Egentlig ville jeg starte med at skrive noget om Carsten Dahls vilde musikalske rejse med klavertrioer siden 90’erne. Men mens jeg sidder og lytter til pladen og brygger på noget at skrive, bliver jeg ramt lige midt i hjertet. Hov, hvad er nu det? Jeg skynder mig at finde pladecoveret frem. Den er god nok: Det er Hugo Rasmussens “Sweets to the Sweet”, de spiller.
“De” er amerikanerne Reuben Rogers på bas og Gregory Hutchinson på trommer, som sammen med Carsten Dahl optræder på Jazzhus Montmartre en kold januaraften i 2013.
Det er sprællevende og medrivende fremført. Trioen spiller med humor og respekt for den gode melodi; publikum klapper med i takt og griner flere gange. Reuben Rogers forstår sjælen i nummeret og leger sig gennem det på bassen. Hvis dit liv er presset til kanten af alt muligt, så skal du alligevel afse tid til at høre “Sweets to the Sweet” – og hvis du har lidt overskud på tidskontoen, bør du naturligvis høre hele albummet.
Når du hører hele albummet, bliver du beriget med tre stærke og personlige jazzmusikeres møde omkring nogle af jazzens standarder: “Body and Soul” og “Blame It on My Youth” i den mere rolige afdeling og “Caravan” i en boblende version. De åbner pladen med Dahls “Minoring Together” – og det er vel netop det, de gør: de “moller” sammen. Det er tight, åbent og aldeles virtuost.
Jeg ved ikke, om pladens titel er en hilsen til Carsten Dahls læremester Ed Thigpen, der udgav albummet Out of the Storm i 1966. Det ville være passende – man fornemmer, at han er med et eller andet sted i musikken.
Bonusinfo
Jeg har lavet en løs optælling af de plader, jeg har skrevet om på bloggen, hvor Carsten Dahl medvirker. Hvis min optælling passer, har jeg skrevet om 50 Carsten Dahl-udgivelser de seneste 20 år. Langt de fleste med pianisten i hovedrollen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar