Når både Thomas Morgan og Kresten Osgood medvirker er det rimeligt klart, at det ikke er en klassisk ACT udgivelse. Selv om der er stor bredde i udgivelserne fra ACT, så er denne udgivelse i sin helt egen kategori. Den amerikanske guitarist Scott Dubois er aktuel med sit andet album på ACT med samme besætning.
Der er ligefrem optræk til deciderede frie forløb på pladen. Ellers er det primært det flydende balladespil, der dyrkes af kvartetten. Bassisten Thomas Morgan er en sand mester i den svære kunst at timekeepe flydende jazz, som vi f.eks. også kender det fra Jakob Bro. Det giver frihed til Kresten Osgood.
Den tyske saxofonist Gebhard Ullman er med til at give kvartetten det sidste. Et centralt nummer på pladen er Early november bird formations, hvor der desuden medvirker en strygerkvartet. Her spilles der en brusende frihymne, hvor det fuglene danser henover himlen. Det er meget vellykket og ikke mindst smukt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar