torsdag, oktober 15, 2020

Jesper Hertz 4: I Can See your bones from here (Gateway) CD/DL/stream

 

Jeg skrev første gang om Jesper Hertz for lidt over et år siden her på bloggen, hvor jeg ikke kendte ham. Han er siden blevet spillet en masse på P8jazz. Han har i den grad fået hul på udgivelses-bylden og er klar med endnu et album. Denne gang sammen med et hold jazzmusikere fra Fyn - der også er Jesper Hertz’ hood. Stilen er også lidt anderledes. Hvor det sidste gang var guitaren sammen med klaveret, så er det i stedet saxofonisten Andreas Bøttiger der teamer up ved siden af Jesper Hertz’ klaver. 


Jazz på Hertz’ album har et direkte, lidt rå i kanterne og småfunky udtryk, hvor Bøttigers varme og fyldige tenorsax passer godt sammen med Hertz’ kompositioner. Jens Bønnerup spiller upfront bas mens Anders Senderovitz sender musikken godt afsted med tryk og power. Lyt eksempelvis til Empty your pockets eller Personal time off, hvis der er behov for fart. Du kan tage den med ro til den flotte og indbydende Have a seat.

Jesper Hertz

Ingen kommentarer: