Det er ikke kun musikken der har et højt tempo. Det samme har udgivelsesfrekvensen. Det er det tredje album med trioen JH3 jeg anmelder indenfor et år. Trommeslageren Jari Haapalainen har ramt en kunstnerisk åre, hvor buldrende saxtriojazz sprøjter ud som var det afslutningen på en pornofilm.
Han er sammen med Per Texas Johansson på tenorsax og Daniel Bingert på elbas. Det er heftigt og enkelt som i en punktrio. Det er også larmende. I modsætning til de to foregående albums er det dog blevet mindre noisy. Der er også arbejdet med lydens æstetik, der får lov at skifte fra nummer til nummer. Komprimering, forvrængning og andet grimt stads dukker op undervejs. Det giver JH3 et særligt og unikt udtryk, der er tydeligere på Fusion Nation end på de foregående Fusion-albums (der ikke har noget med fusionsjazz traditionel forstand at gøre). Soldiner Kiez er en af pladens mange goodies, hvor man godt kan høre at Haapalainen har stor erfaring fra rocken.
Trænger du til punket garagejazz? Så JH3 et vanvittigt godt bud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar