Ude på landet, nord for København, holder den fritænkende percussionist PO Jørgens til. Han har mange (rigtigt mange!) forskellige slagtøjsinstrumenter i sit Ninth World Music Studios. Her har han mødt saxofonisten Maria Dybbroe. Det er både oplagt og genialt, at de mødes i en duo. De er begge improvisatorer med et dynamisk og udforskende forhold til øjeblikket.
Pladen er med sine 13 numre en meget koncentreret sag, hvor længden på numrene spænder fra 1:22 til 5:45. Numrene går fra “1st Flower” til “13th Flower”. Det er meget afvekslende og bevæger sig fra det store og luftige til det mere fokuserede. Kommunikationen mellem musikerne er som at høre to botanikere, der studerer blomster – deres struktur, vækst, genetik, økologi og udvikling. Det er som lytter en frisættende rejse ind i blomsternes verden.
Maria Dybbroe har et frit og åbent spil med en helt egen tone. Det passer godt til PO Jørgens’ uendeligt opfindsomme percussionspil, hvor der både er struktur, form og en særlig rytmisk logik. Her er eksempelvis “2nd Flower” en af mine favoritter.
Counting the Flowers er mere end free jazz. Det er to ligesindede musikere, der mødes i en smuk og farverig, blomstrende have.
Bonusinfo:
Pladen er allerede anmeldt af to norske netmedier. Det er Jan Granlie fra Salt Peanuts og Tor Hammerøe fra Nettavisen, der begge har et skarpt øre for den frie afdeling af jazzen – og det trækker vel heller ikke ned, at Maria Dybbroe bor i Norge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar