Han er umulig at komme udenom, når man skal fortælle historien om den århusianske jazzscene gennem de seneste 10 år. Bassisten Thomas Sejthen har været med hele vejen sammen med sangerinden Indra Rios Moore, han er fast mand i Uffe Steen Trio. Han har spillet eksperimenterende jazz i Admiral Awesome, børnejazz med Brumbasserne og bla. medvirket på plader med Morten Haugshøj og Simon Eskildsen.
Det er først nu, at der kommer et album i hans eget navn. Her sætter han en tyk streg under det som vi allerede ved. Thomas Sejthen spiller med en særlig koncentration og intensitet. Han er steady, pålidelig og tydelig. Der spilles ikke med floromvundne bastoner. Han spiller det nødvendige og når han gør det, så udtrykker han meget mere end de fleste gør med det dobbelte.
På pladen vælger han også trioformatet som grundsten. Trommeslageren Jesper Bo Knudsen, som han spiller med i Uffe Steen Trio, er manden der ikke svigter. Hans fornemmelse for Sejthens stemning og timing er berigende for trioen. Sidste mand er saxofonisten Mads Ole Erhardsen, der med ro og overskud serverer Sejthens musik med sans for melodi og improvisation og gør det komplicerede ganske ukompliceret at lytte på.
Albummet byder på det skæve og åbne, som TST Bluezz, hvilket ellers ikke dominerer på albummet. Jakob Buchanan gæster på trompet på nogle enkelte numre. Pladens hit er den Monk-inspirerede Monkish, der følges godt op af den Salt Peanuts lignende Rhythm for Mr. Ryde.
Thomas Sejthen Trio domineres af Sejthens lækre basspil. Den er et must have for dem, der har nydt ham i Indra og Uffe Steen Trio og for andre bas- og jazzafficionados er den meget anbefalelsesværdig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar