tirsdag, oktober 29, 2019

Q: Up Up Up (ILK) LP/DL/stream

12 sange på under 40 minutter overholder til fulde den krævede popmelodilængde. Det er nu ikke fordi du bliver blæst omkuld af popmelodier på albummet, der aldrig nogensinde ville komme i betragtning til populærmusikkens Danish Music Awards. Så er det jo heldigt, at der findes en Danish Music Awards for jazzen - en genre Qarin Wikström nok hører mere hjemme i end i poppen - og netop er nomineret i kategorien Årets danske jazzudgivelse ved jazzens DMA. Hvorfor hører hun hjemme i jazzen? Der er ihvertfald noget jazz DNA i musikken.

Qarin Wikström synger, spiller og har skrevet det hele på albummet. Hun har taget udgangspunkt i en gammel 90’er synthesizer, der med sine knapt så indladende og elegante lyder, skaber grundlaget for musikken. Det er som et stort sammenvævet tæppe, hvor du genfinder genkendelige elementer midt mellem alle de nye former og farver.
Qarin Wikström udfordrer sig selv lytterne med en berigende omgang jazzpop, der ikke ligner den jazzpop du ellers hører. 

Ingen kommentarer: