Den meget smukke version af Ennio Morricones Farewell to Cheyenne, der her bare kaldes Cheyenne er en af den slags numre, der får mit hjerte til, at smelte. Der er så mange historier i det mikrokosmos, som trioen skaber. Det er heldigvis gældende for resten af pladen, der både rummer numre der er let at gå til og andre sager med mere brug for dybde og eftertænksomhed. Hvis trioen Il Sogno er et udtryk for jazzens tilstand på Det Rytmiske Musikonservatorium, så ser det rigtigt godt ud. Musikerne har alle gået på konservatoriet sammen, hvorfra de blev færdige for et par år siden.
Trioens medlemmer er den italienske pianist Emanuele Maniscalco, der efterhånden har 30 albums på samvittigheden, herunder et par ECM-udgivelser med gruppen Third Reel, hvor han er percussionist. Han er sammen med den polske bassist Tomo Jacobson, der har boet i Danmark i snart 10 år og bl.a. har gjort sig bemærket med et soloprojekt, hvor han har lavet 12 udgivelser på et år. Den sidste i trioen er trommeslageren Oliver Laumann, der bl.a. medvirkede på Rasmus Oppenhagen Krogh’s skønne Distill fra 2017.
Trioen bringer deres ophav i spil i musikken. Maniscalco kommer med de italienske traditioner og operaen. Jacobson kommer med romantikken, mens Laumann med sine åbne afroamerikanske rytmer kommer med det sidste. At alle tre boede i København på indspilningstidspunktet farver også musikken. Den paneuropæiske trio har indspillet musikken i Brescia i Italien. Det er jazz, der bringer stærkt melodisk materiale i spil. Der er løse ender der ikke samles op. Der klarheder der tøjres. Birthday er intet mindre end en anbefalelsesværdig trioperle, til den åbne og nysgerrige jazzlytter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar