mandag, januar 25, 2021

Thor De Force: The Build (Mansion Music) LP/CD/DL/stream

 

Det er fedt når en musiker som guitaristen Thor Madsen kan bruge sit brede og solide kunstneriske grundlag til, at skabe original og fed musik, som det er tilfældet med albummet The Build. Han startede i acidjazzen i 90’erne og tog til New York, hvor han blev en del af klubben Nublu. Herhjemme har det i de senere år, særligt været samarbejdet med Lars Møller og Jonas Johansen omkring ragajazz, der har tiltrukket opmærksomhed.


Han kalder projektet Thor De Force og han spiller næsten alle instrumenter på pladen. Det er jazzet futurisme, fusionisme og funk’isme. Thor Madsen lægger nogle gode grooves ud og bygger en melodi ovenpå. Det organiske udtryk peger tilbage på 70’ernes eventyrlystne jazz, hvor grænserne ikke blev skabt af musikerne. Thor Madsens løsslupne og ubundne måde, at anskue musikken på er opløftende.


The Build er et særdeles anbefalelsesværdigt album til dem, der skal høre en jazzguitarist, der også kan sin rock, funk og meget andet.

Bandcamp

Ingen kommentarer: