lørdag, august 07, 2004

JAZZNYT UGE 33 2004

 De vilde århusianere i Jazzklubben Sunship har efterårets program klar. Programmet er en rejse ud i de mest progressive og "helt fremme i bussen" danske jazzmusikere. Det er en fornøjelse, at jazzklubben har fået rodfæste i Århus. D. 8. september starter de ud med med en koncert med Slaraffenland, som ikke har noget at gøre med A Beautiful Day's seneste CD Slaraffenland. Efterårets program byder ellers på undergrundspianistikonet Jacob Anderskov i selskab med Michael Formanek, Triåveræinne, Gramski Beat, Niels Ryde med Wolfgang Muthspiel, Jumpin' Gemini og Autofant.

I Wien åbnede d. 25. maj, Joe Zawinul's Birdland. En eksklusiv jazzklub, med ugelange optrædender. F.eks. byder den kommende uge på Frederic Galliano and the African Divas. Du kan læse mere om klubben ::HER::
Ulf Wakenius' seneste CD for Stunt Forever you, er udvalgt af det engelske musik magasin MOJO (skriver overvejende om rock) som august måneds JazzCD. Du kan læse anmeldelsen ::HER:: Her er der også roser til medspillerne Morten Lund, Carsten Dahl og Lars Danielsson. Har du ikke allerede CD'en, kan du på Ulf Wakenius' side downloade hele fire numre i mp3 format ::HER::


Trommelegenden Roy Haynes er blevet valgt til jazzmagasinet Down Beats Hall of Fame, hvor han kommer i selskab med alle mulige andre legender.

Retroswing orkestret Big Bad Voodoo Daddy har lige udsendt en Live CD (med bonus DVD), de har besøgt Danmark flere gange, og her har publikum fået syn for at det er live de skal opleves. CD+DVD hedder Live, Vanguard står for udgivelsen.


Blue Note tror på et liv efter jazzen, uden jazz, eller hvad?!...De fortsætter ufortrødent deres indmarch på det amerikanske popmarked med Anita Baker. Jeg kunne da også være ligeglad, hvis det ikke var fordi at det virker som om at det går ud over nyudgivelser med jazzmusik. Genudgivelser med gammel jazz, som var nyudviklende for over fyrre år siden sprøjter de ud i en lind strøm. Men nyudviklende i det 21. århundrede er der ikke ret meget der tyder på at de vil være. Blue Note var (er stadig en smule) et rigtigt lækkert jazzbolche, som når jeg tager det, smager af jazz. Men synes jeg at det træls, at de begynder at komme andre smagsvarianter i bolcheposerne. Dem kan sælge i andre poser, så man ved hvad det er man køber. Jeg vil heller ikke have altheabolcher i kongen-af-danmark poserne.

Ingen kommentarer: