Det er syvende album fra Søren Bebe i selskab med trio. Der findes også en god bunke soloplader med Bebe. Den nye plade Gratitude kommer både på vinyl og CD. I denne anmeldelse handler det udelukkende om vinyl-udgivelsen og de ni numre som den inkluderer. CD’en er med dobbelt så mange numre.
Han er som på foregående plade, sammen med Kasper Tagel på bas og Knut Finsrud på trommer. Stilen er den rolige nordisk inspirerede jazz, hvor han selv nævner Tord Gustavsen og Esbjörn Svensson som nogle musikken ofte er sammenlignet med. Jeg vil dog mene at Bebe også er noget andet end de to. Der er en ro og en mildhed i Søren Bebes musik, samtidig er der også noget dramatik og spænding. Helt kort kan Søren Bebe Trio kategoriseres under det milde drama.
Søren Bebe har fornemmelsen for at lade storheden drysse stille ned fra himlen som lette snefnug og lader dem lande i musikken. Det høres til fulde på titelnummeret Gratitude, der også er den sidste skæring på LP’en. Lige inden har trioen spillet deres vellykkede udgave af den altid smukke Throw it away, som Abbey Lincoln har skrevet. Søren Bebe fortæller at pladen er lavet af taknemmelighed overfor trioens mange dedikerede lyttere, for at skabe musik sammen og i det hele taget gøre det som han holder allermest af; at spille og skabe musik.
Han har hentet inspiration i naturen omkring ham, som den høres på den vinterknitrende Frostblad og den efterfølgende Tystrup Sø, der har fået titel efter søen, der ligger tæt på Sorø, hvor Søren Bebe bor. Der er også blevet plads til Billy Joels It so it goes fra 1989. Et klogt valg at lade trioen spille den, så den lyder som en gå-hjem-sang, der runger af længsel og vemod. Det er meget elegant.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar