I en tid hvor postkortet nærmest er ikke-eksisterende, så kan man jo sende et postkort til sig selv for, at blive mindet om styrken ved den lille hilsen. Det har violinisten Bjarke Falgren gjort med LP’en Postcard to self som han har lavet sammen med den tyske guitarist Sönke Meinen.
Selv om postkortet er en kort hilsen, så er der tænkt over ordene, der blev skrevet med kuglepen. Her er noget, måske endda meget vigtigt, man gerne vil fortælle og postkortet gemmes og læses igen og igen. Sådan har jeg det også når jeg lytter til duoens LP. Det er musik der vil blive hørt igen og igen. Nogle gange i et flygtigt øjeblik, andre gange med tid til ro og fordybelse.
Falgren og Meinen laver musik med inspiration fra både jazz og folk. Der fortælles historier med musikken. Her kan det godt høres at Falgren også laver filmmusik. Som når man hører The Drifter, hvor Falgren skifter mellem det strøgne og pizzikerede violinspil. De mange små skift og overraskelser i nummeret er historieskabende.
Det er Falgren og Meinen der har skrevet musikken på pladen, hvor der er blevet plads til en enkelt standard, Dizzy Gillespie’s A night in Tunesia. Postcard to self er et album med levende og virtuos spillet musik. Det er en god udvidelse af Bjarke Falgrens musikalske portfolio, hvor de fleste nok kender Hot’n’spicy. Her er både tid og ro til fordybelse. Et postkort til nuet og fremtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar