Den første kom i 1979 og den seneste kom i 2005. Nu foreligger Svensk Jazzhistoria vol. 11 endelig. Med undertitlen Jazz Cosmopolit handler det om svensk jazz i perioden 1970-1979. Over fire CD’er præsenteres vi for et bredt udvalg af svensk jazz i perioden. 62 numre på 5 timer og et kvarter er en massiv omgang. Alligevel er det ikke et sekund for meget. De omhyggeligt udvalgte numre afspejler lyden af svensk jazz i et for superspændende og udviklende årti. Her er både funky fusion, free jazz, big band, traditionel jazz, orgelmadness og meget andet.
Dog er der forbavsende lidt af det som vi i dag kalder nordisk jazz. Den folkemusik inspirerede jazz fylder ingenting i årtiet efter at Jan Johansson lavede Jazz på Svenska og 25 år inden Esbjörn Svensson Trio bryder igennem. Eller det vil sige lytter man godt efter, så er den der. Nok allermest tydeligt på Jan Garbarek og Bobo Stenson Trio’s Witchi-Tai-To, der ellers er et nummer skrevet af indianeren Jim Pepper. Nordmanden Garbarek får her grundlagt noget af den lyd, som han senere bliver berømt for sammen med Keith Jarrett og de to andre fra Stensons trio; Jon Christensen og Palle Danielsson. Den her indspilning er atypisk i forhold til de fleste numre på pladen, da det kun er Stenson og Danielsson der er svenskere.
Hvis den her boks var lavet med dansk jazz fra 70’erne, ville der medvirke rigtigt mange amerikanske musikere. Det er ikke tilfældet med svensk jazz i 70’erne, hvor alle med få undtagelser er født i folkhemmet. En af undtagelserne er den tyrkiske trommeslager Okay Temiz, der både medvirker på nummeret med Sevda og hans egen gruppe Oriental WInds. Der er også den ikke tidligere udgivne perle med Monica Zetterlund og den amerikanske pianist Steve Kuhn, i en radioindspilning af nummeret If You could see Me now.
De fire CD’er er propfyldt med godter. Her er f.eks. en ikke tidligere udgivet indspilning med orgelduoen Takt & Ton, der på lidt under tre minutter blæser taget af det rødmalede svenske træhus. Indspilningen er fra 1973 og med Lars Jansson ved Hammond-orglet. Så er der Rena Rama med Lennart Åberg på fløjte, der spiller det indiske nummer Batiali. Åberg medvirker også på boxens allerbedste funknummer Funky Roots sammen med gruppen Häxmjölk. Et af mange numre, der vækker min indre cratedigger og pladesamler. Gennem den her boks opdager jeg flere nye sager, hvor et enkelt nummer ikke er nok - jeg vil have den oprindelige udgivelse på LP.
Jeg får også bekræftet at Eje Thelin Group er noget af det bedste i svensk jazz i 70’erne og at Egba og Kornet stadig er favoritter. Så er der de gamle helte fra de forgående årtier. Bernt Rosengren, Bengt Hallberg og Lars Gullin der alle spiller med big bands. Så er der Per Henrik Wallin Trio, Iskra og ikke mindst Lokomotiv Konkret der får sat en tyk streg under det høje niveau som svensk free jazz også havde i 70’erne.
Det er ikke noget problem at anbefale denne boks. Den er nærmest et must for jazzhistorie interesserede lyttere, med et blødt punkt for svensk jazz. Ikke kun pga. musikken men også for den 190 sider store og meget informative bog der følger med boksen. Det eneste minus ved denne boks er, at man som dansk jazzinteresseret bliver vildt misundelig på svenskerne. Hvorfor findes der ikke en lignende udgivelse på dansk?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar