Tænk hvis armbåndsuret (det analoge) styrede tiden omkring mig. Når jeg glemte at trække det op, stod tiden stille. Eller endnu vildere, hvis jeg begyndte at køre time- og minutviser tilbage, så kom jeg tilbage i tiden. Sådan kan musik også føre mig tilbage i tiden.
Der er kommet et nyt album med sangerinden (jeps, sådan hed det i gamle dage) Maria McTurk sammen med Torben Kjærs Orkester. De spiller musik af Steen Francker, der ikke er bange for at lave sange, der lyder som noget der var hot, dengang Steens far, Otto Francker var hot. Hvis Lise Reinau eller Lise Ringheim er noget for dig, så er det her et godt nutidigt bud.
Maria McTurk er sammen med et nænsomt swingende band med Torben Kjær på klaver og fine folk som Kasper Wagner og Jens Søndergaard på saxofon, Henrik Bolberg på trompet, Henrik Bay på guitar, Niels Wilhelm Knudsen på bas og Janus Templeton på trommer. De spiller med tilbagelænet og tilbageskuende charme. Det er så behageligt hyggeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar