Netop hjemkommet fra en fantastisk releasekoncert i Ebeltoft, hvor Jakob Buchanan præsenterede sit nye album MOLS, opdagede jeg at min blog har eksisteret i 22 år., da jeg ledte efter noget jeg havde skrevet for 10 år siden og fandt i den forbindelse et opslag jeg havde skrevet da bloggen fyldte 12 år.
Jazz fylder umanerligt meget i mit liv. Ikke for meget. Slet ikke. Jeg hører jazz hver eneste dag. Jeg tænker på jazz hver eneste dag. Jeg skriver om jazz, så der står noget nyt på bloggen næsten hver anden dag. Jeg er med til at lave Moorjazz festival i Herning. Jeg går ofte til koncerter med jazz og det der ligner. Jeg samler på plader med jazz. Jeg snakker med jazzmennesker. Det var vist det…
Jeg elsker at lytte til jazz og skrive om jazz. Tak fordi du følger med.
Jeg nupper 22 år mere her på bloggen, der inden året er omme har passeret 4000 opslag.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar