torsdag, februar 03, 2022

P som i Piano - anden del

 

Ben Besiakov: The Art of Jazz with Ben Besiakov (AMM)

Han er en legende i det skjulte. Det er ikke så tit han rører på sig. Når det sker, er det til gengæld værd at lægge mærke til, som på den nyeste The Art of Jazz, hvor han spiller jazzstandards. Han har en evne som få til, at kunne kravle ind i melodien, blive der og lade et poetisk og berigende univers udfolde sig for vores ører. Ben Besiakov har så vidt jeg har googlet mig frem til, ikke udgivet album i over 20 år. Han er sammen med Johnny Åman på bas, Johann Leijonhufvud på guitar og Anders Mogensen på trommer.



Nikolaj Bentzon Trio & Tuva Semmingsen: Arvegods - sange og romancer af Emma Hartmann (Do it Again Records)

Pianisten Nikolaj Bentzon kommer ud af en vild musikalsk slægt. Han er søn af Niels Viggo Bentzon og tipoldefaderen var 1800-tallets store komponist J.P.E. Hartmann, der var gift med Emma Hartmann, der også komponerede musik. Nikolaj Bentzon fører den musik, som hun udgav under mandligt pseudonym, op i en jazzet nutid. Hun skrev musik til nogle af samtidens store digtere, heriblandt Christian Winther og den finske nationaldigter J.L. Runeberg. 

Operasangeren Tuva Semmingsen synger, trods sit norske ophav, på et smukt og formfuldendt dansk der minder mig om noget fra 50’erne. Det passer godt sammen med Nikolaj Bentzons meget elegante og tidløse klaverspil.



Göran Strandberg Trio: Mevlana (Resonansium)

Svenske Göran Strandberg har været en del af den svenske jazzscene siden 1970. Han har været vidt omkring og har bla. arbejdet en del med big bands. Her møder vi ham i trioformatet sammen med bassisten Svante Söderqvist og trommeslageren Peter Danemo. De har spillet sammen siden 2019 og indspillede over 2 dage i maj 2021 albummet Mevlana, der er opkaldt efter en 1200-tals digter og mystiker. De spiller musik af Göran Strandberg suppleret med en af mine helt store favoritter, Steve Swallows Falling Grace. Det er en lyttende trio, hvor de komplementerer hinanden - pianoet stjæler måske umiddelbart billedet - sammen med de to andre instrumenter stråler det til gengæld meget smukt og elegant. 



Ole Matthiessen: Social Distancing Blues (Stunt)

Ole Matthiessen fyldte 75 sidste år. Hans nye og femte album på Stunt Records siden 2008, tager udgangspunkt i pandemien. Titelnummeret og andre er skrevet med tanker på musiklivet der kørte på vågeblus. At Ole Matthiessen har været aktiv i mange år på den danske jazzscene afspejles bla. i, at han har medtaget nummeret Ikke noget endnu som han deltog med, i Danmarks Radios amatørkonkurrence i 1967. Der er hyldester og musikalske hilsener til Yusuf Lateef, Eddie Harris og Nelson Mandela. 

Det fornøjelige ved pladen er den yderst veloplagte ophavsmand ved pianoet, der styrer et meget kompetent hold af musikere (inkl. fire blæsere) gennem jazzen, der står 50’erne og 60’ernes traditioner. 

Ingen kommentarer: