Når Tingo spiller, lyder det som om jazz og folkemusik er som skabt til hinanden. Saxofonisten Cecilie Strange og trompetisten Tim Ewé er sammen med Benjamin Gower-Poole på bas og Per Rask Tingsted på trommer.
“Tingo er en ny akustisk jazz/folk kvartet på den danske folkemusikscene.” Det står som det første i pressemeddelelsen. Her kunne pladeselskabet GO’ Danish Folk Music have tilføjet “og den danske jazzscene”, hvor de lige så naturligt hører hjemme. Grundstrukturen er hentet i skandinavisk folkemusik - særligt den danske og den svenske. Tingo placerer jazzens improvisationer sammen med folkemusikken.
De otte numre de spiller på pladen er en blanding af egne numre og svenske og danske folkemelodier som Tim Ewé har arrangeret. Det er bølgende og luftigt som vinden der stryger gennem marehalmen på Fanø. En af mine favoritter på pladen er bassisten Gower-Pooles Bjergpas, der har et dansende folkemusik-groove, hvor Cecilie Stranges solostykke i midten omkranses af groovet.
Der er flere andre der spiller jazz og folkemusik, eks. Peter Rosendal. Tingo gør det på en anden måde. Der opstår nærmest en kammermusikalsk stemning når de spiller Vindmølle. Under alle omstændigheder kommer de ud til verdens ende, hvor musikken er redningen der også bringer dem hjem igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar