Entangled Grounds - The Sound of XJAZZ Berlin (XJAZZ!) LP/digital

 

XJAZZ festivalen i Berlin har har siden starten for 10 år haft ambitioner om at flytte lyden af jazzen. Sammen med Analogue Foundation har de lavet en plade der hylder lyden af Berlins jazzscene lige nu. 

Al musikken er indspillet over fem dage mellem november 2023 og februar 2024. Den er et forrygende dokument og en fed compilation for den der er nysgerrig på lyden af Berlins jazz. 

Den svenske bassist Petter Eldh er et etableret navn i Berlin. Herhjemme kender vi ham tidligere fra de faste tjanser hos Magnus Hjorth og Marius Neset. Han er med på åbningsnummeret Follow me sammen med Group 26.11 og på nummeret Ohm Eleven sammen med Àbáse. Her er det mødet mellem akustisk og elektronisk jazz med et twist af nutidig hip hop. Jeg er blevet fan og bliver nødt til at tjekke Àbáses kommende album ud. Det er ungareren Szabolcs Bognar der er Àbáse. Ohm Eleven er et lækkert uptempo nummer med analog elektronik og akustisk jazz. Her medvirker saxofonisten Ori Jacobsen (kendt fra Esperanza Spalding og Terri Lyne Carrington). 

Szabolcs Bognar er også med i gruppen Zeitgeist Freedom Enenrgy Exchange, der med det nutidige fusionsnummer Lady in Scarlet slår benene helt væk under mig. Vokalisten Douniah har med In The middle of The Night et af de mere straighte indslag. Pladen er en smeltedigel af nationaliteter og stilarter indenfor jazz - på trods af den store forskellighed fremstår pladen overraskende helstøbt.

Pladen lukker med en suite The Brewery Suite skrevet af Moses Yofee, Zacharias S. Falkenberg, Petter Eldh og Szabolcs Bognar. Her er strygere, blæsere og synthesizere og andet godt. En storslået afslutning, der kommer vidt omkring. 

Entagled Sounds er en fed status på lyden af Berlins jazz - og kan særligt anbefales til lyttere med hang til kombinationen af akustisk jazz og analog elektronik.

XJAZZ

Søren Lee Diversity Trio: Live in Copenhagen (Søren Lee) LP/DL/stream

Lige før coronaen kom og ændrede vores liv og hverdag, spillede Søren Lee Diversity Trio en række koncerter. På LP’en Live in Copenhagen er vi med den aften, hvor de spillede på Montmartre. Linley Marthe fra Mauritius på bas og Niclas Campagnol fra Sverige på trommer er sikre valg som sidemen, ligesom de beviste på den første plade fra 2018.

I koncert situationen er der noget andet og mere på spil for trioen - og det er ikke noget problem. De genspiller alle 7 numre fra debutpladen - og supplerer med fire nye - det er en dobbelt-LP. At de spiller velkendt materiale giver dem bare mere frihed og spillelyst. Her er max-overskud til at trykke den af som de gør på eksempelvis Fast Burn. 

Det er jazzrock af den slags, hvor det ikke er nok at være dygtig. Man skal udstyret med noget ekstra. Lyttede man til John Scofield i midten af firserne, kan man nok genkende noget. Hos Søren Lee er der skåret ind til benet. Her er hverken keyboards eller blæsere. Det er den rene og uforfalskede in-your-face attitude med fuldt fokus på instrumentalisternes formåen. Linley Marthes elbas-spil er i særklasse. Det er ligegyldigt om han skal spille vilde soli (som han er sindssygt god til) eller give Lee sikker backing, det spiller ingen rolle. Selvom jeg var begejstret for den første plade fra dem, så er livesituationen der hvor de tre musikere på bedste vis fremviser deres virtuose skills.

Søren Lee

Martin Kirkegaard: Tar Gui (Dafuga Sounds) 2LP/DL/stream

Da jeg sidste år var med til at arrangere den første Moorjazz Festival i Herning, havde vi ganske tidligt et sikkert navn på plads. Han havde ikke udgivet noget og var ikke særligt kendt. Til gengæld vidste jeg, at han var perfekt til intimscenen på 14. etage på gamle Herning Højskole, hvor festivalen blev holdt.

Nu er han endelig aktuel med et helt album, der ovenikøbet er blevet til et dobbeltalbum på vinyl. Martin Kirkegaards tålmodige og kompromisløse måde at skabe musik på, tager tid. Han spiller akustisk guitar, lidt banjo, mundharpe og percussion på albummet.

Musikken er centreret omkring håndværkeren, mødet mellem manden og træet. Stilistisk er det måske mere folk end jazz. Det er melodisk og improviseret guitarmusik. I den medfølgende booklet beskriver Martin Kirkegaard dybdegående om musikken. Her kan man læse om tankerne bag, om det rent musiktekniske, om inspirationerne og mange andre spændende detaljer. Her nævner han så forskellige inspirationer som Abdullah Ibrahim, Ali Farka Touré, Koo Nimo, Bert Jansch, Skotland, Ghana etc. Alle detaljer er med i bookletten om instrumenter og steder, hvor musikken er indspillet; et kolonihavehus i Brabrand og hjemmet i Åbyhøj. Der er også nogle digte i bookletten der hører til de forskellige numre.

Når alt det er sagt, så er musikken både original og personlig. Den flydende og  beroligende kontakt man får med musikken er givende. Martin Kirkegaard finder en kanal direkte ind i min sjæl, hvor jeg uden forbehold tager imod og berøres intellektuelt og følelsesmæssigt.

Tar Gui er et smukt gennembearbejdet udspil, der kan anbefales til mange musiklyttere og i særdeleshed dem, der ikke ønsker at spilde deres tid på overflødige tilfældigheder. Et af årets albums - på tværs af genrer.

Dafuga

JKA Quintet: From the nocturnal Chironian (Long Life /Pladekisten) 2LP

At skabe et samlet album omkring et tema og en gennemgående idé, kaldes et konceptalbum. Det kan gøres på mange måder. Det var ikke ualmindeligt i 70’ernes rockmusik hvor mange klassiske konceptalbums blev skabt, som f.eks. Pink Floyds Dark side of the moon. Indenfor dansk jazz er der ikke nogen tradition for at gøre det. I det hele taget er et musikalbum som et samlet og selvstændigt udtryk under pres i disse streaming-tider, hvor der er mere fokus på enkeltnumre og hurtige hits. Der er undtagelser. I Jægergårdsgade i Århus finder rman butikken Pladekisten, der også huser et pladeselskab, der bl.a. har været med til at søsætte flere DMA Jazz prisvindere. Senest var det Buchanan Requiem, der løb med prisen for Årets bedste danske jazzalbum. Et ambitiøst og kompromisløst værk.

Det ambitiøse og kompromisløse har det nyeste udspil fra Pladekistens selskab Long Life, i den grad til fæles med Buchanans prisvinder. Bassisten og komponisten Jens Kristian Andersen har over en længere periode komponeret et værk, der tager udgangspunkt i den græske mytologi. Over fire pladesider præsenteres vi for Jens Kristian Andersen musikalske fremstilling af historien om Chiron. Over fire pladesider fortæller han kronologisk historien om Chiron. Det kan man også læse om i pladecoveret, hvor Jens Kristian Andersen har lavet noter til hver enkelt nummer. Chiron var kentaurernes leder. Han lærte at spille harpe af sin fosterfader Apollon. Det harmoniske, lyriske og poetisk-romantiske har stor betydning i historien, der bl.a. kommer til udtryk gennem Chirons kærlighed til flodgudinden Chariklo og til datteren Euippe. Chiron insisterede på venlighed og universel tjenende kærlighed. Jens Kristian Andersen fortæller historien om Chiron fra fødsel til død. 

Det er et imponerende værk som Jens Kristian Andersen præsenterer. Et nærmest udtømmende jazzværk om Chirons liv og levned. Andersen har bevæget sig i dybden og har forsket i historien om Chiron.  Det kan man bl.a. læse mere om på bandets facebookside. Musikken er inspireret af Europas klassiske musik og den amerikanske jazz. Jens Kristian Andersen kredser meget om Chirons shamanistiske og helende evner. Han har samlet en lille eksklusiv skare af musikere til at omsætte kompositionerne til musik. Erik Kimestad på trompet, Soma Allpass på cello, Anders Banke på basklarinet (og tenorsax på et enkelt nummer) og trommeslageren Thomas Præstegaard er kommet godt ind i musikken. Der er et handlingsmæssigt flow i den flotte musik, hvor der bygges ovenpå. Trådene samles i et imponerende musikalsk opbud. Det er både fyldigt og nøgent på samme tid.

LP’en udkommer som gatefold med billeder af kunstneren Rithva Landler. Det er med til, at understrege og udbygge albummets samlede udtryk. From the nocturnal Chironian er et imposant jazzalbum af høj kvalitet, der sagtens kan nydes alene for sine muskikalse kvaliteter. Den græske mytologi giver dog albummet et helt særligt og originalt skær.

facebook.dk/jka5tet

pladekisten.dk

Dino Sabatini: Omonimo (Outis Music - Opera Series) 2LP >> Dino Sabatini: Concentrica (Outis Music - Opera Series) 12”

Den italienske technokunstner Dino Sabatini, der indtil for nylig var bosiddende i Berlin - og nu er tilbage i Rom - er aktuel med sit andet album. Et dobbeltalbum, hvor der senere på sommeren kommer endnu en plade, Concentrica med fire remixes fra albummet. Det er ambient downtempo electronica, hvor Sabatini selv står for at spille al musikken. Dog har han hentet lidt hjælp fra den italienske jazzpianist Antonello Salis på et par numre. Salis har siden midten af 70’erne været synlig på den italienske jazzscene, hvor han har samarbejdet med folk Paolo Fresu, Stefano Bollani og Evan Parker. Musikken er centreret omkring Sabatinis storladne synthklangflader tilsat nogle pulsslagslignende, rolige og dybe beats.

På Concentrica genbesøges de to numre med Salis fra Omonimo-pladen. If er blevet mere rytmisk orienteret med et eksotisk twist. And it all ends here er et af højdepunkterne fra Omonimo. Den får et seriøst makeover af Sabatini og Salis, der lader mystik og undren råde. De eksperimenterer med klange og muligheder på radikal vis. Trip hop legenden Howie B, der i 90’erne producerede og remixede markante folk som Björk og U2 har lavet et lækkert tungt remix af Sometimes Back. Det lugter af luksushouse og fungerer fedt.

Dino Sabatinis techno er af den modne opdaterede slags. Der er rødder til de tidligere 90’ere. I kraft af Sabatinis ro og overblik er han i stand til at fastholde min lytteinteresse hele vejen. Er du til techno af den rolige slags, skal du give Omonimo et lyt. Remixpladen Concentrica kommer på vinyl i slutningen af juni og digital i slutningen af juli.

outis-music.com

Homies: Cliff (Escho) 2LP

Indenfor den eksperimenterende og undersøgende del af dansk jazz er det comme il faut at udkomme på vinyl. Det er trioen Homies et godt eksempel på. Deres musik udgives af pladeselskabet Escho - der både udgiver Iceage og Dane TS Hawk. Homies passer godt ind i det selskab. Det er en erfaren trio med musikere der ved hvordan man skærer et saftigt stykke experimental jazz.

Der er mange gode grunde til at holde af Homies. De tre første er musikerne. Ned Ferm på sax, Jeppe Skovbakke på bas og effekter og Rune Kielsgaard på trommer. Det er et sammentømret musikalsk kollektiv. En enhed der komprimerer en følelse og fastholder den i LP sides tidslængde. Over de fire pladesider sendes vi rundt i hjørner og afkroge af jazzens mentale overflow. Skovbakke spacer gerne ud på elbassen, mens Ferms viltre sax - der skylder til højre og venstre hos de gamle mestre og Kielsgaards olympiske trommespil er i en evig rusken rundt af jazzen og det der ligner.

Udgivelsen har tit og ofte fundet vej tll min pladespiller de sidste par måneder. Der er mange facetter og stemninger i musikken. Jeg er endnu ikke færdig med musikken og bliver det nok heller aldrig. Homies og albummet Cliff er meget anbefalelsesværdigt til jazzlytterne der tror de har hørt alt.

escho.bigcartel.com