Jiyu: Wild Things (Dubsoul Records) LP/digital

 

Jiyu er det japanske begreb for selvstændighed, uafhængighed og at kunne handle frit. Det er også navnet på københavnske Emil Jonathan Søegaards band, der er aktuelt med sit tredje album siden 2021. På Wild Things er der skiftet lidt ud på musikersiden. Ny mand er bl.a. Rasmus Kjærsgaard på saxofon og fløjte, der har et skønt, tiltalende og gennemjazzet udtryk på begge instrumenter, hvilket også sætter sit præg på pladen. I det hele taget har Jiyu fået et mere organisk udtryk, og der er en skøn livefeeling i musikken.

Emil Jonathan spiller guitar og synth, Thomas Dietl spiller trommer, Ken Linh Doky spiller wurlitzer, Nicolai Land spiller bas, og Jacob Vikkelsø medvirker på de fleste numre på percussion. Her er f.eks. pladens afsluttende nummer Deep Woods helt genialt: Vikkelsø på congas og Kjærsgaard på fløjte i et dejligt roligt tempo i det lækre, organiske udtryk, hvor Emil Jonathan tilføjer effekter undervejs. En fabelagtig afslutning på en rigtig god plade.

Stilen er downtempo, organisk og soulet med et dejligt sammenhængende udtryk på det, der må betragtes som Jiyus bedste plade til dato. Det starter med perlen The Sun, igen med Kjærsgaard på fløjte. Så er der Cumulus & the Subterranean, hvor Mai Lan Doky medvirker på vokal – endnu et godt eksempel på Jiyus lækre, organiske downtempojazz med spirituelle jazzelementer, der flyder med underneden.

Bandcamp

Matthew Halsall: The Temple Within (Gondwana) >> Chip Wickham: Cloud 10 (Gondwana)

 

Det lyder måske lidt fjollet - men jeg får en følelse af, at verden bliver et bedre sted at være i, når jeg lytter til Matthew Halsall. Den britiske trompetist laver eventyrlig musik der kravler ind under huden og skaber mental velvære. De fire numre på EP’en stammer fra de samme sessions, der udløste 2020-albummet Salute to the sun. Det er levende og spirituel jazz med bla. harpe og Halsall’s smukke trompet.

Matthew Halsall står bag pladeselskabet Gondwana, der også er aktuel med albummet Cloud 10 med saxofonisten og fløjtenisten Chip Wickham. Vi er lidt i samme boldgade som Halsall. Wickham nævner selv folk som Roland Kirk, Yusef Lateef og Sahib Shihab som inspirationskilder. Den mørke latinsag Lower East Side med fløjte og det skønne swingnummer Tubby chaser, der er en hyldest til Tubby Hayes og 60’ernes engelske jazzscene er gode eksempler på, hvorfor pladen er så vellykket som det er tilfældet.

Gondwana Bandcamp

Rena Rama: Live (Caprice) CD/DL/stream

Vi har fat I en af de helt særlige grupper i svensk jazz. Rena Rama vandt Jazz i Sverige prisen i 1973 og udgav i den forbindelse, deres første album. Den aktuelle plade, som jeg har fået fingrene i, er en genudgivelse af et live-album fra 1983, der indeholdt en indspilning fra jazzklubben Fasching fra november 1975. Pladen åbner med en spirituel vildbasse. Det er kvartettens udgave af Hermeto Pascoals Nem Um Talvez (kendt fra Miles Davis albummet Live Evil), hvor den altid forrygende saxofonist Lennart Åberg lægger heftigt fra land i et ekspressivt saxofonspil i det næsten kvarterlange åbningsnummer.

Andet nummer er pianisten Bobo Stensons Enok, hvor Stenson indleder nummeret sammen med bassisten Palle Danielsson, hvorefter trommeslageren Lerory Lowe, der var helt nyt medlem af Rena Rama på det tidspunkt, tjekker ind. Det er den åbne og intense jazz, hvor melodien gemmes væk i et i et virvar af sanseligt klaverspil. Nummeret kom også med på studiepladen Landscapes, som de indspillede et par år senere og udgav på ECM-underselskabet JAPO. Det er også her, hvor livepladens sidste nummer Romanian Folk Song også dukkede op igen. 

Det er meget anbefalelsesværdigt udspil, der desværre ikke er genudgivet på vinyl. Det er svensk spiritual jazz i absolut verdensklasse, hvor Lennart Åbergs kraftfyldte saxofonspil er en sand fornøjelse i selskab med de andre musikere i Rena Rama.

I forbindelse med genudgivelsen spillede Rena Rama på Fasching, hvor Orkesterjournalen var tilstede, læs mere HER. 

Caprice Records

Debre Damo Dining Orchestra: 3DO (DDDO) LP/DL/stream

Da de udsendte singlen Yesega Wat for snart fem år siden, blev de et jazzundergrundshit. Det var dansk ethiojazz i særklasse. Allerede med det første album, der kom året efter havde de rykket sig og ville mere end ethiojazz.

Debre Damo Dining Orchestra er et nysgerrigt og udforskende band, hvilket de endnu en gang demonstrerer med albummet 3DO. De tre medlemmmer Peder Mertner Vind, Søren Lyhne Skov og Rasmus Karkov indtager en plads på den danske jazzscene der ellers har været tom.

Der er kun fire numre på pladen. Her har den sidste på side A, 3DO III mest hitpotentiale - det er der hvor lyden fra Afrika træder tydeligst frem, samtidig med at det blandet op med et lækkert synthhook.

Pladens hovednummer 3DO IV fylder hele side 2 med sine over 23 minutter. Her vokser spirituel jazz frem. Søren Skov på diverse saxofoner og Rasmus Karkov på altsax skaber sammen med Peder Mertner Vinds klangflader et mangefarvet syret eksotisk tæppe, hvor Indien og Mellemøsten er blandt bidragsyderne.

Når jeg har hørt pladen til ende, bliver jeg sulten på mere Debre Damo og kan ikke lade være med at tænke på, at 3DO mindst burde have været en dobbelt-LP.

Debre Damo Dining Orchestra har lavet et stærkt tredje album med stemningsfuld vilje, sjæl og intensitet.

Bandcamp