Det virker som en salme. Ikke i en religiøs eller kristen forstand. Mere som et udtryk for fællesskabets åndelige oplevelser. Tonen er i udpræget grad nordisk på kvartetten Omrums plade Bringer of light. Det er den herboende norske trompetist Erik Kimestad der har skrevet seks af de ti numre på pladen. Mads Hyhne der spiller trombone har skrevet en enkelt mens de tre sidste er kollektive improvisationer. Richard Andersson spiller bas og Jakob Høyer tager sig af trommerne.
Kimestad og Hyhne er i front i et følsomt sammenspil, hvor de bruger deres musikalske stemmer på en rolig måde til, at skære i gennem alt det ligegyldige og lade det opbyggelige og udfordrende stå tilbage. Det er meget fascinerende at blive suget ind i.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar