Når man kalder sig Jazz Explorer Trio, så er det også interessant at se på hvem der er "The Explorers". Det er tre jazzmusikere fra samme generation, der hver især har haft nogle bemærkelsesværdige karriereforløb. Lars Møller på saxofonen har skabt sig et navn som en vores største big band arrangører/komponister/dirigenter, i de senere år sammen med Aarhus Jazz Orchestra. At han også kan spille en dødsej saxofon er ikke nogen nyhed, men det er ikke så tit, man får lov til, at høre ham spille sig så mget ud på sax'en som det er tilfældet med Jazz Explorer Trio. Trommeslageren Jonas Johansen lavede sidste år et forrygende album sammen med helt unge musikere. Han er en timekeeper, der midt i at han holder rytmen, stadig kan nå at koble en masse mellemværk på. Det er hæsblæsende virtuost.
Thor Madsen er har jazzen i hjertet som guitarist. Han inddrager erfaringer fra både rock og electronica i spillet, hvor der hele tiden er overskud til mere.
Trioen tager udgangspunkt i kompositioner fra alle tre medlemmer, hvor der både er plads til det ekspressive, og skramlede og det impressive og rolige. Jeg synes at de er allerbedst i den første kategori. Her er de særdeles gode og vokser med musikken. Det er både åbningsnummeret Blues in five og afslutningsnummeret Okinok gode eksempler på. At trioen så også kan det andet er en form for bonus. De spiller bl.a. Steve Swallows tidløseballade Falling Grace og Jacob Gades Tango Jalousie i en dejlig fræk og lækker version.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar