MODERN JAZZ DAYS 2018 - et farvel til en jazzfestival

Kasper Tranberg, Nils Bo Davidsen
og Rasmus Oppenhagen

Det er med vemod at jeg skriver denne blogpost. Endnu en gang var jeg inviteret til Køge og Modern Jazz Days. Det bliver sidste gang, da festivalen stopper. Hoved- og idémanden bag Modern Jazz Days, Jakob Baggesen er flyttet til Kolding, hvor han i øvrigt allerede er blevet formand for bestyrelsen for Jazz i Trekanten. Modern Jazz Days var en unik jazzfestival, der ikke var bange for at tage chancer og afprøve nye veje for jazzen. I år var der to temaer der farvede programlægningen. Kvinder og electronica. De fyldte begge godt op i programmet. 

Da jeg her til morgen mødte trommeslageren Terkel Nørgaard over morgenmaden på hotellet, spurgte han om, hvilken koncert der havde været den fedeste. Jeg spolede tilbage i hjernen og kom helt tilbage til fredag, da det hele startede med Rasmus Oppenhagen Krogh Kvartet. Han havde trompetisten Kasper Tranberg med, ligesom på pladen Distill, som der blev spillet flere numre fra. Jeg kan ikke komme i tanke om, at jeg har hørt Kasper Tranberg spille smukkere og mere afklaret end ved koncerten i fredags. Der kom ikke en eneste ligegyldig tone ud af Tranbergs trompet. Alle toner havde en betydning og fik lov til at stå i rummet, som en spejling af tiden, der i lidt over en time stod stille. Rasmus Oppenhagen Kroghs gode melodier var oplæg til Tranberg, der greb dem. En oplevelse der bliver siddende. Rasmus havde også taget trommeslageren Laurits Hyllested og bassisten Nils Bo Davidsen med. De var begge med til at give det sidste til kvartetten. 

Abekejser

Herefter var det tid til den officielle åbning, med en tale fra kultur- og idrætsudvalgsformanden. Jakob Baggesen havde spurgt om jeg også ville holde en tale. Da jeg ikke er den store taler, valgte jeg at holde mig til det jeg plejer, nemlig at anmelde. Jeg valgte at anmelde hele festivalen før jeg havde hørt musikken. Hele talen kan du læse i kommentarsporet herunder.

Kalaha

Resten af fredagen bøde på forskellige bud på hvordan det lyder når jazz møder electronica. Jeg havde i min før-anmeldelse, fremhævet Kalaha som dagens store oplevelse og forudsigelsen holdt. Kvartetten med to jazzmusikere og to electronicamusikere er en sammentømret enhed, der spiller med overskud og plads til at stritte og improvisere. Scenelyset med lange LED-stave pegende op i luften var en lækker ekstra dimension. Jeg har ikke holdt mig tilbage for at hype Aarhus-bandet  Abekejser og det vil jeg blive ved med. De har drypvis sluppet nogle numre løs på de digitale tjenester, men arbejder nu på at lave et helt album. Jon Døssing Bendixens band, hvor nutidig electronica blandes med old school keyboards og afrofarvet guitar stod atter distancen. De spillede i Den Gule Hal, der til daglig er skaterhal, for et publikum der ikke var talstærkt. Til gengæld var de entusiastiske og helt sikkert nye Abekejser-fans.

Blood Sweat Drum + Bass

Aftenen lukkede med 26 mand klemt sammen på scenen i Salen. Aarhusianske Blood Sweat Drum + Bass havde taget den norske vildkat Jørgen Munkebo med. Med spredte ben og rockattitude spillede han saxofon som stod han på Orange Scene på Roskilde Festivalen. Lydtrykket var gigantisk. Dagen var gået i seng, da de gik på og natten tog over.

Mathias Heise og Jacob Venndt

Lørdagen startede i det milde hjørne med Mathias Heise og Jacob Venndts hyldest til Toots Thielemans. Caféen var proppet med et publikum der flød med på en bølge af swing og gode melodier. Vi fik både Killer Joe, Bluesette og nogle vellavede duetter. Herefter tog Sinne Eeg over inde i salen, hvor alle stole var taget og resten af publikum måtte stå ude væggene. Her oplevede de fire kunstnere, der for en stund smeltede sammen og serverede jazz som om der ikke fandtes andet i denne verden. Sinne Eeg er stadig på toppen.

Agami Brothers & The Supreme Court

Herefter begyndte det at gå stærkt. Kuku og Joseph Agami & The Supreme Court spillede jazz hip hop. Jeg kom til at tænke på The Roots, som de lød for 20 år siden. Johannes Wambergs guitar har noget Grant Green i sig og Andreas Frylands hårde lilletrommeslag skabte bunden for den hårdt swingende gruppe, der skal tage sig sammen til at lave en plade. Kathrine Windfeld og Jesper Løvdal spillede på samme tidspunkt i caféen. Tapperiet sydede og boblede af jazzglæde samtidig med at dagens sidste solstråler oplyste bygningen. 

Sinne Eeg

Thomas Agergaard har samlet en ny kvartet, hvor Ginman og Blachman er gengangere fra tidligere, mens den unge polske pianist Artur Tuznik var den nye mand. Hvordan det gik ved jeg ikke. Jeg skulle selv spille plader på samme tidpunkt. Kvartetten havde spillet på Bellevue teatret, torsdag aften for 400 mennesker. Dagens to sidste kunstnere var Excelsior og Maximalistica. Igen var jeg optaget til anden side.

Sofa Session set fra scenen

Når jeg tænker tilbage på mine oplevelser i Køge, så er der flere højdepunkter. En af de oplevelser som står stærkest i hukommelsen, var da Reverse spillede sammen med Palle Mikkelborg i 2015. Nyskrevet musik spillet af den unge trio, der ramte Palle Mikkelborgs kunstneriske glød. Det var gåsehudsfremkaldende. Der har også været koncerter med Kresten Osgood Trio, Bremer/McCoy og Fredrik Lundin & De 5 på nye eventyr, der har sat varige spor i hjernen. Det har også været sjovt at lave Sofa Session. De første par gange med Niels Christian Cederberg, en enkelt gang med Jens Jørn Gjedsted og så afslutningen i år sammen med Jonas Visti, der havde taget Thøger Dixgaard med. De havde været i Brasilien hele februar måned, så selvfølgelig gik der brasiliansk musik i den. Jeg havde lugtet lunten, så jeg havde selvfølgelig også taget nogle brasiliansk farvede sager med. Det gik hen og udviklede sig til en hyggelig omgang snak og pladespilleri fra sofaen på scenen. Så hvis der er nogen derude der vil have en Sofa Session, så er vi tre herrer der ret hurtigt kan pakke pladetaskerne… Når vi nu desværre ikke skal til Køge mere. 

Jazzbloggeren i Køge

Modern Jazz Days sluttede på toppen. Festivalen var godt besøgt om lørdagen. Der var udsolgt til jazzbrunchen med Hanne Uldal i dag, hvor hun trakterede med stilige standards. Det var en værdig og god afslutning. Det har været hyggeligt med den gode afslappede stemning fra de frivillige på Tapperiet, der har slidt og slæbt hele weekenden med et smil på læben. Tak for nu, Køge. 

Modern Jazz Days 2018

Jazzfestivalsæsonen starter i weekenden. Der er ikke kun forårsfornemmelser. Det begynder så småt at dufte af sommer. Det er 6. gang at der er Modern Jazz Days på Tapperiet i Køge. Det er desværre også sidste gang, da styrmanden for festivalen, Jakob A.V. Baggesen går fra borde, når festivalen slutter på søndag.

Endnu en gang har Baggesen sammensat et program som aftvinger respekt for originalitet og modighed. De senere år har der været opmærksomhed på kønsfordelingen blandt de optrædende på festivaler i hele landet. I Køge gør man også noget ved det. Desuden har man sat fokus på blandingen af elektronisk musik og jazz.

Festivalen åbner på fredag med et stærkt nyt navn fra den danske jazzscene. Guitaristen Rasmus Oppenhagen Krogh udgav sidste år sit debutalbum Distill, som nærværende blog havde på listen over årets bedste jazzalbums. Han kommer sammen med en superskarp kvartet med veteranerne Nils "Bosse" Davidsen på bas og Kasper Tranberg på trompet, samt den unge Laurits Hilding Hyllested på trommer.

Søren Gemmer og Palle Mikkelborg MJD 2015

Herefter åbnes der op for de elektriske sluser, når Aarhus-fusionisterne Abekejser tager over. De følges op af nogle interessante duosamarbejder, hvor elektronikken er med som tredjemedlem. Guitaristen Tao Højgaard alias Mute State er sammen med sangerinden Astrid Engberg. Bassisten Lennart Ginman er sammen med sangerinden Ane Trolle. Duofesten afsluttes af 99 Blows (alias guitaristen mm. Rasmus Vestervig) og Tenoe (alias trommeslageren Terkel Nørgaard).

Til sidst kommer afrojazzelectronicafusionsbandet Kalaha på scenen, hvorefter kæmpe bigbandet Blood Sweat Drum + Bass sørger for at musikken stadig vil sidde i kroppen, når man rammer sengen fredag nat.

Lørdagen åbner børnevenligt med Æsken, der får følgeskab af en Toots Thielemanns tribute med Jacob Venndt og Mathias Heise. Herefter går det stærkt med en masse musik. Sinne Eeg starter i den store sal, hvorefter der følger en aften med Jesper Løvdal & Kathrine Windfeld Quartet, Kuku & Joseph Agamo & The Supreme Court, Live Foyn Friis w/ strings, Agergaard/Ginman/Blachmann/Tuznik, Excelsior og afslutteren Maximalistica.

Kresten Osgood MJD 2014

Det er fjerde gang, at Jazznyt er tilstede på Modern Jazz Days. Endnu en gang deltager jeg i en Sofa Session. Denne gang sammen med P8 jazz værten Jonas Visti og popsangeren Thøger Dixgaard. Her spiller, snakker og hygger vi om en god stak jazzvinyler. 

Det hele slutter om søndagen, hvor Hanne Uldall Quartet med Christina Dahl spiller op til jazzbrunch.

I løbet af weekenden kan du også læse og høre lyde fra festivalen her på bloggen. Men det allerbedste ville selvfølgelig være, hvis du kom. Måske ses vi?

modernjazzdays.dk

Her er en playliste med lidt inspiration.

Modern Jazz Days 2017 Lørdag

At en jazzfestival afholdes lidt syd for København betyder ikke nødvendigvis, at den er overrendt at københavnske jazzcats. Der var nok enkelte katte fra indre by der havde søgt udenfor reviret, men ellers er Modern Jazz Days en festival med et stort lokalt publikum. Programlægningen er præget af et ønske om, at holde en høj kunstnerisk standard. Jeg havde allerede hørt flere favoritter om fredagen. Et blik på lørdagens program gjorde, at forventningerne atter var store. 

Mark Linn & Søren Møller Trio åbnede lørdagens program med en pænt fyldt sal sidst på eftermiddagen. Jeg havde allerede set dem for et par uger siden, hvor de spillede den første koncert på turnéen. Der var sket en del med musikken siden da. Møllers Herbie Hancock inspirerede spil, Mark Linns sikre vokal, Andreas Svendsens knaldskarpe trommer og Johnny Åmans solide basspil havde fundet endnu mere sammen. De åbnede med Radioheads Airbag i en flot udgave. Mark Linn demonstrerede tydeligt at han ikke er jazzsanger, men har rødder i rocken og poppen. Han synger sikkert op ad David Bowie, Thom Yorke og andre legender. Koncerten var en af flere koncerter med kunstnere på Modern Jazz Days, der endnu ikke har udgivet deres musik. Møller trioen og Mark Linn har ikke umiddelbart planer om at udgive deres musik. Det synes jeg godt at de kunne få planer om.

Næste hold på scenen var Fredrik Lundin & De 5 på nye eventyr. Saxofonisten Lundin har arbejdet med bandet i en periode på over et år. Koncerten startede i det dystre hjørne med fokus på nogle flotte blæserarrangementer, hvor Lundin blev suppleret af Tomas Dabrowski på trompet og Peter Jensen på trombone. Lundin har noget på hjerte med musikken. Han fortæller historier og skaber stærke stemninger. Bassisten Joel Illerhag er et kærkommet plus for kvintetten. Hans baslyd og -spil er fænomenalt. Der var saft og kraft i Illerhags basbehandling der blev dækket dynamisk op af Anders Provis på trommer. Jeg glæder mig seriøst til, at der kommer noget på plade med denne gruppe.

Den anden Sofa Session på Modern Jazz Days var med de to P8jazz værter Jonas Visti og Niels Christian Cederberg. Sidstnævnte blev lidt forsinket, da han først skulle lægge sejlbåden i havn. Visti fik startet ud med et par Blue Note plader, ellers må man konstatere, at når radioværterne har fri fra koncepter og planer, så ryger det meget hurtigt den brasiliansk farvede jazz på pladespilleren. Udenfor skinnede solen om kap med Cederberg og Vistis bikinijazz.

Da klokken blev tyve var der koncerter to steder. Mark Turner og Mikkel Ploug spillede i Køge Kirke. Jeg blev på Tapperiet, hvor Jakob Bro spillede en solokoncert i salen. Han havde lige været på soloturné i Japan. Jeg talte med Bro efter koncerten om at spille solo og om han nogensinde gentager sig selv.

Jazzens vildheste Horse Orchestra havde også en musiker med, der lige havde været i Japan på soloturné. Pianisten Jeppe Zeeberg der også er aktuel med sit eget projekt i disse dage var på scenen med bandet, der bedst kan karakteriseres som Sun Ra’s danske efterkommere. Mellem space, spas og jazz optræder Horse Orchestra med sikker sans for, at give den gamle jazz en overhaling og et kram. Underholdende.

Lennart Ginman er aktuel med det nye projekt The hOpening, hvor han er sammen med trommeslageren Jeppe Gram og pedal steel musikern Margrethe Bjørklund. Hvor sidstnævnte på ingen måde har erfaring fra jazzen eller foregav at spille jazz på pedal steel instrumentet, så var der alligevel jazzet stemning i det elektroniske og film noir prægede univers. Ginman havde et bord fyldt med elektronik, som han betjente samtidig med bassen. Igen et projekt på Modern Jazz Days der endnu ikke har udgivet musik. Til gengæld var det musik der skriger på en udgivelse. Mon ikke der dukker et album op i løbet af efteråret?

Perlebookingen på sådan en lørdag aften er selvfølgelig Hess is More, der med deres håndspillede electronica kan sparke gang i den gode stemning. I år havde Modern Jazz Days placeret scenen i den store sal i midten, så publikum sad på tre sider omkring de optrædende. Et genialt træk der ud over tilfredshed ved mange af de optrædende også var som skabt til Hess is More. Chefen for det hele, Mikkel Hess sad bag trommerne og styrede musikerne, der stod i en rundkreds foran Hess. Her spillede de deres organiske og hårdtpumpede musik, der var som skabt til rytmisk uro i kroppen. Et band med fede musikalske personligheder som Jeppe Skjold på saxofon, Jeppe Saugmann aka. Abdullah S på keys, Rasmus Vestervig på guitar, flere andre og en veloplagt Mikkel Hess er garant for en fed musikalsk oplevelse. 

Det var blevet sent og jeg nuppede den sidste cocktail inden jeg gik i seng efter en begivenhedsrig dag, der tidligere på dagen også havde ført mig forbi et loppemarked, hvor jeg fandt singlen med musik fra tegnefilmen Bennys Badekar. Helt klart mit bedste pladekup i 2017. What a day!

Modern Jazz Days 2017 Fredag

I Køge findes en helt unik musikfestival. Modern Jazz Days tager sit navn helt alvorligt og præsenterer spritny jazz hen over en weekend. Festivalleder er Jakob Baggesen, der også er kunstnerisk leder på spillestedet Tapperiet, hvor festivalen foregår. Han er gået efter nye og originale projekter, der i flere tilfælde er så nye, at der ikke er udgivet noget endnu. 

Festivalen havde bl.a. skudt lidt ekstra penge efter Trinelise Værings nye projekt, der fik urpremiere på Moden Jazz Days. Hun præsenterede et sæt med danske tekster med bid, der blev understøttet af et stærkt band med tre blæsere: Maj Berit Guessora på trompet, Mia Engsager på trombone og gemalen Fredrik Lundin på saxofon (og lækker fløjte). Rytmegruppen med Anders Provis på trommer og Jeppe Skovbakke på bas og veteranen Otto Sidenius på orgel gav et godt afsæt for at give musikken et lettere skramlet udtryk, der kan minde om 60’er soul. Trinelise Væring tog sig af den vokale front og havde desuden taget den gravide sanger og guitarist Una Skott fra Tele Rouge med i projektet, der var med til at give musikken et skønt særpræg. Så mens Una Skott venter på at føde sit barn, fik Trinelise Væring født et musikalsk barn, der går i studiet i efteråret og ikke har optrådt for sidste gang.

Festivalen åbnede som den slags skal med takketaler til de nødvendige sponsorer. Flere af disse honoratiores blev hængende og hørte det første band, Kresten Osgood Trio. Freejazz i særklasse. Det er næppe noget der spilles ret ofte ved spise tid på en fredag aften i Køge (eller andre steder). Osgood og kumpanerne Ned Ferm på sax og Anders Filipsen på klaver kan noget med deres uhøjtidelige måde at eksekvere freejazz på. De kan gå fra det overtændte til de undertændte på under et sekund. En fedt og modigt bud på et åbningsband.

Modern Jazz Days har opfundet Sofa Sessions konceptet, hvor to jazznørder spiller fede jazzvinyler og siger forhåbentlig kloge ting mellem numrene. Jeg har gjort det to gange tidligere sammen P8jazz værten Niels Christian Cederberg. Denne gang skulle jeg sidde i sofaen sammen med Jens Jørn Gjedsted, som jeg selv havde foreslået. Jeg  kunne godt tænke mig at spille noget dansk og elektrisk jazz fra 70’erne. Gjedsted havde skrevet om pladerne den gang de var nye, har selv spillet sammen med flere af dem og er i det hele taget et omvandrende musikleksikon. Sofa Sessionen blev som jeg håbede. Gjedsted kom med Karsten Vogel, Entrance, Secret Oyster, Det Beskidte Dusin etc. Jeg spillede Blue Sun, Terje Rypdal (med Mikkelborg), Coronrias Dans etc. Vi sluttede af med Århus bandet Kamæleon, som vi var meget enige om stadigvæk er fede. I øvrigt brugte vi lidt tid på at skamrose Jørgen Emborgs Sargassoplade. Køb den, hvis du finder den. Det er dansk jazzguld.

Vi havde kun et lille publikum i caféen, da mange var søgt mod salen hvor Anders og Benjamin Koppel spillede. I samme sal spillede trioen Reverse senere hele deres nye plade Museum fra start til slut. Jeg havde set frem til koncerten, der blev en fortættet og intens koncert. Jeg talte med trioens kapelmester og trommeslager Terkel Nørgaard efter koncerten.

Aftenen sluttede af med I Think You’re Awesome, som jeg aldrig har set i samme opstilling. Denne gang havde de den norske trommeslager Siv Øyunn Kjenstad med i stedet for Frej Lesner. Hun har, udover egne projekter, bl.a. spillet med Thomas Strønen og Bugge Wesseltoft og er lige flyttet til Danmark. Hun havde aldrig spillet med bandet. Sådan lød det ikke. Hun fangede hurtigt viben i bandet. De meget sammenspillede herrer med bassisten Jens Mikkel i spidsen tog hende ind i musikken. Det blev atter til en uforglemmelig I Think You’re Awesome koncert. Den opførte sig som et levende væsen, der skabte godt humør og fed fed musik.

Fredagen luskede hjem. Lørdagen ventede med et nyt program.