tirsdag, februar 25, 2014

Kalles World Tour: The black and white album (Gateway)

Når man har en jazzblog som en fritidsbeskæftigelse, så bliver man ret hurtigt træt af at skrive om dårlig musik. Jeg gider ikke at lytte til dårlig musik. Så derfor er der sjældent nogen der får en decideret dumpeanmeldelse her på bloggen. For jeg hører ikke det dårlige. Eller det vil sige, hvis pladen er en stinker ved første gennemlyt, lader jeg pladen ligge og skriver ikke om den. Nu gør jeg så en undtagelse. Jeg har dårligt nok hørt pladen igennem. Det kan jeg simpelthen ikke klare. Det er end ikke en jazzplade. Hvorfor er den så egentlig havnet hos mig? Pladecoveret ligner noget på en demo-CD med et metalband fra Holstebro fra 1991. 

Kalle Mathisen har eksisteret i udkanten af dansk musik gennem adskillige år. I den medsendte pressemeddelelse skriver han, at han valgte at tage direkte fra psykitarisk afdeling og på world tour med sit onemanband Kalles World Tour. Han har haft programmet Weekendsax på Radio 24/7, hvor lytterne ringede ind og bad ham om at blande blues og samba (blamba), klassisk musik og hip hop (klaskhop) og Tom Waits og Kraftwerk (Waitwerk). For lige at holde fast i den sidste, så er der heldigvis noter med på pladen, der fortæller hvornår han spiller hvad. Nummeret Bitte nicht schiessen skulle være den blanding af Waits og Kraftwerk. Men det lyder som hverken eller… og heller ikke midt i mellem. På nummeret Oldie but goodie bruger han en omskrivning af basgangen fra L:Ron:Haralds Mæ å min Kadett, der var et sample fra The O’Jays’ For the love of money. Det skulle være en blanding af tibetansk folkemusik og funk (tibunk). Av for den da, det gør ondt. På Russian Superstar blander han russisk folkemusik og disco - det lyder mere hen ad Leaving on a jetplane.


Er det for sjov? At man påstår at det lyder som noget, men så lyder det af noget helt andet? Det lyder i hvertfald ikke godt eller sjovt. I det medfølgende pressemateriale har han fået notabiliteter som Mads Brügger, Ivan Horn, Geo og Jacob Riising til at give musikken stjerner. De giver alt mellem 5 og 6 stjerner. Det er godt for Kalle. Så behøver han heldigvis ikke denne anmeldelse, hvor jeg højst vil give en sherifstjerne til Kalle.

Ingen kommentarer: