fredag, marts 18, 2011

Brian Lynch: Unsong heroes (Hollistic Musicworks)

De mindre kendte trompethelte
Det er langt hen ad vejen meget af det samme materiale som trompetisten Brian Lynch præsenterede for publikum, da han i august 2010 spillede nogle aftener med en dansk rytmegruppe på Jazzhus Montmartre. Lynch har sat sig for at hylde The unsong heroes, de mindre kendte trompetister og jazzmusikere; Tommy Turrentine, Joe Gordon, cubaneren Claudio Roditi, den halvdanske Idrees Sulieman, Donald Byrd, Howard McGhee, Charles Tolliver og flere andre der har sat sit præg på jazzen. Sammen med bla. Vincent Herring på altsax og Alex Hoffman på tenorsax har Brian Lynch lavet et fint fint hyldestalbum, hvor man nok skal være dybt nede i jazzens trompetisthistorie for at kunne gennemskue hvor det lige er at Lynch hylder Joe Gordon eller de andre. 


Det betyder ikke så meget at man ikke er oppe på beatet med de mindre kendte jazztrompetister. Det er under alle omstændigheder et lytteværdigt album med straight jazz der spilles af en flok meget kompetente musikere.
Bonusinfo:
Der er også udkommet en vol. 2 og 3. De kan dog kun erhverves som downloads. Ligeledes er der lavet en masse undervisningsmateriale til musikken, bla. teoretisk materiale og versioner af numrene hvor man selv tilføjer sit eget instrument.
brianlynchjazz.com
brianlynch.bandcamp.com
hollisticmusicworks.com

Ingen kommentarer: