Viser opslag med etiketten vise. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vise. Vis alle opslag

tirsdag, marts 03, 2026

Jomi: Den kærlighed (Glorious Records) LP/digital

 

Du skal ikke lytte længe til Jomis nye album, før det står indlysende klart, at det er en feministisk, samfundskritisk og kærlig plade, der sætter fokus på barske og vedkommende emner. Det er vold mod kvinder, som det beskrives i sangen Du skal gå væk. Det er kærligheden i Lad lyset brænde. Det er melankolien i Alle har en drøm. Og det er skilsmissesangen Sidste duel.

Jeg skal ikke bevæge mig ud i tekstanalyser – det er jeg som jazzblogger med hang til instrumentalmusik alt for løs i den tekstuelle fuge til. Det betyder dog ikke, at Jomi, der også kendes som Signe Høirup-Wille Jørgensen, ikke laver tekster, der rører og bevæger mig.

Hun er på alle måder en ener, der siden hun dukkede op i 90’erne som medlem af støjrockbandet Murmur, konstant har været i musikalsk udvikling. Hun allierer sig med musikere, der forstår hendes kunstneriske mission. På det nye album medvirker bl.a. Kresten Osgood, Maria Dybbroe og strygerne Who Killed Bambi. Desuden er Luke Sutherland fra Mogwai atter med i Jomis musik, ligesom han var i starten af nullerne på hendes første plade i eget navn.

Den kærlighed er en rørende dansk artpop-udgivelse fra en erfaren kunstner, der ubesværet kombinerer et stærkt musikalsk udtryk med stærke tekster.

Jomi

torsdag, februar 19, 2026

The Bob Nova Project: Nye Bobtagelser (Gateway Music) LP/digital

 

Hvis du lytter til P8jazz en gang i mellem, så har du nok hørt The Bob Nova Project. Her er numre som Golden Sun, Hvilken dag det er i dag og andre af deres sange ofte blevet spillet. Nu er de aktuelle med deres femte album, hvor stilen er som den plejer. Det er ganske genkendelige Bob Nova toner, der smyger sig ind i ørerne hos mig. 


Det er Sverre Stein Nielsen og Thomas Engelhardt Rasmussen på henholdsvis sang og guitar, der har skrevet al musikken. De får hjælp af Jakob Elvstrøm på saxofon (ny mand i bandet), Johannes Liingaard Jørgensen og Lars Møllenberg på trommer og percussion. Det er bundcharmerende bossa og vise pop af den tidløse slags. Der er flere sange der sagtens kan ryge ind på P8jazz’ playliste. Det kunne være Tror jeg savner dig, hvor Laura Riis Nielsen medvirker på vokal. Her synger de så smukt melankolsk:
“Tror jeg savner dig

Tror det fordi

At solen ikke skinner

Helt så klart, helt så klart”


Det er enkelt og ligetil. De konstaterer selv i en lille tekst på coveret at folk var begejstrede for for de dansksprogede sange på forrige album, så de fortsatte ad samme spor. Et andet hit på pladen er Regnvals, hvor Mathias Heise kigger forbi med mundharpen. Det er en fornøjelse at The Bob Nova Project holder fast i deres lille niche og det er kun fedt, at de fortsætter med det danske sprog. Nye Bobtagelser er en skøn plade.

Gateway

mandag, oktober 27, 2025

5 x Vuust: Ramt i hjertet (Aero Music) CD/digital

 

Da jeg var en bette knægt i midten af 70’erne fik jeg en rejsegrammofon, en Philips fra 60’erne. Min mormor købte en stak singler til mig på tilbud i den lokale Føtex. Her var der to Sebastian singler i stakken. Den ene var Når lyst bryder frem og den anden var Hey Ho. Jeg var helt pjattet med Sebastian. Siden har jeg on and off fulgt med i Sebastians karriere, men må nok indrømme, at det har været begrænset i de seneste år. 


Det ændrer ikke på min store lyst til at kaste mig over familiebandet 5 x Vuusts nyeste udspil, hvor de fortolker Sebastian. De har tidligere lavet en ganske fin plade med Paul Simon fortolkninger. Sebastians dansksprogede sange er oplagte til at blive fortolket af 5xVuust, der elegant balancerer mellem jazz og vise.


Pladen åbner veloplagt med en af de helt store Sebastian sange, Her er en sang, som Clara Vuust synger meget smukt og indlevende. Kvintettens pianist Frederik Blæsild Vuust synger Linedanseren fra 1979-albummet Cirkus Fantastica med en en helt anden skrøbelighed end den der kendes fra Sebastian. Der er også blevet plads til Englen og den hvide araber og Den sidste vals fra Cirkus Fantastica. 5 x Vuust har shoppet rundt i Sebastians store bagkatalog med stor indsigt. Mens Clara Vuust synger på de fleste sange, er der også en sang som Nana fra tv-serien, der klogeligt leveres i en smuk instrumentalversion, hvor Mathias Heise gæster på mundharmonika.


Det er svært at komme udenom Stille før storm, hvor Frederik Blæsild Vuust synger og assisteres af LIveStrings, der også medvirker på 7 andre numre. Christian Vuust spiller saxofon og klarinet, Peter Vuust spiller bas og Mikkel Vuust spiller på det trommesæt som han foræret af Sebastians mangeårige trommeslager Alex Riel. Det er en rigtig god og givende plade - og selvfølgelig spiller de Du er ikke alene i en skøn samlende udgave.

5 x Vuust på Facebook

lørdag, maj 31, 2025

Iris Bergcrantz: Vi fanns förut (Ladybird) LP/CD/digital

 

Det svenske sprog er noget særligt i mine ører. Når der synges så smukt som her, så sker der noget i mit hjerte og min sjæl. Det er Iris Bergcrantz der er sammen med sit faste band med Calle Brickman på piano, Anders Fjeldsted på bas, Andreas Fryland på trommer og seks strygere. Hun har lavet musikken sammen med Anders Fjeldsted og skrevet alle teksterne til de 10 numre.


Teksterne er lavet med udgangspunkt i tarotkort, hvilket ikke har den store betydning for mig, når jeg lytter til pladen. Jeg hæfter mig mere ved teksternes udspring i dagligdagen og livet. Der er alvor og dybde i teksterne. Vi er i den mørkere ende af den svenske melankoli, hvor der også er plads til et smil eller to. Som hun synger på jazzvalsen Martyren: “Och det är svårt att va dig, det kan jeg väl forstå. För jag är orimligt deppig värje vår. Och det är som att jag inte är mig själv. Kollar på Vänner varje kväll.”


Musikalsk er der en stor bredde. Det er helt grundlæggende jazzen som Iris Bergcrantz står på. Hun trækker mange elementer fra folkeviserne, pop og den klassiske musik. Vi fanns förut er ganske enkelt stærke sager. Hun synger helt fantastisk, teksterne vil noget og musikerne spiller med en lethed og et overskud der passer godt til musikken.

Iris Bergcrantz

mandag, november 14, 2022

Nathalia Flórez: Tæthed og tomhed (Nathalia Flórez) LP/CD/DL/stream

 

Nathalia Flórez synger det i titelsangen Tæthed og tomhed: 

“Som aftensolen skinner

Dunkelt, lyst”

Og videre:

“Jeg vil sultes, mættes

Fortyndes, fortættes

I medgang og modgang

Med dig”

At være i det svære og i det gode sammen. Det handler om livets dualitet på Nathalia Flórez andet album. Det er samme hold musikere som på den første, udover at Thomas Fryland er gæst på nogle numre på trompet og flygelhorn. 

Stilen er visejazz med elementer fra højskolesange, salmer og singer-songwriter genren. 

Det er en plade til efteråret, hvor mørket trækker op, det blæser udenfor og måske i sindet. Nathalia Flórez er tekstmæssigt i det univers, hvor dagen går på hæld. Hun sætter ord på det svære og pakker det elegant og givende ind i sine viser. 

Som hun synger i Det tager kun et øjeblik:

“Den bedste vej er svær at gå

Kan du stadig huske vejen hjem?”

Tæthed og tomhed er en jazzplade, hvor teksterne er vigtige - de følger også med i et hæfte. Sangerinden fra Fanø har forfinet det som hun startede på debutalbummet.

Nathalia Flórez

tirsdag, august 23, 2022

The Bob Nova Project: Bob al den ting (Gateway) LP/DL/stream

 

Det parcelhuskvarter jeg bor i, er skudt op i 50’erne. Jeg har en idé om at nogle af de første beboere i kvarteret var solsortene - og de bor her stadig. Om aftenen tager de plads på husenes tagrygge, helt ude ved kanten. Her sidder enkelte af dem alene og synger.


The Bob Nova Project er også ret alene om det de gør. Særligt med det nyeste album, hvor de har valgt at synge på dansk i stedet for engelsk som på de tre foregående albums.

Stilen er inspireret af bossa og samba - og har samtidig tråd til danske viser, pop og børnesange. Det er enkelt og kræver ikke den store tilvænning. 


“Vinteren var lang som en plage

stormen sang mørke dage

Men nu er den væk

lykken lander nu som fugle på træk”


Sverre Stein Nielsen synger og spiller guitar og har sammen med guitaristen i bandet, Thomas Engelhardt Rasmussen skrevet sangene. De får let og lækker rytmebacking fra Lars Møllenberg på trommer og Johannes Liingaard Jørgensen på bas. Solsorten på pladen er saxofonisten Freddy Rasmussen, der kommer forbi og kommenterer sangene ligesom solsorten på taget om aftenen, der gør dagen op.


Det er en drønhyggelig, varm og behagelig plade, der får en stor sommerlig anbefaling herfra.


“Hvis batterierne er flade

og det hele er lidt gråt

så kan min varme chokolade

gøre godt”

The Bob Nova Project

torsdag, oktober 28, 2021

Anna Kruse: Barndomsträd (Gateway) CD/DL/stream

 

Det er fjerde album i løbet af 12 år, hvor den herboende svensker Anna Kruse fortolker den finlandssvenske digter Edith Södergran. Denne gang har hun allieret sig med strygerkvartetten Who Killed Bambi. Endnu en gang er den svenske skuespiller Stina Ekblad med for, at recitere nogle af teksterne. Hun rammer med sit finlandssvenske dialekt så perfekt Edith Södergrans sprog og stemning: 


“Jag skall sjunga att min längtan stannar,
hon som ännu aldrig hållit rast,
att hon skjuter lyran bort ifrån sig
som om vore sångens uppgift löst.”


Anna Kruse kommenterer med sin sang på formfuldendt og smukt svensk. Fredrik Lundin supplerer på saxofonen på Revanche.


“Varje dikt skall vara sönderrivandet utav en dikt”

Det var ikke sjovt at være Edith Södergran, der kun nåede at blive 31 år inden hun døde af tuberkulose i 1923. Det er hudløse digte, hvor der er noget på spil. Ikke mindst livet. Hun er en iagttager og beskriver af livet.


Det er det som Anna Kruse til fulde forstår, når der tilsættes en let rytmeboks under digtet Beslut, hvorfra ovenstående stammer. Her kommer der trombone forbi og sammen med Who Killed Bambi balancerer de så smukt i melankolien.

Barndomsträd er pladen med rødderne. Hvad kommer vi af, hvad er vi blevet til? Anna Kruse har endnu en gang fortolket Edith Södergran. Hun har satset og sat noget på spil. Tak for det. 

Anna Kruse

onsdag, februar 26, 2020

Nathalia Flórez: I aftenens sidste minutter (Gateway) CD/DL/stream

Ungdommelig tristesse og vemod kan udtrykkes på mange måder. Man kan iklæde sig sorte genvanter, male sig sort under øjnene og lytte til emo-musik - og dykke dybere ned i livsleden. Eller så kan man som den 22 årige sangerinde Nathalia Flórez fra Fanø, med færøsk præstemor og columbiansk far, skrive musik, hvor man havner i aftenens sidste minutter. Hun laver sange om det svære liv og om, at have livsmod.

Liv leves alene og sammen. Det er der hvor Nathalia Florez er. I livet. Hun synger Hans Anker Jørgensens salme Når livet træt og trist - en salme om, den der ser dig og er der for dig, når det er svært.

Salmen er rammende for pladens grundstemning, hvor Nathalia Flórez har lavet tekst og musik til de andre sange. Hun kommer fra Fanø, hvor folkemusikken står stærkt - hvilket bl.a. høres ved brugen af violinen. Det er et jazzet viseunivers, der hviler på et leje af både højskolesangbogen og salmebogen. 

Teksterne er gennemgående uden alder og flere gange undervejs tænker jeg på Janne Mark, som Nathalia Flórez godt kan minde om, når hun synger sangene modent og afklaret. En gang imellem kigger den unge Nathalia Flórez også indenfor i teksterne. Som på den dejlige jazzvise Følelsen af i går. “Jeg savner jo dig og følelsen af igår. Men det er som det er. Når jeg har ondt i mit hår.” 
I aftenens sidste minutter er en vellykket og sammenhængende debut, der giver lyst til at høre mere Nathalia Flórez, der med ro synger, iført et klædeligt nærvær.

onsdag, september 25, 2019

Maria McTurk & Torben Kjærs Kvintet: Månen er blå (Gateway) CD/DL/stream

Det er som at finde et stykke Pernille chokolade nede i lommen. Fra den gang hvor de var pakket ind i papir og sølvpapir. Den flade mælkechokolade der nede i lommen er knækket og begyndt at blive blød. Sødmælken bliver hældt op i glasset. Pernille pakkes ud og er med 50 års afstand forbavsende frisk.

Sangerinden Maria McTurk synger Steen Franckers tekster og kompositioner på albummet Månen er blå - og lyder som et stykke nutidigt Pernille. Tiden har muligvis ikke stået stille. Det betyder ikke så meget for Steen Francker, der har lavet nogle melodier, der lyder af 60’erne og dengang farmand Otto lavede Dansevise. Det er jazzviser der, når det går rigtigt godt, sender dig tilbage til en sort/hvid fortid, hvor Grethe Ingmann og Birgit Brüel en gang i mellem tonede frem på skærmen.

Det er pianisten Torben Kjærs kvintet der står for den behagelige og let tilbagelænede backing. Maria McTurks sensuelle og let melankolske stemme passer godt til melodierne. Jeg må indrømme, at jeg bliver mest rørt af balladerne, som feks. Uden dig, hvor Niels Flipper Stuart leverer en god fløjtesolo, ligesom han iøvrigt gør på flere numre. Torben Kjær spiller piano og melodica, Henrik Bay spiller guider, Niels Wilhelm Knudsen spiller bas og Janus Templeton spiller trommer på pladen, der også gæstes af Inge Højby på harmonika på enkelt nummer og sangenes ophavsmand, Steen Francker medvirker på trompet på et par numre.

onsdag, december 19, 2018

Sjöholm (Sjöholm) LP

Den svenske sangerinde Karin Sjöholm har i flere år været bosat i det midtjyske. Hun har holdt fast ved de svenske rødder i musikken. Det demonstrerer hun med stor tydelighed på albummet Sjöholm. Helt konkret så synger hun på svensk. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var svensker. Sproget har en matchende indbygget melankoli, der klæder sproget så godt, når det bliver sunget. 

Sjöholm er en lettere melankolsk eksperimenterende visepop kunstner. Hun bevæger mellem de helt store pompøse numre som Kalle, der har et folk-udspring,  de intime franske viser som Paris, hvor der både er violin og accordion med eller den støjende Asfaltblomma. 

Karin Sjöholm har skrevet tekst og musik. Morten Svenningsen spiller guitar på alle numre, mens Thomas Sejthen på bas er med næsten hele vejen. Undervejs dukker der lidt ekstra op, hvor pladens producer Mike Hecchi står for flere gæsteoptrædender, bl.a. den smukke Sirenerna Sjungar, hvor han spiller lap steel. Den efterfølgende Behöver inte mer er pladens pop-perle og er med til at understrege bredden hos Sjöholm.