Leo Mathisen: Meet the Duke 1946 (Little Beat Records)

Vi lever i en tid hvor alt muligt dokumenteres. Vores smartphone kan optage lyd og video i tålelig kvalitet. Sådan var det ikke i 1946. Krigen var ovre. Jazzens guldalder var begyndt at blegne. Leo Mathisen udsendte ikke noget i 1946. Til gengæld blev der optaget musik med den populære pianist og orkesterleder. Det får vi at høre på de første “skæringer” på Little Beat Records plade nr. 7 i deres Leo Mathiesen serie. Optagelser fra Statsradiofonien fra juli 1946 med et veloplagt udvalg af numre. Mathisens egen Meet the Duke, Ellingtons Creole Love call og Take the A Train og andet godt fra jazzens overflødighedshorn. Men! Det er ikke derfor at denne plade er helt uomgængelig for enhver jazzhistorisk interesseret dansker.

Det er sidste halvdel af pladen, der kaldes Sort-Hvid Jam Session der er højdepunktet. Jazzbaronen Timme Rosenkrantz havde fået den første amerikanske jazzmusiker til Danmark efter krigen. Don Redman Orchestra var i byen og satte et dybt aftryk på den danske jazzscene. I den forbindelse var der mange sidearrangementer ud over de officielle koncerter. Det er her optagelsen stammer fra. Grunden til at den er med på en Leo Mathisen-plade er selvfølgelig at Leo the Lion var til stede ved denne jam-sessiom ligesom resten af de danske topmusikere: Svend Asmussen, Erik Tuxen, Niels Foss, Kai Ewans og Peter Rasmussen. Ud over musik fra denne eksklusive jam session mellem de amerikanske musikere og danske kolleger, er der interviews med de danske musikere om deres oplevelser. Her falder der mange guldkorn undervejs. 

Peter Rasmussen interviewes om sit indtryk af den amerikanske instrumentkollega Tyree Glenn. Intervieweren Svend Pedersen spørger vor hjemlige basunstjerne Rasmussen om han synes at Glenn er bedre end han er. “Det er meget svært at udtale sig om” siger Rasmussen og tilføjer: “det synes jeg bestemt selv at han er.” “Er det ikke en helt anden teknik han bruger?” spørger Pedersen. “Jo, det er en anden teknik…han er negroid.” svarer Rasmussen imponeret. 

Tiden var en anden og det giver denne plade et helt unikt indblik i. Der er nogle fine musikalske eksempler. Men det er først til sidst på pladen, at vi hører hvorfor man nærmest kan kalde det beboppens fødsel i Danmark. Saxofonisten Don Byas er med Don Redmans Orkester og han spiller to numre til sidst på pladen. Laura og Sweet Georgia Brown, der begge akkompagneres af Leo Mathisen på piano. Han spiller en saxofon så indføleligt skarp og teknisk udfordrende, at flere af de tilstedeværende mennesker indledte et livslangt forhold til beboppen efter den oplevelse. De to numre er næsten grund nok til at erhverve albummet. Mathisen taber cigaren under Sweet Georgia Brown. Måske var det et varsel om nye tider i jazzen. Mathisen havde dog ikke problemer med at spille de nye toner. Han var dog først og fremmest en swingmusiker.

Der følger en lille bog på over 100 sider med denne udgivelse. Her vendes Don Redmans besøg i Danmark og Europa ned til mindste detalje. En gang i mellem fortaber forfatteren sig for meget i detaljerne og bliver lidt uskarp i sproget. Det er til at leve med. For det er på den anden side også en spændende historie om et musikalsk besøg i Danmark af meget stor betydning. Little Beat Records gør det igen. De har lavet et forrygende historisk jazzalbum. Der er desværre kun en enkelt tilbage i denne serie, der så når op på 8 plader med musik spillet af Leo Mathisen.

littlebeatrecords.dk

Leo sammen med Queen of the Trumpet
Nu foreligger anden del i Little Beat Records' Leo Mathisen serie, der ender med at komme op på 7 plader, den første kom i maj 06. Denne gang dækker det perioden 1938-1940. Pladen slutter i juli 1940, hvor Mathisen er med på fem numre med den amerikanske sangerinde og trompetist Valaida Snow og Winstrup Olesen's Swingband. Her hører vi for første gang Take it easy, med Valaida på vokalen. Hun røg senere det år i Vestre Fængsel på grund af narkotika og tyveri, hvor hun sad frem til 1942.
Mathisen spillede i 1938 på Ciro Club og det begyndte at præge musikken, der blev lidt for poleret. De blev dog fyret inden sommeren '38, da klubben gik konkurs.
Mathisens evner som arrangør blev rost til skyerne i den periode. I maj 1938 var evnerne til den store eksamen. Den danske jazzbaron og pladebutikindehaver (i New York) Timme Rosenkrantz kæmpede en brav kamp og fik samlet orkestret han kaldte Timme Rosenkrantz and his Barrelhouse Barons. Han brugte fire arrangementer af Leo Mathisen til pladeindspilningen med bandet, heriblandt A wee bit of swing og Is this to be my souvenir. Blandt musikerne fandt man prominente navne som Duke Ellington kornetisten Rex Stewart, de to Count Basie musikere; bassisten Walter Page og trommeslageren Jo Jones, samt ikke mindst tenorsaxonisten, som Timme Rosenkrantz opdagede, Don Byas. Mathisen's arrangementer kunne næppe blive fremført bedre.
Pladen er selvfølgelig som den forgående med suveræne diskografiske noter og toplyd. Desuden har de fundet frem til supersjældne indspilninger fra 1939, der er optaget fra radioen, og der viser Leo med al tydelighed hvorfor han var en ener.
www.littlebeatrecords.dk

Dahl sammen med Pasborg
Under Vinterjazz Festivalen spiller Carsten Dahl og Stefan Pasborg for første gang sammen i en duokonstellation. Duoen tager udgangspunkt i både frit improviserede passager samt danske og udenlandske kompositioner fra det 20. og det 21. århundrede. Koncerten kan opleves på Musikcafeen i Århus d. 31. jan. Samme aften spiller Simon Toldam med Prügelknabe.

Santana veteran sammen med Nordsø
Guitaristen Mikkel Nordsøs inspiration fra Santana og latinmusikken har aldrig været svær at høre, men på hans nyeste plade Mikkel Nordsø Band Live feat. Raul Rekow er det tydeligere end nogensinde. Congas og bongospilleren Raul Rekow har spillet med Santana i over 30 år, og er pga. en dansk kæreste i Danmark i længere perioder. Det var han også d. 29. december 2005, hvor han gik på Jazzhouse scenen med bandet, der udover Nordsø også består af Ben Besiakov på div. keyboards, Peter Danstrup på bas, Ole Theill på trommer og Klavs Nordsø og Jacob Andersen på div. percussion. Pladen byder på gamle Mikkel Nordsø Band koncert favoritter, men også et par stykker af endnu ældre dato, det gamle Buki Yamaz nummer Afroiden og Sneakers guitarfræseren Fire to my telephone.
Man kan let høre at det kogte den aften i København.

Dino Saluzzi sammen med familien
Dino Saluzzi har flere gange henrykket den danske jazzpublikum, nu er der kommet en ny plade, Juan Condori på ECM Records med den argentinske bandoneon-mester. Denne gang har han taget sin bror Felix Cuchara Saluzzi på sax og klarinet og sønnerne Jose Maria og Matias på henholdsvis guitar og bas, samt den italienske trommeslager U.T. Gandhi -kendt fra Rava's Electric Five med i studiet i Buenos Aires. Musikken er både be- og indtagende. Dino Saluzzi forfører lytterne med den smukke musik, der har hentet inspiration i den argentinske tango og folklore. Det er ikke lige på og rå jazz, men improvisationerne er vigtige og musikerne holdes til ilden hele tiden.
Pladen fik seks hjerter i Politiken af Boris Rabinowitsch.
Dino Saluzzi: www.saluzzimusic.com