Det starter lidt skidt. Jeg forstår ikke hvorfor Merry go Round skal åbne pladen, da det er det svageste nummer på pladen. Den var nok druknet i mængden hvis den var kommet senere. Men nu er den først og kommer for meget i fokus. Den svenske sangerinde Almaz Yebio retter tll gengæld op på det tabte herefter. 3 numre fra Paul Simons bagkatalog inklusiv Hearts and Bones og 3 numre fra Peter Gabriels bagkatalog inklusiv Solsbury Hill er med til at sætte en høj sangstandard. Jeg hørte første gang Almaz Yebio på hammondkongen Kjeld Lauritsens The Zone fra sidste år, hvor hun medvirkede på tre numre. På Down to earth er hun sammen med Krister Jonsson på guitar, Mats Ingvarsson på bas, Fredrik Lundin på sax, Björn Jönsson på guitar og Christian Glass på percussion.
Stilen er roots, singer-songwriter, rock og blues kørt gennem et velspillet jazzfilter. Der er en skramlet kant og over det hele svæver Almaz Yebios smukke stemme. Materialet er primært hentet i rockens verden med enkelte afstikkere. Her titter den eneste sang på svensk, En dag var hon borta frem som viseblomsten. Stilistisk befinder pladen sig ikke langt fra det som Cassandra Wilson lavede for pladeselskabet Blue Note i midten af 90’erne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar