onsdag, oktober 16, 2013

Maceo Parker Interview


I forbindelse med, at saxofonisten og funklegenden Maceo Parker besøger Danmark i næste uge, blev jeg tilbudt muligheden for et telefoninterview med manden. Det er ikke så tit, at jeg får den slags tilbud her på bloggen. Jeg får faktisk aldrig den slags tilbud. Så jeg kastede mig lystigt ud i muligheden for, at tale med en af mine store musikalske helte, som jeg senest oplevede på Blue Note i New York i april i år. Her spillede han med funky sjæl. Den funky sjæl var så sandelig også tilstede under interviewet med Maceo Parker.

Da jeg er ved at runde telefoninterviewet af med funk-legenden Maceo Parker, siger han, at slet ikke har fået sagt det vigtigste, nemlig de fire bogstaver: "L.O.V.E. - det er det der motiverer mig." Det er vigtigt for ham at sige og fortsætter: "Jeg elsker mennesker og jeg elsker at optræde. Når det lægges sammen, får jeg styrke og energi til at fortsætte."

Når saxofonisten og sangeren Maceo Parker besøger Herning og Fermaten d. 24. oktober er det første gang han er så langt vestpå i Danmark. Det betyder nu ikke meget for den turnévante legende. Han er ofte på turné. Han spillede i Chile for nogle uger siden og er nu på en længere Europaturné. Han synes ikke, at der er nogen forskel på, at spille så forskellige steder. Allerede som 17 årig havde han en drøm, der handlede om at kunne leve af, at spille musik overalt i verden. At få muligheden for, at dele sin musik med mennesker overalt. En drøm der i sandhed er gået i opfyldelse.

"Mennesker kan godt lide, at blive underholdt, at opleve talenter. Det kan være til football eller basketball. Musik passer også ind i det billede." Det er en morgenfrisk og veloplagt Maceo Parker, jeg har fået i telefonen og han fortsætter: "Funkmusik inkluderer publikum og opmuntrer dem til, at deltage, danse og have det sjovt. Jeg kan godt lide, at trække folk ud af deres hverdag og give dem en god oplevelse." fortæller Parker fra den anden side af Atlanten. "Der opstår en forbindelse mellem musikerne og publikum. Det er derfor jeg sætter pris på det jeg gør. Til forskel fra en footballkamp, så holder vi alle med det samme hold. Der er ingen vindere og tabere. Det er fornøjelse for alle. Der er ikke nogen der brokker sig over at tabe."

Soul-legenden James Brown var skyld i, at Maceo Parkers navn blev kendt i den store verden. Da Parker spillede med Brown i 60'erne råbte Brown i hittet Get it Together: "Maceo, Bring it down, I want you to blow." Parker oplevede pludselig at folk ikke bare råbte James Brown's navn ved koncerterne men også hans navn. I dag kombinerer han erfaringerne fra tiden med James Brown og P-Funk opfinderen George Clinton med sin egen musik. "Det er mig der sidder i førersædet og bestemmer hvilken vej vi skal." Maceo Parker fortæller at han er velsignet med en gruppe af musikere, der har fulgt ham i mange år. Guitaristen Bruno Speight (der var med i firserfunkbandet S.O.S. Band) og bassisten Rodney "Skeet" Curtis (der var med i Clinton's Funkadelic) er to af de faste musikere som han også tager med til Danmark. Parker's band er kendetegnet ved, at de er tæt sammenspillede. De kan skære funken i skiver med en kirurgs præcision samtidig med, at de fremstår fuldstændigt afslappede og tilbagelænede. 

Maceo Parker lavede sine første soloplader, i eget navn i starten af halvfemserne. De var med til, at løfte ham frem som selvstændig kunstner. Stilen blev efter anbefaling fra pladeproduceren meget jazzet. Pladerne blev meget populære. Men Parker var ikke tilfreds, før han i 1992 lavede hans mest populære album, livepladen Life on Planet Groove. Her rykkede han fra land med dansegulvsfavoritter som Shake everything you got og Pass the Peas. Det var der han ramte den smittende stil, som han siden fortsatte med. Folk har ofte spurgt ham om, hvor længe han kan blive ved. Han svarer, at så længe B.B.King - der er 18 år ældre end den 70 årige Parker - kan spille The Blues, så kan han også blive ved. 

Parker's band har bl.a. spillet i eksklusive jazzklubber overalt i verden. Lige fra Blue Note i Tokyo og New York til SF Jazz Center i San Francisco, hvor de også spiller ugen efter besøget på Fermaten. Men det betyder ikke så meget, når han spiller et nummer som James Brown-klassikeren Get up...get on up. Så er der fest og folk rejser sig og danser. "Der er så meget man skal tage stilling til i dagligdagen. Børnene skal afleveres i skole. Man skal tage sig af sine bedsteforældre. Afdragene på bilen skal betales. Når vi spiller, kommer man væk fra det og har det sjovt."

Maceo Parker's karriere startede med, at han kom med i James Brown's band i 1964. Brown ville gerne have Parker's bror Melvin på trommer med i bandet og var ikke interesseret i Maceo. Men Melvin ville kun, hvis Maceo kunne komme med. De to havde allerede spillet sammen i nogle år og James Brown gik til sidst med til, at tage Maceo med. Maceo Parker kom derefter med på utallige turnéer og pladeindspilninger. Han spillede bl.a. på numre som Out of sight, Say it loud, I'm black and I'm proud og Sex Machine. Efter flere uoverensstemmelser med den humørsvingende James Brown, gik Parker solo i starten af 70'erne. Han kom efterfølgende med i George Clinton's løststrukturerede og flippede bands Parliament og Funkadelic - der også kendes som P-Funk. Der var nogle tynde år i firserne, hvor han går tilbage til James Brown af økonomiske årsager - men der er også nogen der gerne vil have ham med som gæsteartist på deres plader. Rolling Stones guitaristen Keith Richards og Red Hot Chili Peppers har bud efter ham. Ligesom Bryan Ferry, James Taylor og Ani DiFranco senere får sendt bud efter ham. Men det er samarbejdet med Prince, der starter i 1999, der sætter de dybeste spor. Parker medvirker på flere af Princes plader og Prince er også med på en Parker-plade. Jeg spørger Maceo Parker om der er forskel på at arbejde med Prince, James Brown eller George Clinton. Han svarer, at der ikke er nogen forskel. Der var en forbindelse med det samme. 

Han spiller i Tyskland, Tjekkiet, Norge, Holland og Østrig inden han som det sidste stop på Europa-turen rammer Amager Bio i København d. 23. oktober og dagen efter Herning og Fermaten.

Ingen kommentarer: