Katrine Schmidt: Wearing my heart on my sleeve (Katrine Schmidt) LP/digital

 

Der er gået fem år, siden Katrine Schmidt debuterede med albummet Laying My Burdens Down, som hun efterfølgende modtog en DMA-pris for ved Roots DMA. Siden er der kommet et barn ind i hendes liv.

Undervejs har hendes roots/country/folk/singer-songwriter-stil bevæget sig i nye retninger, og en mere jazzet tone er kommet ind i musikken. Tekstmæssigt har det sat dybe spor, at hun først mistede sin far og siden selv blev forælder. Det betyder, at hun er rykket tættere på følelser, hun ikke tidligere har været i kontakt med. Det er omdrejningspunktet for dette vellykkede album.

Det er singer-songwriteren, der bevæger sig i retning af jazzen. Klaveret er centralt i det musikalske udtryk, hvor man også hører guitar og violin ud over bas og trommer. Katrine Schmidt har en varm og nærværende stemme, der er som skabt til de stemningsfyldte ballader og rolige sange.

Lyt til “Crooked Little Heart”, “Bit by Bit” og ikke mindst “To the Moon and Back”, så forstår du, hvorfor Katrine Schmidt har skabt noget særligt med albummet Wearing My Heart on My Sleeve.

Facebook

Jon Henriksson: Shapeshifter (April Records) LP/CD/digital

Den svenske bassist Jon Henriksson tilhører en generation af jazzmusikere, der har et mere afslappet og åbent forhold til det, man i mangel af en bedre formulering, kalder straight jazz. Herhjemme kender vi ham især som bassist i Rasmus Sørensens Trio. Henriksson har allerede udgivet to plader i eget navn, og nu kommer den tredje – hans debut på danske April Records, som i øvrigt også er Rasmus Sørensens pladeselskab.

Pladen åbner med “Toninho”, hvor Henriksson – i stil med det, man kender fra Pat Metheny – synger med på guitarens melodilinjer. Guitaren spilles af Pelle von Bülow, der også medvirker på et par andre numre, mens Rasmus Holm er med på trombone. Allerede et stykke inde i nummeret kommer den næste åbenbaring: den svenske tenorsaxofonist Karl-Martin Almqvist, der til daglig har sin gang i DR Big Band. Han spiller med en tone, der sender tankerne i retning af 60’ernes jazz. Inden det over otte minutter lange nummer er færdigt, kommer endnu en åbenbaring, når Rasmus Sørensen folder sig ud med en smuk, melodisk solo. Albummet er først lige begyndt.

Hvis du tror, at det er Pat Metheny-jazz, albummet byder på, kan du godt tro om igen. Næste nummer er titelnummeret “Shapeshifter”, der med titlen indikerer, at Jon Henriksson gerne skifter form undervejs. Det er dog ikke vilde og abrupte skift, der kommer – de sniger sig ind. På “Shapeshifter” er vi havnet i et nordisk klingende balladeunivers.

Så følger nummeret “Grönbete”, hvor Rasmus Holm har fundet sin bastrombone frem. Sørensen spiller med en lethed, hvor han nærmest svæver afsted. Almqvist er grounded i den amerikanske jazztradition, hvor Coltrane og den slags giganter er pejlemærker. Pelle von Bülow tjekker atter ind med en overlegen og rolig solo.

Jon Henriksson er en ægte baskapelmester, der holder sammen på musikken, samtidig med at han giver sig selv masser af plads. “Monkurt” og “Olikheter” er to andre stærke numre på pladen. Der skal også være plads til en blues: “Chime Blues” er New Yorker-jazz, hvor man ikke kan sidde stille til det tætte groove.

Selv om der er forskellige jazzformer undervejs, fremstår “Shapeshifter” som et meget helstøbt album, hvor jazzen skinner om kap med forårssolen.

Bandcamp

Heine Hansen & Mads Ole Erhardsen: Human Angel (Heine Hansen & Mads Ole Erhardsen) digital

 

Saxofonisten Mads Ole Erhardsen dyrker gerne den intime jazz. Han har bl.a. lavet en duoplade sammen med Thomas Sejthen. Nu er han gået sammen med Heine Hansen om en duoplade, hvor de spiller en blanding af originale numre og andres kompositioner.

Det er f.eks. Antonio Carlos Jobims Zingaro, som duoen spiller så levende, at jeg synes, jeg kan høre en guitar, når Heine Hansen spiller klaver. De spiller også The Peacocks, som Jimmy Rowles og Stan Getz udødeliggjorde sammen på det nu næsten 50 år gamle album af samme navn. Hansen og Erhardsen skylder helt sikkert originalen noget, og jeg tror også, at Mads Ole Erhardsen (i overført betydning) har en idolplakat med Stan Getz hængende over sengen derhjemme.

Alligevel er det noget andet at høre danskernes udgave, hvor Erhardsen eksempelvis har en mere støvet tone, og Hansen er rundet af danske traditioner.

Det fede ved deres musik er, at de numre, de selv har skrevet, uden problemer matcher klassikerne. De kan sagtens lave en melodi, der har lige så meget tyngde og nerve. Lyt f.eks. til Hadal. Hansen og Erhardsen har lavet en rolig duoplade, der både tåler koncentreret lytning (hvor man får nogle musikalske kulhydrater at arbejde med) og fungerer som baggrundsmusik.

Gateway Musicshop

Felix Tani Quartet: Pilgrims and Poets - Live at Montmartre (AMP) CD/digital

 

Det kan næsten ikke gå galt. Den svenske pianist Felix Tani har allieret sig med de i Danmark bosatte svenske brødre Daniel og Tomas Franck på henholdsvis bas og tenorsax. Trommerne betjenes af amerikanske Jeff “Tain” Watts, der var med i det første band, som optrådte på det genåbnede Jazzhus Montmartre i Store Regnegade i 2010, og som i det hele taget har et CV, der næppe overgås af nogen nulevende trommeslager. Det var i forbindelse med en jamsession på Montmartre for otte år siden, at Tani mødte Tain. Forbindelsen blev skabt dér og fuldendes på det over halvanden time lange album.

Det er en rygende varm og smagfuld jazzsuppe, som kvartetten serverer. Det emmer af overskudsfyldt New Yorker-jazz med en passende mængde svensk jazzmelankoli. Vi lukkes ind på jazzklubben og rives let med af den gode stemning. Felix Tani er en forholdsvis erfaren herre med adskillige album på samvittigheden. Det fornemmes også tydeligt, når man hører Tanis kompositioner, der spilles af det veloplagte band. Det er klassisk jazz, der lugter af 60’erne, hvor melodi, drama, elegance og nærvær går hånd i hånd.

Amp Music

Amalie Dahl’s Dafnie EXTENDED: Live at Molde Jazz (Sonic Transmissions) LP/Digital

 

Hvis man på nogen måde er faldet for norske og svenske halvstore og store orkestre som Fire Orchestra, Gard Nilssen’s Supersonic Orchestra eller Paal Nilssen-Love’s Large Unit, så er der ingen vej uden om Amalie Dahl’s Dafnie EXTENDED. De er the new kid in town og ledes af en dansker, der bor i Norge.

Det er efterhånden 10 år siden, at jeg hørte altsaxofonisten Amalie Dahl første gang. Det var som medlem af Bo Stiefs talentudviklingsprojekt PlaygroundLive. Siden er det kun gået fremad. Forrige år fik hun en Jazz DMA for Årets Single med nummeret We Don’t Want Your Stupid War sammen med bandet Dafnie. Det nye album er med en udvidet udgave af bandet og er et foreløbigt højdepunkt i Amalie Dahls karriere.

Musikken med de 12 musikere blev fremført på Molde Jazz Festival i 2025 og er en kollektiv præstation. Selv om det er Amalie Dahls musik, og hun træder frem en gang imellem med altsaxofonen, er det bandet – med to trommeslagere, to bassister (den ene er freejazz-veteranen Ingebrigt Håker Flaten), en akkordeonspiller, blæsere og en pæn del elektronik – der skifter mellem intense, løse grooves, sarte elementer og ren løssluppenhed.

Amalie Dahl giver musikerne nogle strukturerede elementer, der er tilpas åbne, hvortil de føjer deres egne stemmer. Overordnet set er hele pladen meget vellykket. Der sker så meget undervejs, at der ikke er tid til at miste fokus.

https://amaliedahl.bandcamp.com/album/live-at-moldejazz

Smag på dig selv: This is why we lost (Stunt) LP/CD/digital

 

Er Smag på dig selv mere end en kortlivet sjov idé, en gimmick? Øh ja da, det må man godt nok konstatere med den uvorne drønnert af en plade, som de har sendt på gaden. This Is Why We Lost er deres tredje udgivelse siden EP’en Dunkelkraft fra 2020. Det, som var en blanding af EDM, anarki og en lille sjat jazz, har udviklet sig til en højeksplosiv og fysisk energiudladning, der balancerer mellem fest og alvor.

Trioen med Thorbjørn Øllgaard på baryton- og bassaxofon samt vokal, Oliver Lauridsen på tenorsaxofon og Albert Holberg på trommer har hyret TMI Tammi som producer på albummet, hvilket har givet dem en seriøs opstramning, der passer godt ind i den musikalske udvikling. Der er flere numre, der kører på et hårdt klubbeat af forskellig slags. Åbningsnummeret Like a Word I Never Knew kører i 170 BPM med Thorbjørns bassaxofon brummende i bunden. Halvvejs inde i nummeret kommer Oliver ind på tenorsaxen, hvor der mærkes en sårbarhed og et nærvær. Fitness Bro og førstesinglen Hits 4 Kids Vol. 3000 summer også af puls og party. Gashåndtaget trykkes helt i bund på Vik’s Rawcore, hvor Viktoria Søndergaard er gæst på vibrafon.

Vi mærker, at trioen er mere end bare tryk på. LP’ens side 1 lukkes ned med den smukke Ya Tal3een, en palæstinensisk sang, som Ay Say’s Luna Ersahin synger. Hele pladen afsluttes af bandet Pas på dig selv, der består af de tre medlemmers mødre, som spiller på saxofon og trommer ligesom sønnerne. Meget passende – med reference til nummeret på SPDS’s forrige album – har de startet et punkband og har lige lært at spille på instrumenterne. De kommer med gode råd om at huske cykellygten, lade være med at tage stoffer og ringe til deres mor.

Smag på dig selv har lavet et fantastisk album, hvor de viser, at de kan udvikle sig – og det er simpelthen en mindre genialitet, at TMI Tammi har produceret.

https://smagpaadigselv.bandcamp.com/album/this-is-why-we-lost

Karsten Vogel: Late Night Ballads (Storyville) CD/digital

Han er en legende, et stykke levende dansk musikhistorie, der ikke lader sig indhegne i en genre eller stilart. Jazzen har altid på en eller anden måde været til stede hos Karsten Vogel. Det kan næppe være mere tydeligt, end det er på hans nyeste udspil, Late Night Ballads, der er udkommet kort efter, at manden har passeret de 83 år.

Det er en plade, der ikke udgiver sig for andet end det, den er: otte numre i langsomt balladetempo, der trives og har det godt sent om natten. Han er i selskab med Mads Søndergaard på piano, Peter Hansen på bas og Klaus Menzer på trommer, der bl.a. har spillet med Vogel i den nye udgave af Burnin Red Ivanhoe. De åbner pladen med Johnny Mercers Laura og fortsætter ad den vej, hvor tidløse jazzklassikere som You Go to My Head, Don’t Explain og Sweet Lorraine fortolkes stille og roligt. Der er også blevet plads til en enkelt Vogel-komposition, Open 24 HRS, som passer smukt ind i universet.

Pladen kunne sagtens ryge ind på cd-hylden (den er desværre ikke udkommet på vinyl – det skriger den ellers på) og blive taget frem en gang imellem, når der er brug for lidt hyggejazz. Men den er mere end det. Karsten Vogels fine og ældede altsaxofontone er pladens helt store stjerne. Der er så meget kærlighed og nærvær i Vogels saxofonspil. Det er en ubetinget stor fornøjelse, at han har lavet en så smuk og rendyrket jazzballadeplade.

Bandcamp

 

Jomi: Den kærlighed (Glorious Records) LP/digital

 

Du skal ikke lytte længe til Jomis nye album, før det står indlysende klart, at det er en feministisk, samfundskritisk og kærlig plade, der sætter fokus på barske og vedkommende emner. Det er vold mod kvinder, som det beskrives i sangen Du skal gå væk. Det er kærligheden i Lad lyset brænde. Det er melankolien i Alle har en drøm. Og det er skilsmissesangen Sidste duel.

Jeg skal ikke bevæge mig ud i tekstanalyser – det er jeg som jazzblogger med hang til instrumentalmusik alt for løs i den tekstuelle fuge til. Det betyder dog ikke, at Jomi, der også kendes som Signe Høirup-Wille Jørgensen, ikke laver tekster, der rører og bevæger mig.

Hun er på alle måder en ener, der siden hun dukkede op i 90’erne som medlem af støjrockbandet Murmur, konstant har været i musikalsk udvikling. Hun allierer sig med musikere, der forstår hendes kunstneriske mission. På det nye album medvirker bl.a. Kresten Osgood, Maria Dybbroe og strygerne Who Killed Bambi. Desuden er Luke Sutherland fra Mogwai atter med i Jomis musik, ligesom han var i starten af nullerne på hendes første plade i eget navn.

Den kærlighed er en rørende dansk artpop-udgivelse fra en erfaren kunstner, der ubesværet kombinerer et stærkt musikalsk udtryk med stærke tekster.

Jomi

Cort Lunde: Mythos (Cort Lunde) LP/digital

Det er kun tre år siden, at duoen Cort Lunde – med Thomas Cortes og Erik Lunde – trådte frem på den danske jazzscene med debutpladen Flora Electronica, hvor de lod sig inspirere af blomster fra Flora Danica. Siden kom Hydrophilia, hvor de rykkede under vandet og lod sig inspirere af den verden. Sidste år udgav de en plade med inspiration fra kunstmuseet SKAL Contemporary i Skagen.

Nu er de draget til København og har tjekket ind på Thorvaldsens Museum, hvor de har ladet sig inspirere af Bertel Thorvaldsens skulpturer – og i øvrigt også indspillet musikken.

Hvis du får fingrene i vinylen, begynder oplevelsen allerede dér. Pladen er marmoreret i en skulpturmatchende gråhvid farve. Med titler hentet direkte fra kunstværkerne hjælpes vi ind i Cort Lundes musikalske univers.

Minerva giver sjæl til mennesket skabt af Prometheus (A319) er et værk, hvor Bertel Thorvaldsen portrætterer Minerva i det øjeblik, hun giver sjæl til et menneske, som Prometheus har skabt i ler. På indspilningen får duoen besøg af Laura Toxværd på altsaxofon og Maria Jagd på bratsch. Mødet illustreres musikalsk gennem et repetitivt tema skabt med Prometheus-skalaen – en mystisk klingende hexatonisk skala – samt brugen af fløjte. Ifølge myten er fløjten skabt af Minerva. Rytmen er inspireret af genren lo-fi study beats. For som Cort Lunde skriver i pladens linernotes: Hvad skulle visdommens gudinde ellers lytte til?

Nummeret er betegnende for pladen, der er skabt ud fra en nysgerrig og fantasifuld musikalsk fortolkning af stillestående kunstværker uden lyd. Cort Lunde udvider forståelsen af – og giver stemme til – de gamle marmorskulpturer, der er skabt på baggrund af tusindårige myter fra oldtidens Grækenland. Det er formidling af det tudsegamle gymnasiefag oldtidskundskab på et nyt og vedkommende niveau.

Bandcamp

 

Hyper Elastic Jinx: We vote force majeure (Barefoot Records) CD/digital

 

Prøv lige at smag på bandnavnet. En vildt bøjelig forudsigelse om at noget ikke kan gå galt og alligevel gør det. Vi er helt ude i den eksperimentelle jazz, hvor rytme og melodi er gået i opløsning. Det er de to danske saxofonister Signe Emmeluth (der bor i Norge) og Nana Pi der er sammen med den japanske guitarist Keisuke Matsuno der bor i Berlin, ligesom bandets koreanske trommeslager Halyn Kim.

Kvartetten sender et politisk budskab til lytteren – et budskab, der minder os om, at verden og de strukturer, vi lever i, hverken er socialt, økonomisk, økologisk eller politisk bæredygtige og kun gavner et mindretal af mennesker. Albummet er ikke en påkaldelse af katastrofe, men en længsel efter en overlegen og uimodståelig kraft, som mennesker ikke kan ignorere – en kraft, der sætter fokus på sociale værdier, kulturel udveksling og økologisk bæredygtighed.

Med en force majeure håber Hyper Elastic Jinx på en uimodståelig global forandring i perspektiver og tankesæt. 

Det kunne lyde som et indlæg i en politisk debat i det igangværende valg til Folketinget. Det er det desværre ikke. I stedet vil jeg opfordre politikerne til, at sætte sig ned, smide deres naive og magtsøgende overbudspoltik ad helvede til og lytte til Hyper Elastic Jinx. Hvis de ikke forstår det første gang, skal de lytte igen og igen, indtil det er feset ind. Hvad der i et musikalsk udtryk er umiddelbart grimt og ikke lettilgængeligt, er i stedet et budskab der handler om tage den verden vi lever i alvorligt. Jeg stemmer på Hyper Elastic Jinx.

Bandcamp

John Larkin: Before Scatman Early Sessions (Iceberg) 10”vinyl/digital

 

Var du ung i 90’erne har du med garanti hørt eurodance nummeret Scatman Ski-ba-bop-ba-dop-bop til hudløshed. Den blev nr. 1 på hitlisten herhjemme og udgivet af det danske pladeselskab Iceberg. Den var også et kæmpehit på verdensplan. Han kaldte sig Scatman John men hed egentlig John Larkin, var jazzmusiker og kom fra Los Angeles. Han havde været jazzsanger og pianist i mange år, inden han fik gennembruddet på diskotekerne. I midten af 80’erne lavede han en plade der kategoriseres som free jazz/avant garde på discogs. Danske Stunt udsendte en mere straight plade med ham efter Scatman-hittet.

Iceberg er nu kommet i besiddelse af nogle optagelser fra 1978 med John Larkin som de har udsendt på en 10” vinyl. Det er 70’erne når det er bedst. Han er sammen med et hold lokale musikere. De lader sig tydeligvis ikke begrænse af noget som helst. Det er både udflippet og frit som på nummeret Instrumental (Scatting) og mere straight som åbningsnummeret It doesn’t show, hvor John Larkin synger og latinrytmerne syder. Det er nok også det eneste nummer på pladen man kan danse til. Side 2 åbner med den tunge Happy Birthday, hvor Larkin synger. Pladens højdepunkt for mig er Love cry (early version), hvor bassisten Duke McVinnie lægger godt fra land mens John Larkin i et opskruet tempo på klaveret dækkes godt af percussion og trommer. Der er selvfølgelig lidt scat undervejs og nogle helt forrygende far out øjeblikke. 

Pladen er et interessant tilbageblik på en helt usædvanlig musikkarrriere. Den hænger godt sammen med, at der lige er kommet en biografi om John Larkin, der døde i 1999 af lungekræft.

Iceberg Records

SingleNyt JazzNyt Februar 2026

 

Tidligere på måneden lancerede jeg det store overblik over det der sker på udgivelsesfronten i dansk jazz i årets første tredjedel. Jeg holder dog fast i denne lille sidegesjæft med singlerne. Her er et udvalg af godter fra den forgangne måned. Husk at du kan høre alle numrene på Jazznyts Spotify-playliste

Hans Ulrik: The Winner takes it all (AMM)
Hvis der er nogen der kan lave en melankolsk og vemodig fortolkning af Abba-hittet The winner takes it all, så er det DR Big Band saxofonisten Hans Ulrik. Han kan i den grad indtage pladsen, hvor man bare synes at det er træls, at det er vinderen der løber med det hele.

Miho Hazama & The Danish Radio Big Band: And the door unsealed (edition)

DR Big Bandet er i disse dage på tur i USA. Samtidig er der nyt fra dem og deres dirigent Miho Hazama. Hun har skrevet musikken. Nummeret er en rigtig god præsentation af flere af big bandets musikere.

Mathias Heise & The Danish Radio Big Band: Part 2 - Resolution (April Records)

Mere DR Big Band nyt. Første nummer fra den anden plade med mundharpekongen Mathias Heise og DR Big Bandet. Denne gang er det en fortolking af John Coltranes mesterværk A love supreme som Heise har kastet sig over. Rygtet siger noget om en turné.

Tabloid: Alpe D’Huez (Sony)

Ud fra deres påklædning på billedet der hører til udgivelsen, så er det vintersportstedet Alpe D’Huez og ikke de 21 sving, som Tabloid har lavet en musikalsk hyldest til. Det er en perlende lækker pop-sag.

Tomas Raae & Eline Hellerud Åsbakk: Det er hvidt herude (Kontemtum)

Vinteren er ved at slippe sit tag på os. Hvis du har brug for lidt mere af den smukke vinter, så er denne ambient jazz fortolkning af Thomas Laubs udødelig sang sunget på norsk, helt fantastisk.

Kosmos Trio: Beautiful 9 (April Records)

Så er trioen med pianisten Frede Holgersen endelig aktuel med nyt. Han har allieret sig med to nye musikere. Little North-bassisten Martin Brunbjerg og trommeslageren Jesper Lørup er med til at give Holgersens temperamentsfulde nordiske jazz nyt liv.

Carsten Dahl Trio: Kontemplation (Musique Phénoménale)

Så har Carsten “piano trio” Dahl lavet en ny trio, han er atter sammen med bassisten Daniel Franck, mens trommeslageren Martin Maretti Andersen er ny mand i Dahls trio-selskab. Nummeret lover i den grad godt for det samarbejde. Det er Dahl on the top.

Hansen/Erhardsen: The Peacocks (Hansen/Erhardsen)
Første single fra duoen med advokatfirma-navnet Hansen/Erhardsen alias Heine Hansen på piano og Mads Ole Erhardsen på saxofon. Det er overskudsfyldt og tilbagelænet.

Abekejser: Algoality (BlikFlak) LP/digital

 

Det har ikke været nogen dum idé for Aarhus-kvartetten og Jazznyt-favoritterne Abekejser, at tage Snarky Puppy keyboard-spilleren Bill Laurance med i studiet som producer. Abekejser lyder stadig som Abekejser. Til gengæld er der sket en regulær opstramning i det musikalske udtryk for det 10 år gamle band.

Det er stadig Jeppe Lavsen på guitar, Jon Døssing Bendixen på keyboards og vokal, Adrian Christensen på bas og Frederik Bülow på trommer. Den nye plade er et drømmende og poetisk univers med rejsende i tid og rum. De bruger analoge keyboards med lækre soli og vocoder der har et space age udtryk og placerer gruppen et ukendt sted mellem 70’erne og nutiden. De søger ikke et retro-udtryk. Der er et altid omskifteligt groove, hvor der hele tiden sker noget i rytmerne. Bassen der grounder og samler sammen med en guitar, der roligt og overskudsfyldt tilføjer et organisk udtryk. 

Det er både svævende og dansabelt. Algoality er Abekejsers bedste udspiltil dato. Der er et overflow af fede numre. Der er den rolige Tabula Eraser, hvor Kristine Kier Jørgensen medvirker på violin. Der er åbningsnummeret Hyper Nature, hvor Jon Døssing Bendixen gennem vocoderen synger We are living in a future. De tager fremtiden tilbage til dengang, hvor det var noget man længtes efter. Der er den optimistiske Let me out, der går direkte i kroppen. Jeg bliver nødt til at fremhæve New Singularity+, der bobler som et synthpop hit fra firserne, der står på en levende og proteinrig base. Et kæmpehit. Abekejser får en kæmpe anbefaling.

Bandcamp

The Bob Nova Project: Nye Bobtagelser (Gateway Music) LP/digital

 

Hvis du lytter til P8jazz en gang i mellem, så har du nok hørt The Bob Nova Project. Her er numre som Golden Sun, Hvilken dag det er i dag og andre af deres sange ofte blevet spillet. Nu er de aktuelle med deres femte album, hvor stilen er som den plejer. Det er ganske genkendelige Bob Nova toner, der smyger sig ind i ørerne hos mig. 

Det er Sverre Stein Nielsen og Thomas Engelhardt Rasmussen på henholdsvis sang og guitar, der har skrevet al musikken. De får hjælp af Jakob Elvstrøm på saxofon (ny mand i bandet), Johannes Liingaard Jørgensen og Lars Møllenberg på trommer og percussion. Det er bundcharmerende bossa og vise pop af den tidløse slags. Der er flere sange der sagtens kan ryge ind på P8jazz’ playliste. Det kunne være Tror jeg savner dig, hvor Laura Riis Nielsen medvirker på vokal. Her synger de så smukt melankolsk:
“Tror jeg savner dig

Tror det fordi

At solen ikke skinner

Helt så klart, helt så klart”

Det er enkelt og ligetil. De konstaterer selv i en lille tekst på coveret at folk var begejstrede for for de dansksprogede sange på forrige album, så de fortsatte ad samme spor. Et andet hit på pladen er Regnvals, hvor Mathias Heise kigger forbi med mundharpen. Det er en fornøjelse at The Bob Nova Project holder fast i deres lille niche og det er kun fedt, at de fortsætter med det danske sprog. Nye Bobtagelser er en skøn plade.

Gateway

Jacob Anderskov: Vinterstemmer (ILK) LP/digital

I mit andet arbejde ved siden af jazzbloggeriet, er vi begyndt at synge en sang, når vi starter vores personalemøder. Meget passende var der en der foreslog at vi skulle synge Det er hvidt herude, ved mødet den sidste fredag i januar, kort før kyndelmisse. Så dukkede denne plade op, hvor Jacob Anderskov netop spiller Det er hvidt herude. Han har lavet en plade med vintermusik. Et passende sammenfald. Ikke med min personalemøder men med årstiden.

Det er hvidt herude åbner med et tindrende smukt soloklaverstykke - og man tror det er løgn! Mens jeg skriver disse linjer daler sneen langsomt ned udenfor. Anderskovs improvisation over Thomas Laubs melodi leder frem mod nogle improviserede toner fra de andre musikere; Kasper Tranberg på trompet, Maria Laurette Friis på vokal og effekter, Jakob Munch på vokal og tuba og Jakob Høyer på trommer og effekter. Det fører os over i det som er genistregen på pladen. Musikken er indspillet ved en koncert i Den Sorte Diamant og her inviterer Anderskov publikum med ind i musikken ved at lade dem synge med. Det er ikke skønsang og det er heller ikke meningen. Det er nærværende, levende og skabt af almindelige mennesker, der har de danske sange med i den kulturelle bagage. 

Vi præsenteres også for Spurven sidder stum bag kvist, I sne står urt og busk i skjul, Sne og I skovens dybe stille ro. Det er et rørende og kontrastfyldt møde mellem improvisationsmusik og det folkelige, der hvor man involveres og samles. Det er rent ud sagt stærke sager. Vinteren 2026 er den koldeste i mange år. Der er kommet en masse sne. Jacob Anderskov har lavet den flotteste musikalske ledsagelse til vinteren.

ILK Music

Alt du skal vide om dansk jazz, januar - april 2026, 1. del

 

Vi er endnu ikke to måneder inde i året og allerede nu kan det konstateres, at der er så meget gang i den, at det kan blive det vildeste år for dansk jazz i 100 år. 

Det er meget svært at skabe sig et overblik over den danske jazz og det der udgives. Jeg har gjort et ydmygt forsøg på at samle alle de oplysninger om det der sker lige nu og i de kommende måneder. 

Det er den første af forhåbentlig 3 statusopdateringer for udgivelser i dansk i løbet af 2026 her på bloggen. Da der er mange oplysninger, har jeg valgt at lave blogposten i to dele.

MIKKELBORG

Palle Mikkelborg har lavet en pladen Light, der er så meget Palle Mikkelborg, at den kommer til at stå som et højdepunkt i hans lange karriere. Roserne er væltet ind over pladen, der også er betegnet som mesterens sidste. Det er vel også helt fint for en musiker, der fylder 85 år i 2026 og har haft en ud over grænserne bemærkelsesværdig karriere, hvor samarbejdet med Miles Davis om Aura altid vil stå som højdepunkt.

MAZUR

En anden dansk Miles Davis relateret musiker, Marilyn Mazur, der døde i december, nåede at lave et album inden hun døde. Her medvirker den engelske jazzvokalist Norma Winstone. Nummeret Mirrored Lake er allerede ude. Hele albummet Wishful kommer i slutningen af februar.

BUCHANAN

Jakob Buchanan der er med på Mazur-pladen, kommer med albummet Mols til april. Her er han sammen med jazzkvartet og strygere. Han har ladet sig inspirere af landskabet på Mols hvor han bor smat melodier fra en gammel bog med den lokale folkemusiker Peter Madsen, der levede fra 1865-1900.

STRYGERE

Det er ofte en god idé at involvere strygere i jazzen. Girls in Airports har strygerne Halvcirkel med på sit nye album Imaginal og Anna Roemer har genindspillet det fomidable Blåregn fra 2024 med strygere.

DAHL

Jeg er glad for at jeg ikke er Carsten Dahls pladeselskab, for der er godt gang i ham. I december kom GinmanBlachmanDahl’s Play Ballads. Triojazz af den fineste slags. Nu er der allerede to numre ude fra en kommende trioplade, hvor han er sammen med amerikanerne Reuben Rogers og Gregory Hutchinson. De spiller standards. Der er også en trioplade på vej med Dahl, bassisten Daniel Franck og trommeslageren Martin Maretti Andersen, der hedder The Composer’s Suite. Dahl er i særklasse når det gælder triojazz, både hvad angår kunstnerisk kvalitet og antal udgivelser.

APRIL 

Pladeselskabet April Records, der fik Jazznytprisen i 2021, holder en megahøj udgivelsesfrekvens i 2026. Der kommer nyt med Kosmos Trio, Antonio Dayyani, Lis Wessberg, Blåly, Emil de Waal Old News, David Miilmann Group, Gustaf Ljunggren with Skuli Sverrisson og mange andre. Der er allerede kommet to fantastiske plader fra April Records i 2026 med Human Being Human feat. Chris Cheek og Jesper Thorn. Der kommer også en plade med DR Big Band hvor de sammen med Mathias Heise fortolker John Coltranes A love supreme. April Records udgiver også et par plader med svenske musikere. Rasmus Sørensen trio basspelaren, Jon Henriksson har lavet en plade, hvor guitaresset Pelle von Bülow bla. er med. Desuden kommer der en plade med kvintetten People in Orbit.

MUSIC FOR DREAMS

Kenneth Bagers pladeselskab Music for Dreams, der ellers ikke har ret meget jazz på programmet, har singler ude med både Hess is More og RKDIA (Morten Schantz og Anton Eger). Jeg ved ikke om det betyder at der er albums på vej med dem. Det ligger dog helt fast at Hess is More er på turné i april.

VOKAL

Malene Mortensen debuterede i jazzen for 23 år siden. Hun er atter gået sammen med den amerikanske pianist Christian Sands om at lave et album. Veronika Rud fortsætter stilen med at udgive EP’er og har med Nothing sat tyk streg under det store talent. Hun viser i øvrigt også en anden side af sangtalentet, når hun medvirker på Lis Wessbergs kommende plade. Lilly Hertzman kommer med et album til april, hvor hun er sammen med et hårdt new yorker-hold, Aaron Parks, Thomas Morgan og Jungkuk Kim. Der er lige kommet en single fra pladen. Kathrine Schmidt er i grænselandet mellem folk, singer-songwriter og jazz. Hun har lavet et inderligt og smukt album, Wearing my heart on my sleeve. T.Ø. Villumsen er en moden sanger, der debuterer med pladen Tættere på end før, der befinder sig vokaljazzen tæt på singer-songwriter genren.

AALBORG

Katrine Schmidt er fra Aalborg, ligesom Aske Stubkjær, der også spiller trommer for Schmidt. Han har et soloprojekt, hvor det ikke handler om trommer men rolige jazzede stemninger. Der er allerede kommet en single og der et album der hedder Solstrejf & Støv senere på året. Bassisten Thomas Munk-Petersen er også fra Aalborg, han har lavet en poetisk trioplade Echoes of you sammen med trommeslageren Carsten Landors og guitaristen Mads Jensen. Nordkraft Big Band fik en Grammy d. 1. februar i Los Angeles, gennem chefdirigenten Remy Le Boeuf for kompositionen First Snow fra albummet Silent Course fra sidste år. 

BAS

Jazznytprisvinderen Lasse Mørck fra 2017, er aktuel med albummet Lo Simple, der henter inspiration i bla. Mexico, hvor Lasse har boet. Endnu en bassist, Thommy Andersson har udsendt en plade på pladeselskabet Steeplechase. Han er endnu en gang sammen med Kirk Knuffke. En anden Andersson-bassist er Richard Andersson, der aldrig står musikalsk stille. Denne gang er han sammen med den tyske basklarinettist Rudi Mahall, polske Artur Tuznik på piano og danske Kasper Tom på trommer. Den ene single der er ude nu, lover godt. Jasper Høiby er aktuel med nyt album til marts. Den er med hans gruppe 3elements og hedder Conversations of hope.