lampe. Det må gerne blive til flere.

Facebook

Mark Solborg Tungemål: Confluencia (ILK) LP/digital

 

Han kalder pladen for Confluncia, en konfluens af musikalske fæller. I pressematerialet står der: Hvordan taler vi musikalsk - alene og sammen - med forskellige sprog? Solborg ønsker at undersøge, illustrere og bevidstgøre den kontinuerlige samtale på tværs af kulturer og mennesker, frem imod et mere varieret og komplekst perspektiv. Hvor vi hylder forskelligheder og indsigt. En samtale der overordnet bliver stadigt mere vigtig hvis vi skal kunne løse de problemer vi står over for som samfund og art.

Han er sammen med Susana Santos Silva på trompet, Simon Toldam på klaver og keyboards og Ingar Zach på percussion og vibrerende membraner, mens han selv tager sig af guitar og elektronik. Han bruger guitaren i et nutidigt  kammermusikalsk udtryk. Det er Solborgs musik og det er i lige så høj grad også hans musikeres, der alle medbringer nogle stærke musikalske identiteter. Ingar Zachs buldren og vibrerende membraner får mig til, at skrue op for anlægget, så rummet og kroppen vibrerer med. Her gælder det særligt numre som Southern Swag og The Wires. Susana Santos Silva har en ærlig, næsten tør tone på trompeten, der sætter en helt særlig stemning.

Mark Solborg er en æstetiker, både i det visuelle og det musikalske. Han står altid for udformningen af sine udgivelsers cover. Her er Confluencia en særlig fornøjelse. Den er baseret på en tegning af Nehemiah Grew fra 1673. Den viser rødder og grenes indre strukturer og konfluens af væske og næring. De bærer en vis lighed med fænomenet mykorrhiza. En symbiose mellem træer og svampe, der skaber bedre livsbetingelser, frugtbarhed og stamina for begge. Et billede på de indre dynamikker udfoldet i musikken. Det hele toppes af et gatefoldcover og en plade på klar vinyl. 

Mark Solborg har lavet et smukt værk, hvor det anbefales at få fat i den fysiske udgave. Det hele hænger sammen på betagende vis.

Bandcamp

Cecilie Strange: Beech (April Records) LP/CD/digital

 

Det er en vild transformation som saxofonisten Cecilie Strange gennemgået, siden hun for ti år siden debuterede med den selvudgivne The Beginning. Fem år senere kom album nr. 2, Blue, der også var med til genstarte pladeselskabet April Records. Det er siden blevet til opfølgere i 2021 og 2023. Sidstnævnte havde jeg det år med på listen over de bedste danske jazzplader. Der er en musikalsk forbindelse mellem den og det nye album, Beech. Kvartetten består af de samme musikere, Peter Rosendal på piano, Thommy Andersson på bas og Jakob Høyer på trommer, som på de tre foregående udgivelser. De forstår Stranges musik og hun forstår at bruge dem. 

Vokalisten Josefine Cronholm er med på flere numre på pladen. Særligt centralt står Written in runes, hvor Strange har skrevet en hyldest til Jelling og runestenene, hvor hun boede som ung. Musikken er nordisk i et kryds mellem folketoner og jazz. Det er det sanselige der kommer i spil. Strange giver en masse plads til trioen, der med Anderssons solide bas, Rosendals luftige og enkle spil og Høyers trommespil, der bæres frem af antydninger. Strange har et nærvær midt i det hele, hvor hun med stor styrke binder det hele sammen. 

Pladen er en rejse gennem Cecilie Stranges liv, fra begyndelsen i Odense over Jelling, København, New York, Island og Norge. Cecilie Strange er gavmild med de musikalske fortællinger. Hun fremstår velovervejet, sikker og imødekommende i musikken. Det er meget let at anbefale pladen. Du vil ikke fortryde at du tager med på Cecilie Stranges rejse gennem livet.

Bonusinfo:
Der er releasekoncert i Brorsons Kirke i København d. 6. juli

Bandcamp

Pierre Dørge New Jungle Orchestra: Jazzhus Montmartre Live (Steeplechase) CD/digital

 

Det organiske væsen Pierre Dørge New Jungle Orchestra, der har boet på den danske jazzsavanne mange år er aktuelt med et nyt livealbum. Det Kgl. Teater, Fermaten i Herning og Birdland i NYC er blandt nogle af de fine steder som de tidligere har udgivet musik fra. Denne gang er de på Jazzhus Montmartre i Skindergade. Det var på navnebroderen Montmartre i Nørregade, at de for 45 år siden spillede en af deres første koncerter.

De ville være banalt at sige at de er tilbage og i topform, for de har aldrig været væk. Når jeg hører numre som Another adventure og Månedans bliver jeg til gengæld bekræftet i min tese om at New Jungle Orchestra har sin egen sjæl og krop. Pierre Dørges kompositioner og det sammentømrede orkester tager lytteren med og inviterer indenfor i et varmt og vedkommende univers, hvor Danmark, Afrika og Amerika har inspireret. Det bruges med overskud, følsomhed og humor.

Bonusinfo:

De spiller 45 års jubilæumskoncert i Koncertkirken i København d. 4. juli.

New Jungle Orchestra

Peter Vuust Quartet: Homage (Storyville) CD/digital

 

Der er noget befriende og opløftende over Peter Vuust Quartets Homage. Vuust er kendt som hjerneforskeren der bl.a. kigger på hvad der sker når vi lytter og spiller musik. Når det ikke handler om teori og forskning, er han stadig jazzmusiker med stort J. 

Han har atter samlet et klassehold omkring sig. Det er første gang i to årtier, at kvartetten laver et instrumental album, de tre foregående har været med vokalen i front. Det betyder også at der bliver mere plads og luft omkring musikerne, hvilket kun er en fornøjelse, når det drejer sig om så fine folk som Claus Waidtløw på saxofon, Lars Jansson på piano og Morten Lund på trommer. 

Vuust har skrevet al musikken, hvor han har ladet sig inspirere af Keith Jarrett, Jaco Pastorius, skak, cykelløb etc. 

Det er en fornøjelse med en plade fra en musiker som Peter Vuust, der ikke kan lade være. Der er en ild der brænder i ham og det skal ud. Det er så samtidig en ekstraordinær fornøjelse at lytte til Waidtløw, Jansson og Lund.

Bandcamp

Carsten Dahl Ensemble: To Palle Mikkelborg - In the middle nothing (Storyville) CD/digital

 

Når en helt og et musikalsk forbillede skal hyldes kan det gøres på mange måder. Her har Carsten Dahl valgt at tage sig god tid til at fuldføre hyldesten til Palle Mikkelborg. I en periode på fem år har Carsten Dahl skabt musikken der er blevet til pladen In the middle of nothing. Dahl spiller selvfølgelig på klaver og supplerer med Rhodes, harmonium, guitar og kontrabas. Undervejs er der bla. besøg fra Fredrik Lundin og Stefan Pasborg, de to musikere som han spiller med i Pasborgs Triiio. Der er også en strygersekstet, der peger tilbage på de år han brugte med det klassiske Ensemble MidtVest, da der er flere af strygerne fra den tid som har spillet der.

Helt centralt står Palle Mikkelborg. Han medvirker på pladen og jeg kan ikke lade være med at tænke at Dahl får nogle af de bedste sider i Mikkelborg. Den klassiske musik, mystikken, det sfæriske, det historiske og ikke mindst noget meget smukt og afklaret trompetspil fra Mikkelborg. 

Det 11 minutter lange nummer Fornax placerer sig centralt på pladen. Mikkelborgs antydninger på trompeten viderefortolkes af et børnekor, der breder sig ud over nattehimlen. Fredrik Lundin skærer igennem med en skarp solo, der bliver fulgt op af Dahls filosoferende klaverspil. Det er en flot hyldest til en af de allerstørste danske personligheder i dansk jazz fra en anden lige så stor personlighed.

Bandcamp

Keith Jarrett: The Old Country - More from The Deer Head Inn (ECM) CD/digital

 

Der var en gang hvor Keith Jarrett var i sync med samtiden, hvor de plader der udkom, næsten lige var indspillet. Sådan forholder det sig ikke med denne udgivelse. Keith Jarrett spiller ikke offentligt på klaver længere. I stedet holder pladeselskabet ECM Records fast I legenden om en af de største jazzpianister nogensinde. Her er The Old Country - More from The Deer Head Inn en regulær “No Brainer”. 

Da At The Deer Head Inn udkom I 1994 var den lidt af en bombe for Jarrett fans, da trommeslageren i trioen lige pludselig ikke hed Jack DeJohnette, som det eller havde været kotume siden starten af firserne, hvor den første Standards plade var kommet. I stedet var det Paul Motian, som Jarrett også havde spillet en masse med. Koncerten på Deer Head Inn var en enkeltstående koncert.

På More from The Deer Head Inn præsenteres vi for det, der ikke blev plads til på den første plade. Det er intet mindre end guld. En uprætentiøs klubindspilning hvor skuldrene er sænket klæder Keith Jarrett. Det er rendyrket standards-materiale. Paul Motians mere nedtonede trommespil har jeg altid været fan af - og i den her sammenhæng er det helt fantastisk. Det er en plade i særklasse. Nok primært fordi jeg er Jarrett-fan. Derfor også stærkt anbefalelsesværdig til alle Jarrett-diggers derude. Er man bare på udkig efter en god klavertrioplade, kan den også anbefales. Lyt eksempelvis til deres version af Nat Adderley’s The Old Country, der med rette har givet navn til pladen. Desværre er den ikke udgivet på vinyl.

ECM records

Maria Faust Sacrum Facere: Marches Rewound and Rewritten (Stunt) LP/CD/digital

 

Den dansk/estiske saxofonist og komponist Maria Fausts værker er kendt for hendes samfundskritik. Det har handlet om kvinders plads og formål i et kristent og ikke kristent samfund, om kvindelig identitet til reproduktive forhold og rettigheder. På korværket Mass of Mary var det ofre for vold i hjemmet der kom i fokus. På det nye album retter hun opmærksomheden på verdenstyranier, hierakier, vold og livets værdi.

Da hun voksede op som barn i Sovjetunionen, var marcher en velkendt del af propagandaen. Maria Faust vender det rundt og tager det tilbage. Lilletrommen, mesterligt spillet af Emanuele Maniscalco, er i centrum. Der er noget fedt over en komponist som Faust, der med stor alvor og indsigt tager fat i et militant musikalsk udtryk. Hun bringer liv til musik, der ellers brugt til at indgyde respekt, autoritet og sprede død.

Sammen med et stjernehold af store musikalske personligheder, lige fra Francesco Bigoni på saxofon og klarinet til Peter Ole Jørgensen på stortromme og percussion har Maria Faust lavet endnu et stærkt værk. Vi har mere end nogensinde brug for musikere, der gør opmærksom på vanviddet der hersker alt for mange steder lige nu. Med dette værk finder man et frirum, et helle i dagligdagens malstrøm af nyheder med plads til eftertanke.

Bandcamp

Håkon Berre: Mirror Matter (Barefoot Records) CD/digital

Den herboende norske trommeslager og lydkunstner Håkon Berre har lavet et soloalbum med udgangspunkt i en gran cassa, hvor han på gulvet har placeret en masse forskellige objekter som han kan skabe lyde med, inklusiv en stortromme der ligger ned. Berre har i over tyve år været en central person i jazzens yderkanter i Danmark, hvor han bla. er en væsentlig drivkraft bag pladeselskabet Barefoot Records. Free jazz, avantgarde, eksperimentaljazz eller improv. You name it. Han har været der.

Solopladen er et ypperligt eksempel på det. Pladens 13 numre er et sammenrend af lyde frembragt af noget man kan slå på. Percussion, trommer og alt muligt andet suppleret med en computer, der udvider mulighederne med objekterne. Det er ren improvisation eller en slags lydteater, hvor man kommer ind i et univers af forunderlige stemninger og oplevelser. Er man bekendt med Christian Windfelds projekter, rammer man noget lignende med Håkon Berres Mirror Matter.

Bandcamp

 

Yaron Herman: Radio Paradise (Naïve) LP/CD/digital

 

Den israelske pianist Yaron Herman, der bor i Paris har flere gode trioplader på samvittigheden. I 2010 lavede han Follow the white rabbit på ACT Records og I 2019 lavede Songs of the degrees, der kom på Blue Note. Her har landsmanden Ziv Ravitz altid været fast mand bag trommerne. Det er han også på det nye album Radio Paradise. Denne gang har Yaron Herman udvidet besætningen og lader de to tenorsaxofonister, franske Alexandra Grimal og schweiziske Maria Grand deles om tjansen. 

Stilistisk er det den dynamiske og udadvendte jazz, der er i højsædet. Herman har lavet pladen efter to år, hvor han har givet solokoncerter og lavet bogen Le Déclic Créatif - Kreativitetens gnist, med der til hørende talks. Musikken fremstår som et rum der åbnes, hvor der skal luftes ud og spændinger i musikken giver nye muligheder. Særligt balladen The minute before og den dejligt kringlede Better Place Blues er gode numre at lytte til.

Yaron Herman

Scandinavian Art Ensemble with Tomasz Stanko: The Copenhagen Session vol. 1 (April Records) LP/CD/digital

 

Det er vildt, at den bare har ligget og ventet på, at blive udgivet. Det er over 9 år siden, at den polske jazzlegende Tomasz Stanko gik i studiet med en polsk/skandinavisk gruppe. Nu er den første plade med dem kommet. De mødtes første gang i forbindelse med JazzDanmarks Summer Session i 2015, hvor internationale jazzmusikere underviser jazzmusikere. De plejer at have en uge sammen, hvorefter de skilles og aldrig spiller sammen igen. Sådan gik det ikke med Stanko. Her blev holdet samlet i februar 2016, hvor de udover at gå i studiet også var på en lille Danmarksturné. 

Stanko’s hold bestod af instrumentkollegerne Tomasz Dabrowski og Snorri Sigurðarson, den finske vokalist Johanna Elina Sulkunen, Martin Fabricius på vibrafon, Thomas Hass på tenorsax, Artur Tuźnik på piano, Richard Andersson på bas og Radek Wośko på trommer. Den skarpe iagttager har nok fanget at der udover Stanko er tre andre polakker i bandet. 

På vol. 1 spiller de enkelt komposition af Stanko, det er Dark eyes of Martha Hirsch, der oprindeligt er fra 2009-pladen Dark Eyes, hvor danskerne Jakob Bro og Anders AC Christensen medvirkede. Her får vi både en solo fra Hass og Stanko himself. De fire andre numre er skrevet af Sigurðarson, Fabricius, Andersson og Sulkunen. Sidstnævnte er med tekst, hvor Sulkunen ellers medvirker med ordløs sang på andre numre, hvilket passer fint ind i musikken. 

Med så mange musikere og temperamenter kunne man godt frygte, at det blev en noget ustruktureret omgang. Det er det overhovedet ikke. Her er nogle musikere, der samles i et helt unikt musikalsk møde, hvor Stanko’s sjæl er med i det hele. En stor og unik udgivelse. Jeg glæder mig til vol. 2.

Bandcamp

Peter Rosendal: Sø (Creative Cph. Records) digital

 

Det startede med Vejviser i 2023, hvor pianisten Peter Rosendal smeltede sammen med naturen. Det fortsætter han med på EP’en Sø, hvor han over fem numre blander naturens uforudsigelige lyde med klaveret. Han har indspillet musikken med åbne vinduer, så storm, torden og regn er en del af lyden. Han spiller på to klaverer på samme tid, det klare Steinway og det dybe skyggefulde Hornung & Møller. 

Den store oplevelse ved Sø er det lydunivers som Peter Rosendal har skabt i samarbejde med sin mangeårige samarbejdspartner Mads BB Krog. Den organiske lyd, hvor man hører solen skinner mellem træernes grene, mens fuglene synger og klaverets let manipulerede lyde sætter en en fantastisk stemning.

Creative Cph

Peter Danemo: Gläntan (Resonansium) >> Peter Danemo/Norrbotten Big Band: Resonansium (Resonansium) >> Nevrin/Landin/Danemo: Vägen (Resonansium)

 

Den svenske trommeslager Peter Danemo, som vi herhjemme kender fra flere samarbejder med Fredrik Lundin har haft noget musik liggende, der trængte til at blive udgivet. Det betyder at der er udkommet tre plader på en gang. 

Den første er Gläntan, der er indspillet i 2019, hvor Danemo samlede 8 musikere omkring sig, er min favorit. Strygere, fløjte, klarinet, percussion og en klassisk jazzkvartet med Joakim Milder på tenorsax. Musikken er stor og rummelig. Der er en lydhørhed og et nærvær, der bl.a. er fremkommet i kraft af at de har lavet musikken sammen uden hovedtelefoner og forstærkning.

På den anden plade er Danemo sammen med big bandet Norrbotten Big Band, hvor vi møder dem på en indspilning fra 2016. Pladen placerer sig i forlængelse af Hedvigsnäs med big bandet og Danemo der kom i 2017, efter at Danemo havde været Artist in Residence ved big bandet. På Resonansium præsenteres vi for noget af den musik, der ikke blev plads til på Hedvigsnäs. Det er ikke overskudsmusik. Det er klasse big band musik, hvor minisuiterne Ember og Resonansium er højdepunkter.

På den tredje plade er det en helt anden retning. Her er det rendyrket improviseret jazz, hvor de mødtes i studiet uden plan eller retning. Peter Danemo er sammen med Klas Nevrin på piano og Pär-Ola Landin på bas. At det er musik der er opstået i øjeblikket betyder ikke at det er fri fra time eller struktur. Det er tre musikere, der benytter et grundlæggende kendskab til jazzen, hinanden og mødet i musikken til, at skabe triojazz, hvor det er ren improvisation der sprudler og spræller.

Bandcamp

Nils Agnas: Köper sig ur en kris (Moserobie) LP/CD/digital

 

Livskriser kan håndteres på mange måder. Den svenske trommeslager Nils Agnas valgte at købe sig ud af krisen. Han har brugt en formue på at indspille sit album i et af verdens bedste studier, Atlantis i Stockholm. Han har valgt verdens bedste jazznumre og sine favoritmusikere til at spille. Brødrene Max på piano og Mauritz på bas er Nils Agnas’ fætre. Desuden medvirker den langt ældre saxofonist Jonas Kullhammar på albummet. Ifølge pressemeddelelsen var det en form for bestikkelse, da han ejer pladeselskabet Moserobie, der har udgivet Köper sig ur en kris.

De spiller de to Carla Bley kompositioer Ictus og Ida Lupino, der begge har kultstatus blandt jazzmusikere. Derudover får vi Joe Hendersons Isotope og Ornette Colemans Chronology, der ligesom de to før nævnte er fulde af musikalske proteiner og energi. Pladen afsluttes med en ægte old school jazzstandard, Over the Rainbow, der ligesom de andre numre leveres med en friskhed og et overskud, der gør at det ikke er noget problem at høre den endnu en gang.

Musikken er ikke tilgængelig på Spotify.

Bandcamp

Bloomers: Cyclism (Relative Pitch Records) CD/digital

 

Titlerne på numrene på pladen bærer et stednavn og en dato, eksempelvis åbner den med Seneca Falls May 12th 1851 og slutter med Mollis, Switzerland June 13th 1782. Der er ikke yderligere oplysninger på coveret, der bringer mig i retning af hvorfor de hedder sådan. Heldigvis har pladeselskabet sendt en pressemeddelelse med, der kan gøre mig klogere på udgivelsen på trioen Bloomers med Anne Efternøler på trompet, Maria Dybbroe på klarinet og altsaxofon og Carolyn Goodwin på klarinet og basklarinet.

Titlerne henviser til små og store begivenheder i kvindefrihedskampen. Den første er dato og sted for Angela Bloomers fødsel. Hun har udover at give navn til trioen også været med til, at starte en kvindekamp, der i 1800-tallet handlede om at iføre sig løse bukser aka. Bloomers, så man kunne cykle uden, at skørtet sad fast i kæden eller lignende. Det sidste nummer på pladen er en henvisning til dato og tid for den sidste hekseafbrænding. Der er yderligere tretten numre, hvor eksempelvis begivenheden der ligger til grund for Tehran september 16th 2022, desværre er alt for langt fremme i min hukommelse. Det var dagen hvor Mahsa Amini døde efter at det iranske moralpoliti slog hende ihjel under mystiske omstændigheder.

Bloomers’ tre musikere har lavet musikken sammen. Det er intens improviseret kammermusik, der både besidder ro og energi. Cyclism er et inderligt og vedrørende statement. Det eneste jeg mangler er, at der fulgte en lille beskrivelse med af de forskellige numre - ja ja, I know, jeg kan godt google.

Bandcamp

Benita Haastrup Music for bees: Tárogató (Benita Haastrup) CD/digital

 

Trommeslageren og komponisten Benita Haastrup har samlet tre tenorsaxofonister til dette projekt. Morten Carlsen, der også spiller på taragot eller Tárogató, ligesom titlen på albummet, der er et ungarsk blæserinstrument der ligner en klarinet samt Christina Dahl og Katrine Suwalski, desuden medvirker Jens Skou Olsen på bas og Ayi Solomon på percussion.

Det handler om bier og andre insekter på albummet. Inspirationen kommer fra naturen og er en hyldest til alt det smukke der findes lige for øjnene af os. Åbningsnummeret stikker lige fra starten. I et tilbagelænet groovy tempo flyver bien afsted. På den efterfølgende Bee Dawn er der en skøn taragotsolo med Morten Carlsen. Jeg kan særligt godt lide Poem for very small insects, hvor Christina Dahl har en solo. Den herboende amerikanske forfatter Gordon Lewis Roberts har lavet et digt som han selv reciterer med stor sans for time og musikalsk indlevelse. Digtet er skrevet på baggrund af en drøm som Benita Haastrup havde, hvor hun talte med saxofonlegenden John Tchicai.

Vi er i de senere år blevet mere og mere opmærksomme på vigtigheden af biodiversitet at at have insekterne omkring os. Benita Hasstrup hylder dem med et smittende godt album.

Gateway

Jens Jefsen: Ongoing Tale (Jens Jefsen/Gateway) CD/digital

 

Han fyldte 79 år i april og det kan da godt være at man ikke ser ham så ofte længere ude på de danske jazzscener. Det betyder ikke at han ikke har noget på hjerte. Han vil stadig fortælle noget med musikken. Bassisten Jens Jefsen har lavet sit fjerde album siden 2014 med udgangspunkt i hjemmestudiet i Aarhus forstaden Åbyhøj. 

Jens Jefsen er en bassist der godt kan lide at spille melodien på bassen. Han har inviteret forskellige samarbejdspartnere ind på de pladen. Som eksempelvis på titelnummeret Ongoing tale, hvor Johan Toftegaard Knudsen både spiller klarinet og fløjte. Jeg kan ikke lade være med at nævne Jens Jefsens sans for at spille egne udgaver af kendte numre. På den forrige blev der både plads til John Lennon og Nirvana. På den nye er det Bob Dylan - mr. Tambourine man, Toto - Pamela og genvalg til John Lennon med War is over. Jeg vil gerne fremhæve Pamela, som er en skøn popsang, hvor Jefsen på flere spor spiller med sig selv - det lyder pissegodt.

 

Jens Jefsen har lavet en god plade, hvor han lader de medvirkende musikere farve indholdet. Undervejs dukker fine folk som Esben Tjalve, Cecilie Rohweder, Hans Esbjerg, Jacob Djursaa og flere andre op. Ongoing tale er en befriende udgivelse, der strutter af liv og gode vibes.

Gateway

The Action 4s (April Records) LP/CD/digital

 

Det er vel ikke helt uden for skiven, at kalde The Action 4s for en slags jazzens supergruppe. Mathias Heise på mundharmonika, den nylige Ben Webster prismodtager Rasmus Sørensen på klaver og keyboards, den efterspurgte engelske Conor Chaplin på bas og den altid supereffektive Anton Eger på trommer. 

Mathias Heise har i forvejen en fusionsgruppe Quadrillion som han har spillet med i mange år. The Action 4s er også fusionsjazz i moderne aftapning. Anton Eger er helt fremme på lilletrommen, hvor der hele tiden sker noget. Det er jazz, rock, funk og electronica i en fed blanding. Det er uden tvivl Mathias Heises mundharmonika der indtager hovedrollen. 

Pladens andet nummer Sugaruzd var også med på Anton Egers forrygende soloalbum Æ fra 2019. Mathias Heise indtager en central rolle og spiller melodistykket. Den kommer lige efter den vilde åbning The Mikster som Mathias Heise har bidraget med.

Vinylens side 2 åbner med IOEDWLTO, der er min favorit. Chaplins bas og Sørensens keys skaber et flydende industrielt univers med Egers whiskers drevne trommespil neden under. Herefter går det over i et klub-beat, hvor Sørensen og Heise mødes i et rytmisk intermezzo. Til sidst skiftes der til en elektronisk nedsmeltning. Searchlight og SXL er to andre gode numre, hvor der er mere samling på kvartetten. De kan begge dele og det lykkes helt og aldeles på deres debutplade. Afslutningen Eclectic horizons er en dejlig funky fætter, der efterlader mig med lysten til at opleve dem live.

Bandcamp