Carl Nielsen kom på et tidspunkt til at sige noget grimt om jazzen. Det nedtonede han dog senere i sit liv. Hans 150 års dag er lige blevet fejret. Havde Nielsen levet i dag og hørt hvordan jazzen kan formidle hans musik, er jeg sikker på at han havde været vild med jazz. Carl Nielsen brugte folkemusikken som en grundinspiration i sine kompositioner. Melodien var et bærende punkt for Nielsen. Det er det også for pianisten Michael Sunding, der fortolker 10 af Carl Nielsens kompositioner i et jazzet set up på The melodies of Carl Nielsen.
Der er flere grunde til, at albummet er blevet så vellykket. Sunding er ydmyg overfor materialet. Han er også jazzpianist. Han smyger sig omkring i improvisationerne og bevæger sig elegant rundt om det oprindelige melodimateriale. Sunding har inviteret Mads Vinding med på bassen. Det er i duospillet at pladen folder sit flotte potentiale ud. Mads Vindings melodiske sans på bassen er efterhånden legendarisk. De to musikere mødes over et stykke dansk musikhistorie. Det er guldklumper som Mit hjerte altid vanker, Solen er så rød mor og Jeg ved en lærkerede der får den fineste jazzpolish. En polish der er lavet af hvedemarker, blå himmel og evigt solskin med spredte regnbyger og blæst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar