Fed melodramatisk stemning
Television Pickup udgav deres debutplade for 2 år siden og er nu klar med nr. 2. Musikken er rodet og peger ikke i éen retning. Der er elementer af filmmusik, postrock, avantgarde, improjazz og eksperimental electronica. Derudover møder man country, distortion og meget meget andet i et fantasifuldt setup. Den sidste halvdel af pladen fungerer bedst og her er det altså virkelig i top.
Nummeret Dialogue der med sin noise underlægning og smukt klaverspil, der ind imellem forvrænger, indleder denne del der fører os over i den melodramatiske postrocker Gunshots. Kinescope Mountain er en velfungerende plade, der nok ikke får dig i bedre humør, når det regner udenfor, men til gengæld hensætter dig i en times fed melodramatisk stemning.
Television Pickup er danske Katrine Amslers projekt. Hun har komponeret al musikken og spiller piano, synthesizer og omnichord. Med i bandet har hun den danske trommeslager Michala Østergaard Nielsen (der bla. spiller i Ask Alice, sammen med Lotte Anker og Lindha Kallerdahl), den svenske saxofonist Thomas Backman, svenske Samuel Hällkvist (fra bla. 15,5) på guitar og svenske Johannes Burström på bas og electronics.
Pladecoveret er et meget flot eksempel hvordan musik og indpakning i den grad passer sammen.
Television Pickup: www.ljud.org/televisionpickup
Myspace: www.myspace.com/televisionpickup
På mandag d. 20. oktober blænder DR2 op for et helt nyt musikprogram, hvor værten Caroline Henderson præsenterer jazzen fra sin bedste (ældre) side.
Midnatsjazz hedder programmet, hvor kendte danskere med enten hang til eller talent for jazz fortæller om deres liv med jazzmusik. Caroline Henderson får i løbet af programmerne besøg af andre jazzmusikere og -elskere som Chris Minh Doky, Cæcilie Norby og Master Fatman.
Programmet indeholder gamle optagelser fra DR's arkiver med folk som Billie Holiday, Ben Webster, Stan Getz og Duke Ellington.
Det sendes kl. 23:55-00:25.
De næste 1½ måned byder på en lang række internationale jazzkoncerter i det ganske land. Sjældent har jazzfolket haft så stor mulighed for at høre så mange forskellige udenlandske kunstnere på så kort tid udenfor festivalsæsonen. Det er vel at mærke i hele landet at man har mulighed for at få en omgang klassejazz. Lige fra kultnavne som Henry Grimes og Art van Damme over store navne som Michel Camilo og Dr. John til efterårstraditionerne med Scott Hamilton og Curtis Stigers og godbidderne med Nils Petter Molvær og The Bad Plus.
Fredag d. 17. oktoberHolbæk Jazzklub, Elværket i Holbæk
Kenny Werner/Jens Søndergaard duo
- en af verdens førende pianister i forment samspil med en af Danmarks bedste saxofonister.
Lørdag d. 18. Oktober
Copenhagen Jazzhouse
Kenny Werner Danish Quintet
- som et led i Jazzvisits 2008 er der sammensat et band bestående af Thomas Fryland (trompet), Anders Banke (sax), Daniel Franck (bas) og Andreas Fryland (trommer) til at bakke den suveræne amerikanske pianist Kenny Werner op.
Søndag d. 19. oktober
Tversted Jazzy Days
Mike Stern Band
- der er udsolgt til denne koncert
Mandag d. 20. oktober
Kulturhuset Pavillonen, Grenå
Lisa Nilsson & Niels Lan Doky
- med Pierre Boussaguet på bas og Albert Tootie Heath på trommer
Tirsdag d. 21. oktober
Tobakken, Esbjerg
Mike Stern Band
- med Chris Minh Doky på bas, Dave Weckl på trommer og Randy Brecker på trompet.
Onsdag d. 22. oktober
Kulturhuset Skanderborg
Lisa Nilsson & Niels Lan Doky
Onsdag d. 22. oktober
Musikhuset Århus
Kenny Werner/Jens Søndergaard Duo
Torsdag d. 23. oktober
Giant Steps Svendborg på Arne B
Kenny Werner Danish Quintet
Torsdag d. 24. oktober
Vanløse Kulturhus
Karl Seglem
- den norske musiker og komponist Karl Seglem opbygger sine moderne lydlandskaber med elementer fra både jazz, folkemusik og elektronica. Nu bringer en omfatttende Europaturné ham til Danmark.
Lørdag d. 25. oktober
Jazzcup, København
Kenny Werner/Jens Søndergaard Duo
Mandag d. 27. oktober
Sunship på Lobby, Århus
Paal Nilssen Love/Peter Brötzmann
-Brötzmann har siden sit gennembrud i 60’erne været en af hovedkræfterne på den internationale free- og eksperimentalscene med et hav af samarbejder bag sig. For at nævne nogle få har den tyske sax-gigant spillet med bl.a. Cecil Taylor, Han Bennink og Derek Bailey. Nilssen-Love er en af sin generations mest kompromisløse trommeslagere, kendt for sin højenergiske og udfordrende stil. Han har både udgivet soloalbums og gjort sig hørbart bemærket i orkestre som Atomic og The Thing. Brötzmann og Nilssen-love udgav tidligere i år albummet Sweet Sweat på Smalltown Superjazz.
Torsdag d. 30. oktober
Amager Bio, København
Brand New Heavies
- de red en kort overgang med på acid jazz bølgen i starten af 90'erne. Det var hverken syret eller specielt jazzet. Men det var godt.
Fredag d. 31. oktober
Train, Århus
Brand New Heavies
Lørdag d. 1. november
Vega, København
Randy Crawford & Joe Sample
- det var Joe Samples The Crusaders der spillede på Crawfords superklassiker Street Life. Sample og Crawford lavet to jazzalbums sammen indenfor de sidste par år. Med på scenen er bla. trommeslageren Steve Gadd.
Søndag d. 2. november
Kino - den blå engel, Kalundborg
Art van Damme Quintet
- akkordion spilleren Art van Damme havde sin storhedstid i 60'erne og 70'erne som fortolker af den amerikanske jazzskat. Her i selskab med Aage Tanggaard på trommer, Jacob Fischer på guitar, Mads Vinding på bas og Anders Åstrand på vibrafon. Det bliver kult, det her.
Tirsdag d. 4. november
Dexter, Odense
The Bad Plus
- de spillede på Dexter sidste år og væltede stedet, nu er powertrioen klar igen, MEN nu med sangerinden Wendy Lewis.
Onsdag d. 5. november
Amager Bio, København
Dr. John
Fredag d. 7. november
Magasinet, Odense
Dr. John
- som et led i Odense internationale bluesdage besøger New Orleans legenden, sangeren og pianisten Odense.
Mandag d. 10. november til Fredag d. 14. november
Copenhagen Jazzhouse
Curtis Stigers
- det er en efterårstradition at den amerikanske supersanger besøger Danmark og hver gang med stor publikums- og kunstnerisk succes.
Tirsdag d. 11. november
Jazz Club Loco på Stengade 30, København
Henry Grimes, Kresten Osgood og Pierre Dørge
- baslegenden Grimes og Osgood har før spillet sammen, men ikke med Dørge
Torsdag d. 13. november
Værket, Randers
Dr. John
Fredag d. 14. november
Dexter, Odense
Nils Petter Molvær
- endelig kommer han igen til Danmark, den norske trompetist Nils Petter Molvær, der om nogen har været med til at præge international jazz i det nye årtusinde.
Lørdag d. 15. november
Musikhuset, Århus
Curtis Stigers
Søndag d. 16. novmber
Moor Jazz på Fermaten, Herning
Michel Camilo Trio
- powerpianisten Michel Camilo i eksklusive intime rammer med Dafnis Priesto på trommer og Charles Flores på bas.
Mandag d. 17. november til onsdag d. 19. november
Copenhagen Jazzhouse
Michel Camilo Trio
Torsdag d. 20. november
Toldkammeret, Helsingør
Scott Hamilton Scandinavian 5
- efterhånden en tradition at de drager på en større tur i det nordiske. Med bla. Jan Lundgren og Ulf Wakenius.
Torsdag d. 20. november
Dexter, Odense
Real People
- Anders Mogensens gruppe med den amerikanske saxofonist Rudresh Mahanthappa
Torsdag d. 20. november
Giant Steps på Arne B, Svendborg
Etienne Mbappe
- Jazzvisits koncert med Mbappe på bas og sang, Jakob Dinesen på sax, Preben Carlsen på guitar og Deodato Siquir på trommer. Mbappe har tidligere spillet i DK med stor succes.
Fredag d. 21.november
Jazz Club Loco
Real People
Fredag d. 21. november
Dexter, Odense
Phil Markowitz Trio
- pianisten er ude for at promovere pladen Catalysis, som er med Jay Anderson på bas og Adam Nussbaum på trommer. Det her er hard core jazz.
Lørdag d. 22. november
Jazzcup, København
Etienne Mbappe
Lørdag d. 22. november
Jazz Club Loco på Stengade 30, København
Andrew D'Angelo/Trevor Dunn/Jim Black
- D'Angelo er atter tilbage på scenen efter at han blev opereret tilbage i januar for en hjernetumor. Trioen udgav på samme tidspunkt CD'en Skadra Degis.
Tirsdag d. 25. november
Jazzselskabet Århus, Fatter Eskil
Real People
Onsdag d. 26. november
Jysk Musik og teaterhus, Silkeborg
Manhattan Transfer
Onsdag d. 26. november
Tobakken, Esbjerg
Scott Hamilton Scandinavian 5
Torsdag d. 27. november
Copenhagen Jazzhouse
Scott Hamilton Scandinavian 5
Torsdag d. 27. november
Skive Jazzklub, Skive Theater
Etienne Mbappe
Torsdag d. 27. november
Det jsyke Musikkonservatorium, Århus
Klüvers Big Band feat. Helge Sunde
- den norske big band leder er kendt for at blande genrene og ikke kendt for at gøre det let.
Fredag d. 28. november
Viften, Bjerringbro
Scott Hamilton Scandinavian 5
Lørdag d. 29. november
Middelfart
Scott Hamilton Scandinavian 5
Søndag d. 30. november
Kongegaarden, Korsør
Scott Hamilton Scandinavian 5
God fornøjelse ude i JazzDanmark :-)
Lyden af 70 kondomer der skrabes hen ad væggen på British Museum. Så er Matthew Herbert atter på banen og endelig igen med vinderkonstellationen Matthew Herbert Big Band. Pladen hedder There's me and there's you udkommer i slutningen af måneden. Det er en samling af politiske protestsange, hvor Herber atter er ude med riven mod det overforbrugeriske samfund. Du kan hente en MP3 teaser på Stereogum .
My Space: www.myspace.com/matthewherbert
Fra Bird til Satchmo
Forest Whitaker skal både instruere og spille hovedrollen i biopic-filmen What a Wonderful World, der omhandler musiklegenden Louis Armstrong.
Filmen vil tage sin begyndelse under musikerens fattige unge år i New Orleans og følge hans stigende popularitet og karriere som trompetist og sanger.
Whitaker, der også portrætterede en anden jazz-legende - Charlie Parker - i filmen Bird, fortæller: "Armstrong havde stor betydning for vores liv og vores kultur. Han levede et fantastisk liv og ændrede på måden, man spillede og lyttede til musik på efter ham, ikke kun her i USA, men over hele verden."
Kilde: filmz.dk
Groovy Bast
Det er et på mange måder ganske spøjst orkster som saxofonisten Anders Bast har sat sammen til sin debutplade Late Urgency, der er indspillet for 2½ år siden. Trommeslageren Richie Barshay har siden 2003 spillet trommer hos Herbie Hancock, ham kender Bast fra et ophold på New England Conservatory. Guitaristen Thor Madsen har ikke spillet megen straight jazz, men har istedet gjort det indenfor den mere elektroniske del af genren i bands som amerikanske Wax Poetic og Nublu Orchestra og er lige nu aktuel med gruppen Wazzabi. Pianisten Henrik Gunde er kendt fra mange forskellige sammenhænge, men hans Garner projekt og jobbet hos Katrine Madsen har gjort ham til en meget populær mand ude i det danske jazzland. Kasper Vadsholt har på bassen gjort tjeneste i en del år i DR Big Band. Hvad får Bast så ud af en sådan flok?Anders Bast musikalske udgangspunkt er i den groovy del af jazzen med nik til rocken. Han har komponeret og arrangeret hele baduljen og det holder både en høj teknisk standard og er en lyttemæssig fornøjelse. Det er afvekslende, både med fusionselementer og hård New Yorkerbop. Det gode ved pladen er at Bast har fundet frem til en stil og lyd der er gennemgående for hele pladen, så den fremstår helstøbt. Der er ingen musikalske revolutioner i sigte, men når man angriber jazzen så flot som Bast, er det sgu' osse OK.
Et mindre suk, skal dog lyde til sidst. Pladecoveret er noget værre juks. Der står ingenting på ryggen og typografien der er anvendt er grim som bare...
My Space: www.myspace.com/andersbast
Susi Hyldgaard har netop færdiggjort indspilningerne til hendes nye CD, der udkommer i 2009. Hun har lavet den sammen med Nord Deutsche Rundfunks Big band. Roy Nathanson og Bill Ware fra Jazzpassengers har arrangeret musikken.
Besøg Susi's site hvor du kan downloade et enkelt nummer kvit og frit.
Susi Hyldgaard: www.susihyldgaard.dk
Leo på toppen og i Herning
"Leo glædede sig fra begyndelsen til at komme til Herning, der var en hellig by for ham, fordi man der lavede 'verdens' bedste fiskestænger. Han var også henne at købe et par, og for at bese dette - et af Skandinaviens fineste - værksted for fiskestænger. Der var høj og blå himmel i Herning, og Leo var borte hele dagen hos Stradivariusserne i fiskestangshimlen."
Ovenstående er en historie fortalt af Børge Ring, fra den store Jyllandssommerturné som Leo Mathisen var på i 1942. Leo Mathisen var populær ude i landet og lavede i samme periode nogle af sine fineste indspilninger.
Det kan høres på den femte udgivelse i Little Beat Records serie på syv CD'er, der kommer til at dække hele Leo Mathisens karriere. Vanen tro er der blevet plads til nogle obskuriteter og denne gang skuffes Mathisen-nørderne ikke. Man har fundet nogle af de eneste optagelser fra filmen Gi' ham trompeten der overhovedet findes. Filmen blev aldrig færdiggjort da den fandtes politisk ukorrekt, grundet tyskernes besættelse af landet. Erik Parker skulle spille hovedrollen og Mathisen havde skrevet fire gennemgående numre.
Men det er ikke alt der er obskurt. De fire numre der indspilles d. 13. juli 1942 er i allerhøjeste klasse. Long shadows, Terrific rhythm, Got a red nose og Call it what you like viser en komponist (Mathisen) og et orkester der spiller suverænt. Der er tydelige Ellington inspirationer at høre i nummeret Terrific rhythm.
På en indspilning lavet i november 1942 høres der så tydelige Count Basie inspirationer at nummeret Hot spot blues lyder som Jumpin at the woodside. Det er forrygende og der er næppe lavet så god dansk swingmusik nogensinde!
Så femte kapitel i historien om Leo Mathisen er en af de vigtige. CD'en er som vanligt suppleret med yderst en informativ booklet og udtømmende diskografiske oplysninger.Little Beat Records: littlebeatrecords.dk
Morten Windelev og Anders-Peter Andreasens bog om danske jazzpladecovers bliver nu udgivet af Nyt Nordisk Forlag. Den er dermed tilgængelig fra boghandler og netbikse. Bogen der hedder Cool Scandinavians blev udgivet tidligere i år, hvor den kun kunne købes fra forfatternes eget site.
Taschen har også lige udgivet en bog med jazzcovers, hele 1000 styk er der blevet plads til. Bogen er på næsten 500 sider og kan nu købes fra Taschen's egen netbutik. Det site er iøvrigt meget anbefalelsesværdigt at kigge på, for lige nu er det muligt at bladre gennem bogens samtlige sider.
I slutningen af oktober udgives den niende udgave af The Penguin Guide to Jazz Recordings. Det er en uundværlig referencebog på 1600 sider, der indeholder 14000 CD-anmeldelser. Den ene af forfatterne Richard Cook døde sidste sommer, kun 50 år gammel. Men hans mange vidende og særdeles brugbare beskrivelser og anmeldelser lever heldigvis videre.
En tablet Vibrafon på 10 mg
Megen medicin virker som regel som den er tænkt, nogle gange virker den slet ikke eller måske får man kun bivirkningerne. En gang imellem kan medicin være så effektivt at det kan forbedre et menneskes livskvalitet markant. Martin Fabricius' medicin er effektiv, men har også bivirkninger -i form af overdreven afslappethed.
Martin Fabricius er vibrafonist, uddannet fra Berklee School of Music, hvor han i et år fik eneundervisning af maestro Gary Burton. Fabricius er uddannet med speciale i filmmusik, og det kan høres. When sharks bite er Fabricius' første plade, han får musikalsk hjælp af Christian Hougaard Nielsen på bas og Jeppe Wessberg Christensen på trommer. I det jazzmusikalske landskab, er der udsigt til det æstetiske og lækre, med et roligt tempo. Fabricius tager sig god tid, giver melodien tid til at falde på plads. Pladen er en god brugsplade. Den er perfekt som baggrundsmusik, når man sidder og læser en god bog. Det er ikke et ligegyldigt og glat lydtapet Martin Fabricius Trio præsenterer os for. Det er et stemningsmættet univers med stor fornemmelse for melodi og følelse.
Martin Fabricius: www.martinfabricius.eu
My Space: www.myspace.com/martinfabricius
Den mangeårige musikchef på Copenhagen Jazzhouse, Lars Thorborg har været sygemeldt igennem en længere periode. Nu har man ansat en afløser for ham. Det bliver Lennart Ginman, der mest er kendt som musiker i bla. hans eget Ginman/Jimmy Jørgensen (der spiller på Gasværket i Kbh. d. 21. sept.) og i GinmanBlachmanDahl, men som også har vist sine organisatoriske evner i forbindelse med musikstævnerne på Vallekilde Højskole, hvor danske jazzmusikere er blevet undervist af og har spillet sammen med internationale topmusikere.
Lennart Ginman står meget apropos på scenen, på Jazzhouse i aften, som medlem af Sinne Eegs nye trio, der også inkluderer Morten Lund på trommer og Jacob Christoffersen på piano.
Danske 60'er jazzgrooves
Inden Boris Rabinowitsch holdte på Politiken, kort før sommeren rigtigt satte ind, lavede han en anmeldelse af On the spot vol. 2. Han kaldte den forfejlet, men for en enkelt gangs skyld var det Boris der var forfejlet.
Det finske (og ikke tyske, som Boris kalder det) pladeselskab Ricky-Tick Records har tidligere udgivet den første On the spot, hvor det var skandinaviske kunstnere der var repræsenteret. Denne udgivelse koncentrerer sig udelukkende om de danske og udvælgelsen er foretaget af Anders-Peter Andreasen (aka DJ Wunderbaum og medlem af Povo). Han var tidligere i år med til at udgive bogen Cool Scandinavians, der indeholdt fotos af danske jazzpladecovers fra 50'erne til starten af 70'erne. Alle pladerne der er i bogen kommer fra Anders-Peter Andreasens egen samling.
Han har med andre ord, det materiale der skal til for at lave en compilation med gammel dansk jazz. Anders-Peter Andreasen tager som gammel DJ udgangspunkt i musik, der kan bruges i klub-sammenhæng, det er ikke nødvendigvis det der fortæller den rette historie om lyden af den danske jazzscene i de år. Til gengæld fungerer det som en compilation der kan fremtvinge kropslige bevægelser, i form af rokken med benene, trampen på stedet eller anden højstemt kropsuro.
Kender man internationale DJ's som Gilles Peterson eller Rainer Trüby ved man lidt om hvad der er i vente. Andreasen har udvalgt 11 numre og fælles for dem alle er at de kommer fra fuldstændigt uopdrivelige vinylplader. Louis Hjulmand Quartet, Bent Jædig, Max Leth, Bjarne Rostvold, Erik Moseholm, Finn Savery, Jazz Kvintet 60 er blandt dem man finder på pladen, der selvfølgelig også er udgivet som vinyl-LP.
En absolut anbefalelsesværdig plade til dem der ikke var unge i 60'erne eller tidligere.
Ricky Tick Records: www.ricky-tick.com
Brødrene fra drømmelandet
Det er deres femte plade. De har tidligere udsendt en plade på det (dengang meget lille, nu lidt større) selskab ILK. Så skiftede de til det store danske jazzmoderskib Stunt Records så de kunne komme længere ud. Det kom de! Nu er de så skiftet til et nyt pladeselskab, Tactic Records der ellers næsten udelukkende udgiver plader med rock i den tunge ende. Har de så skiftet stil? Nej! Men måske er det mere end nogensinde tydeligt at de ikke er en jazztrio. De har aldrig rigtigt spillet soul-jazz, som 90 % af jazzens orgel-combos har for vane at gøre. På deres forrige studieplade Absinthe var der bla. inspiration fra de tidlige 70'eres progressive rockmusik.
På den nye plade tager brødrene fra drømmelandet Utopia os med på en rejse, hvor ikke alt er helt som det giver sig ud for at være. Titlerne på de 12 melodier leder os på vej, her er referencer til Indien, Nuuk, Borat, Zagreb og Røde Sonja (hvor det tunge groove og de pludselige breaks giver mindelser om en sværdkamp i en Conanfilm).
Stilistisk bevæger de sig mellem det kitschede, næsten fjollede som på nummeret Year of the golden pig, over den surfede sound på Ghost Rider til klassisk tung Ibrahim Electric partymusik, som på Kim Nuuk. Det er værd at notere sig at de tre herrer er alt for gode musikere til at lade sig indfange af en bestemt stil eller lyd. Indenfor det samme nummer bevæger de sig problemfrit rundt med frække riffs, korte soli og snurrige breaks og heftige fills.
Jeg kan kun anbefale at du køber hele albummet, et enkelt download er simpelthen for kort en fest.
Bonusinfo:
Ibrahim Electric er startet på en Danmarkstur der bringer dem til Svendborg (11. sep.), Skive (12.), Randers (13.) i denne uge.
My Space: myspace.com/ibrahimelectric
Forrygende jazz sunget på smukt dansk
Jazz sunget på dansk er en sjældenhed og det fatter man jo ikke en krone af, når man hører pladen Verden lige her med Helle Henning. Hun har skrevet al tekst og musik. Hun synger perfekt, stemmen er personlig, men det allervigtigste er at man kan høre hvert enkelt ord når hun synger. Det er netop derfor at jeg overgiver mig totalt til den her plade. Helle Henning er konsekvent, følger og bruger sine evner til det yderste. Håndværket er iorden, der er ægthed og følelser i Helle Hennings musik og stemme. Det her er stor kunst med bred appeal.
Stilen befinder sig i et jazz-vise-pop univers, med et strejf af noget bittersødt nordisk. Musikalsk bakkes hun op af Nikolaj Hess på piano, der efterhånden har udviklet sig til at være "kvindelig jazzsanger"- akkompagnatør no. 1 herhjemme. Her kan bla. nævnes Caroline Henderson, Sissel Vera Pettersen og Ulla Henningsen. Jens Skou tager sig af bassen og Jonas Johansen spiller veloplagt percussion og trommer. Christina von Bülow og Marc Mommaas gæster på sax på hver to numre.
På sangen Dengang jeg var barn har Helle Henning ramt loftet, teksten om barndommen i 70'erne og den swingende musikalske opbakning er et hit, så download den, hvis du ikke har råd til hele albummet.
Bonusinfo:
Helle Henning har sunget kor på en lang række Disney-film siden slutningen af 90'erne. Hun udsendte i 2005 sin første plade der hed Måske er det aldrig for sent.
Helle Henning: www.hellehenning.dk
I dagene 18.-21. sept finder tre store jazzbegivenheder sted i København.
Europe Jazz Network, der er en sammenslutning af europæiske producenter og arrangører, som er specialiseret i jazz og improvisationsmusik, afholder konference og generalforsamling i København. I den forbindelse afholdes der d. 20. sept. en gratis koncert, hvor alle er velkomne, på Halvandet der ligger på Refshalevej. Emil de Waal+, Pasborgs Odessa 5 og Asta Nielsen Towards the light er de tre fine udvalgte kunstnere man får muligheden for at opleve.
Young Nordic Jazz Comets er den fællesnordiske konkurrence for unge jazzbands. Finalen afgøres i år på Rytmekons d. 19. sept. Fra Danmark deltager Magnus fra Gaarden. De er oppe mod Albatrosh (Norge), Kristjan Martinsson Trio (Island), Kristin Amparo Band (Sverige) og Elifantree (Finland). Orkestrene kan også opleves på Huset d. 18. sept, hvor de spiller en showcase.
Det er Dansk Jazz Forbund der er arrangør af alle tre arrangementer.
I 1949 blev der afholdt en jazzfestival i Paris, som siden viste sig at være en milpæl i, ikke bare europæisk men også international jazz. Miles Davis og Charlie Parker var blandt de optrædende og det svenske orkester, der senere blev kendt som Parisorkestern, hvor bla. Putte Wickman, Alice Babs og Arne "Dompan" Domnerus var medlem.
Klarinetisten og alt-saxofonisten Dompan fik sit internationale gennembrud ved den lejlighed. Han havde allerede slået sit navn fast i fødelandet Sverige hos folk som Thore Erling. I 50'erne spillede han med Lars Gullin, Clifford Brown og Quincy Jones, i 60'erne med Georg Riedel og Jan Johanson og fra 1968 med Bengt Hallberg (ja, det er Arne Domnerus der spiller på TV-køkkenet klassikeren Truddelutter). Han ledte fra 1966-1981 det svenske Radiojazzgruppen. Han har spillet med en lang række danske jazzmusikere, som feks. Bo Stief og Jesper Thilo. Blandt hans mest kendte indspilninger er en af de mest kendte svenske jazzplader overhovedet: Jazz at The Pawnshop, der både er kendt for den fine musikalske kvalitet, men den er også en Hifi-nørd plade, pga den specielle indspilning, der opfangede en masse lyde i lokalet, bla. kasseapparatet.
Arne Domnerus er død efter længere tids sygdom, 83 år gammel.
Ovenstående billede kan købes som plakat her: www.fotolio.eu/Jazz%20Poster.html
Arkitektur og melankoli
Saxofonisten Niels Vincentz debuterer i eget navn med pladen Art Noveau. Han bakkes dog op af to musikere, som han spillet sammen med i en del år i trioen Redshift. Det er den allestedsnærværende Kresten Osgood på trommer og Eske Nørrelykke på bas. De tre musikere dannede trioen i New York, tilbage i 2002 hvor de var bosat på det tidspunkt. De har tidligere lavet pladen The Butterfly effect på ILK. Men nu er det Vincentz's kompositioner og arrangementer der er i fokus, derfor er pladen også i Vincentz navn.
Musikken giver associationer til Charles Mingus, når han er i det følsomme og skrøbelige hjørne. Vincentz finder inspiration i bla. arkitektur. Vincentz er trukket langt frem i lydbilledet men med intim og nærværende sax, Eske Nørrelykke (under)spiller en sagte bas og Kresten Osgood spiller flydende og ikke udflydende og grænseløst. Pudsigt nok er det en Osgood komposition kaldet Instrumental, der er det lettest tilgængelige nummer, den lyder lidt som det gamle Supremes nummer You keep me hanging on. Osgood er iøvrigt også mand for en blues, som han har skrevet til Sisyphos, en mand der i den grad må have haft the blues.
Udover de tre nævnte musikere supplerer Anders Banke på basklarinet og Thomas Caudery og Claus Højensgaard deles om tjansen på trompet/flygelhorn. Pladen er en af den slags der skal mærkes og føles. Der er en stemning af melankoli og tristesse. Numre som Equilibrium og 3-4 er gode eksempler herpå. Pladen rundes af med Mingus-kompositionen Eclipse.
Niels Vincentz: www.nielsvincentz.dk
På DR.dk er der lige lagt et halvanden time langt portrætprogram med bassisten Chris Minh Doky. Programmet hedder besøgstid og kan høres ::HER::
Ny jazzkanal på DR.dk
DR har lanceret en ny netradio DR New Jazz, hvor det er hensigten at spille ny jazz, bla. dansk. Desuden er der ugentlige programmer med DR Big Band. Du finder den ::HER::
I jazzmiljøet tales der ofte om dengang DR var oppe på jazzen. Dengang de var tilstede hvis der var et internationalt jazznavn der skulle spille i København.
Flere af de programmer som blev vist på TV i tidernes morgen kan rent faktisk købes på DVD. Jeg har fundet nogle stykker frem.
Stan Getz Quartet: Live in Copenhagen 1987 (Efor)
-den legendariske koncert på Montmartre optaget d. 6. juli 1987 med Kenny Barron, Rufus Reid og Victor Lewis. Den er netop udkommet.
Lennie Tristano: The Copenhagen Concert (Storyville)
-solokoncert optaget i Tivoli's koncertsal d. 31. oktober 1965.
Duke Ellington: Masters 1965 (Quantum Leap)
-første og andet sæt fra koncert i Falkoner teatret d. 31. januar 1965.
Duke Ellington: Masters 1969 1st and 2nd sets (Quantum Leap)
-optaget i 1969 i Tivoli.
Duke Ellington: Masters 1971 1st and 2nd sets (Quantum Leap)
-med Ben Webster i Tivoli, de tre nævnte udgivelser på Quantum Leap kan være svære at få fat på, men lidt søgning på google kan godt bringe dig nærmere.
Steps Ahead: Copenhagen Live (Storyville)
-optaget d. 1. april 1983 på Ny Carlsberg Glyptotek. Dette er ikke en DR produktion. Her er superbandet i topform, med Mainieri, Brecker, Gomez, Erskine og Elias.
Erroll Garner Quartet: Paris 1972/Copenhagen 1971 (Impro Jazz)
-optaget i København i maj 1971
Tenor Titans: Dexter Gordon Copenhagen 1969, Ben Webster London 1964 (Impro Jazz)
-optagelse med Dexter fra Jazzhus Montmartre marts 1969 med Kenny Drew på piano, NHØP på bas og Makasya Ntshoko på trommer.
Ben Webster: Ben Webster in Denmark 1965-1971 (Universal)
-optagelser fra TV-Byen 1965 og 1968, Odd Fellow Palæet 1969, TV-Byen og Montmartre 1971.
Miles Davis Quintet: Live in Copenhagen & Rome 1969 (Efor)
-med Wayne Shorter, Chick Corea, Dave Holland og Jack DeJohnette.
Bud Powell: In Europe Paris 1959/Copenhagen 1962 (Discover Records)
-fra Montmartre med NHØP på bas og Jørn Elniff på trommer på to numre på DVD'en.
Bill Evans Trio: In Europe (Efor Films)
-et enkelt nummer Emily optaget i København 1970. Resten er fra London og Stockholm.
Eddie "Lockjaw" Davis: Live in Copenhagen (Storyville)
-med Niels Jørgen Steen, Jesper Lundgaard og Ed Thigpen. Optaget i 1985 på Jazzhus Slukefter.
Benny Goodman: The last performance of Benny Goodman at The Tivoli in Sweden (Legends in concert)
-fantastisk titel på en lavpris DVD, men dog alligevel fra Slukefter i Tivoli i København i Danmark, findes og så som: Benny Goodman - Live at the Tivoli Gardens 1981 (Kultur).
Thelonious Monk: Live in '66 (Jazz Icons/TDK)
-den legendariske optagelse fra TV-Byen i april 1966 i super S/H kvalitet.
Overbevisende solodebut
Det er ikke hverdagskost at jazzpianister laver soloplader. Herhjemme har folk som Carsten Dahl, Jacob Anderskov og Jan Kapsersen gjort det. Men at en debutant gør det og så endda så overbevisende, det er en overraskelse. Andreas Møller er uddannet fra konservatoriet i Amsterdam i 2005 og han dyrker specielt soloklaverspil der trækker på den amerikanske jazztradition og europæisk musik med rødder i det klassiske som feks. Chopin og Ravel.
Man kunne vel egentlig godt nævne Keith Jarrett, men Andreas Møller spiller ikke så frit improviseret som Jarrett, dertil er Møllers pianospil alt for sammenhængende og stringent. Andreas Møller tager udgangspunkt i kendt materiale som feks. Stella by starlight, Giant steps, Elefantens vuggevise og My funny Valentine. Den store force ved denne plade er at Andreas Møller har sin egen personlige version og historie han vil fortælle.
Det er særdeles behagelig (ikke behagesyg) plade, der også i fremtiden vil komme til at rotere på CD-afspilleren, Andreas Møller har begået. Jeg undrer mig egentlig mest over, at et så stort musikalsk talent har holdt sig skjult så længe.
Andreas Møller: andreasmoller.dk
My space: myspace.com/andreasmoller
Den norske trompetist Nils Petter Molvær har siden han udgav Khmer på ECM records i 1997 været en eftertragtet musiker i hele verden. Der været bud efter ham fra USA, England, Tyskland, Frankrig, Japan etc. Den unikke (og gode) blanding af electronica og jazz har indfanget et stort publikum. Han har desværre ikke spillet særligt meget i Danmark i de senere år. Nu kommer han så endelig til Odense, hvor han spiller på Jazzhus Dexters lille scene d. 14. november.
Han medbringer Eivind Aarset på guitar og Audun Kleive på trommer. To folk der begge har stor international rutine og iøvrigt også har lavet nogle gode plader i eget navn, hvor de blander jazz og electronica.
My Space: myspace.com/nilspettermolvaer
Tango-Erling
Erling Kroners kærlighed til den argentinske tangomusik er ikke noget nyt. Han har siden 1990 udgivet 6 plader i den genre. Nu er han klar med en syvende. Denne gang med sangerinden (argentinsk, men med danske rødder) Laura Hansen og Carlos Morera på bandoneon. Det er en liveindspilning fra Copenhagen Jazzhouse på en november aften sidste år.
Erling Kroner dirigerer og spiller også på basunen foran det seksten mand store orkester, der tæller en række musikere, som Kroner arbejdet sammen med i mange år. Feks. Niels Gerhardt på basbasun og tuba, der også har arrangeret og skrevet flere af numrene. Laura Hansen er en sangerinde med de helt store teaterfølelser, der er drama, temperament, desperation og kærlighed. Kroners orkester spiller godt op til hendes sang og optræden. Pladen indeholder også instrumentalnumre og der bliver indlysende nok mere plads til at musikerne kan komme til.
Trompetisten Peter Marrott og saxofonisten Jan Harbeck skal have nogle rosende ord med på vejen for deres indsats og de fine takter de viser som solister.Erling Kroner: www.kroner-music.dk
Den populære jazztrio The Bad Plus optrådte på sommerens festivaler i Rochester i USA og North Sea Jazzfestival i Holland med sangerinden Wendy Lewis. Hun er også med på det kommende album, hvor de bla. spiller numre som Bee Gees' How deep is your love, Pink Floyd's Comfortably numb og Nirvana's Lithium. Lewis har spillet sammen med Bad Plus trommeslageren Dave King i midten af halvfemserne i nogle rockgrupper. Ellers er det helt nyt for hende at arbejde med jazz og for The Bad Plus at arbejde med en sangerinde.
Trioen og Wendy Lewis besøger Dexter i Odense d. 4. november.
The Bad Plus: www.thebadplus.com
Så er Jazznyt også røget på Facebook'en, du kan også blive medlem af gruppen.
Gå ind søg efter jazznyt.blogspot.com og meld dig ind. Det er stedet hvor musikerne og læserne mødes når der ikke er koncert.
Sangerinde i samarbejde med Minh
Det er 10 år siden at Chris Minh Doky lavede In a New York minute sammen med Sanne Salomonsen. En plade der kombinerede flere ting, for det første solgte den godt. For det andet boostede den Minh Doky's karriere og vel også Sannes karriere, der på daværende tidspunkt var inde i et dødvande. Siden da har Chris Minh Doky været inde over flere danske vokalisters udgivelser. Lige fra Søren Sko's ulideligt kedelige One for my baby til Maiken Ingvordsens fantastiske Don't be cool og der imellem er der også udgivelser med bla. Sinne Eeg, Karina Kappel, Benni Chawes og Malene Mortensen.
Nu er han igen aktuel som fødselshjælper og producer på en vokalplade.
Sangerinden Mette Halle har været vidt omkring inden hun nåede frem til at hun skulle være jazzsangerinde. Hun er uddannet fra konservatoriet i Haag, hvor samarbejdet med pianisten Mikkel Jakobsen er startet. Han suppleres af Jacob Fischer på guitar og Doky på bas. Der er altså ingen trommer med. Af pladens ti numre har Mette Halle skrevet de syv.
Vi befinder os selvfølgelig i balladeland. Det er stille og roligt. Halle har en fin, klar og elegant stemme og det passer godt til musikkens rolige, let melankolske temperament. Chris Minh Doky er iøvrigt noget tilbageholdende i lydbilledet, han plejer ellers at være mere tydelig og frembusende. Men måske har Mette Halles musik været så klart defineret, at det ikke har været muligt for Doky.
Bonusinfo:
Hun kan opleves flere steder i den kommende tid, bla. på Huset i Ålborg d. 11. september.
Mette Halle: www.mettehalle.com
Er man jazzfanatiker er der nok ikke meget nyt at komme efter, men for mange andre kan denne liste over de 100 bedste jazz CD'er være til inspiration. Det er vist ingen overraskelse at Miles Davis' Kind of blue (der fylder 50 år i år) er på førstepladsen. Herefter følger Coltranes A love supreme på andenpladsen, Mingus' Mingus ah um på tredjepladsen.
Listen rummer ikke vildt store overraskelser. Langt de fleste plader er udgivet fra midten af 50'erne til midten af 60'erne og en del fra før den tid. Men herefter tynder det ud. De nyeste plader er John Scofields A go go og Diana Krall's Lovescenes, der begge er fra 1997. Det gode ved listen er at der står lidt om hver enkelt plade, så der både er noget for novicen og eksperten.
I erkendelse af at nye jazzplader har svært ved at konkurrere med det gamle guld, findes der en liste over de 100 bedste der er udgivet efter 1996. Der er mange flere overraskelser på den liste. Jeg havde feks. ikke forestillet mig at Dave Holland Quintet's Extended play: Live at Birdland ville være nummer 1 eller at den meget sovsede (læs: strygerbelagte) liveplade fra Paris med Diana Krall ville være nummer 2. Jeg kunne foreslå 3-4 andre med hende der er langt bedre. Der følger plader med E.S.T., Brad Mehldau, The Bad Plus på listen længere nede. Tord Gustavsen Trio's Changing places er også med på en 24. plads.
De nye: home.austarnet.com.au/petersykes/jazz100/new_breed.html
De gamle: home.austarnet.com.au/petersykes/jazz100/top100.html
Fotolækre jazzgiganter
Hvorfor er jazzmusikere så skide fotogene? De er jo ikke pænere end mig (okay flere kvindelige musikere er så lige undtaget her). Hvorfor er de så fotolækre, når de står eller sidder der med instrumentet i projektørlyset?
Det er de to fotografer Jan Persson og Gorm Valentins skyld. Jazzmusikerne burde takke dem, for den indsats som de to herrer har gjort i forbindelse med udødeliggørelsesprocessen af dem. Bogen By af jazz er en pornobog for jazzelskere. Den er proppet med skønne billeder af de musikere der har optrådt på Copenhagen Jazz Festival siden starten i 1979 og alle billederne er taget at Jan Persson og Gorm Valentin. Bogen er ment som en hyldest til festivalen der bare er vokset og vokset.
Projektet er lagt i hænderne på Christian Munch-Hansen, der bla. slår sine folder som jazz-anmelder i Information. Han starter bogen med en løselig gennemgang af årene der er gået. Der er selvfølgelig en masse fokus på giganterne, og de kom forbi i de første år, Stan Getz, Oscar Peterson, Brecker Brothers, Sun Ra og masse andre som siden er døde, men som alle har sat et væsentligt præg på jazzen. Siden kommer der flere koncerter til og festivalen breder sig ud over byen efter i de første år at have været koncentreret i den indre by. Montmartre lukker og Jazzhouse kommer til.
Bogen indeholder bidrag fra Ursula Andkjær Olsen, Cæcilie Norby, Henrik Wolsgaard-Iversen, Jan Kaspersen, Peter Laugesen, Ib Skovgaard, Kresten Osgood, Suzanne Brøgger, Per Vers og Thorbjørn Sjøgren. Vi får historien om dengang DR spillede med jazzmusklerne og havde OB-vogne i gang inde ved Montmartre eller Ridebanen ved Christiansborg. Idag er de ikke engang repræsenteret med en diktafon.
Man kan ikke beskylde Copenhagen Jazz Festival at tiden er løbet fra dem. Der er måske ikke en Oscar Peterson der kan stå som hovednavn eller en TV-station der er tilstede fordi at Chick Corea spiller i Operaen. Men Copenhagen Jazz Festival er stadig den største og vigtigste jazzbegivenhed i norden. Idag er den endda endnu vigtigere for Københavns kommune, da de også har fundet ud af, at der er penge i jazzturisterne.
Bogen er en fornøjelig og lækker sag at have mellem hænderne. Billederne er en nydelse af de helt store. Persson og Valentin er stadig de bedste til at fange et jazzsekund.
Jeg savner dog noget fra de små spillesteder som feks. Stengade 30, Huset eller La Fontaine eller de alternative spillesteder som Stubnitz. Det er ganske vist ikke organisationen Copenhagen Jazz Festival (der har bekostet bogen) der har noget med programlægningen at gøre de steder. Men de steder er lige så meget Copenhagen Jazz Festival som Herbie Hancock i Operaen er. Det er lige præcis de steder der får CJF til, at være en anden og tusinde gange federe festival, end den man opleve i eksempelvis Stockholm. Da der ikke noget med fra de mindre steder, er der heller ikke den samme billeddækning af de musikere, der kan nå at spille 20-30 gange i løbet af festivalen som der er af giganterne.
Nå men køb bogen alligevel og nyd den, mens du går og glæder dig til næste års festival.
Læse et uddrag af bogen her: www.thaningogappel.dk/Images/BookCovers/Da%20alting%20eksploderede.pdf
Dekonstruktivistisk trio
Man kan ikke beskylde Matthew Shipp for at være en enøret discipel af post-avant garde jazzen, han har ligesom kollegaen Jason Moran også lyttet til en masse hip hop. Men lyttere med referencer indenfor avant garde jazz, får mere ud af den her plade end en erfaren hip hop lytter gør.
Pladen udkom oprindeligt i 1997 og er med bassisten William Parker, som Shipp havde spillet med i David S. Ware's gruppe og trommeslageren Susie Ibarra der er en dreven avant garde percussionist og trommeslager.
Materialet er interessant, fordi Shipp har valgt at splitte tre jazzrelikvier ad; Autumn leaves, The "C" Jam blue og Take The "A" Train. Det er ikke umiddelbart nogen større revolution. Men Shipp (og de to andre!) gør det alligevel med respekt og ære overfor originalerne. På trods af at melodierne skilles ad og herefter sættes sammen på en anden måde end det var tænkt.
Resten af musikken har Shipp skrevet og den fremstår noget mere skitseagtig, dog er titelnummeret The multiplication værd at lægge øre til, specielt med fokus på Susie Ibarra.
Matthew Shipp: www.matthewshipp.com
Den amerikanske musiker, komponist og pladeselskabsindehaver John Zorn er kurator på en to dages festival i Bergen. BergArt har temaet New York og i den forbindelse har Bergen Jazzforum spurgt Zorn om han ville sammensætte et program. Han medbringer nogle af de hotteste musikere fra New Yorker-jazzundergrunden. Marc Ribot, Joey Baron, Kenny Wollesen, Jamie Saft, Cyro Baptista, Trevor Dunn og Ikue Mori er med i line up'en når bandsene The Dreamers, Electric Masada og Essential Cinema spiller på Verftet i Bergen d. 17. og 18. oktober.
Bergen Jazzforum: www.bergenjazforum.no
Musik fra Lille My's land
I 2003 vandt gruppen Warp! den finske afdeling af Young Nordic Jazz Comets. Gruppesammensætningen er usædvanlig i jazzsammenhæng, da den består af en keyboardspiller, en sangerinde og en trommeslager. Nu er keybaoardspilleren Aki Rissanen og trommeslageren Joonas Riippa aktuelle med hver deres plade på det franske pladeselskab Æon Records. Udover de to udgivelser har pladeselskabet også udgivet en anden finsk kunstner, nemlig Mikko Innanen.
Pladeselskabet beskæftiger sig med klassisk musik og den mere genreløse eksperimenterende musik. Det er den sidste kategori de to plader tilhører.
Aki Rissanen har kastet sig over den svære kunst at lave en soloklaverplade. Pladen blev indspillet i foråret 2007, kort tid før han var i Danmark for at spille med big bandet European Youth Jazz Orchestra under ledelse af Lars Møller. Aki Rissanen har valgt at lave en forholdsvis let tilgængelig soloplade. Der er en del Keith Jarrett, en del romantik, en del melodi og meget lidt flygelvold. Han kan godt minde noget om Carsten Dahl, uden han dog er helt istand til at kaste sig på det samme dybe vand som Dahl og så stadigvæk trække vejret. Dertil er Rissanen alt for flink i sit spil. Umiddelbarheden der er tilstede taler for Rissanens musik, der ikke er bliver til et ligegyldigt lydtapet, men mere et lækkert varmt tæppe på en efterårsdag.
Joonas Riipa har lavet sin plade sammen med trompetisten Verneri Pohjola, der er blevet medlem af Warp! siden de vandt YNJC. Deres plade er en drilsk og legesyg sag, som hvis Lille My (fra Mumitroldene) lavede musik. Musikken er en spøjs blanding af elektroakustiske lydfrembringelser. F.eks. på nummeret Model aeroplanes, der lyder som et kazoo-orkester der prøver at spille som en mellemting mellem en luftalarm og en fluesværm. Andre numre er med mere rytmiske indslag, feks. er der et gennemgående nummer der får mig til at tænke på en antropologisk film der foregår på en ø i sydhavet i 50'erne.
Begge plader er produceret af Pekka Tuppurainen og iøvrigt meget flot indpakket.
Æon Records: www.aeon.fr
Ilma Records: www.myspace.com/ilmarecords
Dansk neosoul med flugabone
Ved en jamsession under sidste års Riverboat Festival i Silkeborg møder den da 19 årige sangerinde Ayoe Angelica, jazzmusikeren Peter Rosendal og allerede en uge senere introducerer Rosendal sangerinden for hans gode ven Mads B.B. Krog. Peter Rosendal havde lugtet lunten, her var en pige med et talent ud over det sædvanlige. Allerede et år efter er en plade klar med Ayoe og det er ikke New Orleans jazz der står på programmet.
Mads B.B. Krog (You may remember him from music acts such as Plateaux Techniques, Peter Rosendals Solo and Chris Minh Doky's The nomad diaries, som Troy McClure fra The Simpsons, ville have sagt) er hovedmanden på pladen. Han har skrevet, produceret og programmeret det meste. Han suppleres af Peter Rosendal, der spiller en væsentlig rolle på pladen, med sin flugabone på samtlige numre. Derudover spiller Morten Ankarfeldt bas og Morten Hoi er med på guitar.
Stilmæssigt kan det sammenlignes med det man kender fra sangerinder som Erykah Badu og India.Arie. Det hed vist neosoul for nogle år siden. Pladens gevinst er utvivlsomt Peter Rosendal på den forstørrede trompet. Mads B.B: Krog evner ligeledes at lave et spændende beatslandskab til en hyggelig plade.
Bonusinfo:
Du kan læse en morsom anmeldelse af pladen på Gaffa.dk der fortæller mere om afsenderen (en småsnerpet Leonora Christina Skov) end om selve pladen.
Ayoe Angelica: ayoeangelica.dk
My Space: www.myspace.com/ayoeangelica
Straight ahead møder free
Kvartetten lavede i 2003 deres første plade, Different but the same hvor det var saxofonisterne David Liebman og Ellery Eskelin der stod som hovedmænd. Nu er rytmegruppen rykket længere ind i den besluttende proces, bla. i kraft af at de har været med til at komponere musikken. Jim Black på trommer og Tony Mariano på bas befinder sig i den effektive rytmegruppe. Jim Black har i de seneste år været en stor inspirationskilde for mange unge danske jazzmusikere, bla. med gruppen Alas No Axis.
De to saxofonister, der på pladen holder sig til tenorsaxofonen er heller ikke uerfarne. Liebman er den bedst kendte i kraft af tjenesten han gjorde i sine unge dage hos Miles Davis. Ellery Eskelin medvirkede sidste år på Stefan Pasborgs plade Triplepoint og har iøvrigt også spillet nogle koncerter sammen med Ibrahim Electric.
Ellery Eskelin studerede i de tidlige firsere hos David Liebman og kontakten er holdt godt vedlige. De er ikke samme type saxofonist. Eskelin har primært markeret sig som en freejazz saxofonist af den modige slags, der tør springe bungy jump uden elastik. Liebman er en mere struktureret herre, uden han dog på nogen måde er hverken hæmmet eller tæmmet. Men det betyder åbenbart ingenting, for de kan sagtens tale samme sprog.
Liebmans ønske med pladen er at straight ahead jazz og free jazz kan udfolde sig sammen og det gør det på denne plade.
David Liebman: www.daveliebman.com
Ellery Eskelin: home.earthlink.net/~eskelin/
Fire stjerner til Anderskov Accident
I september nummeret af den amerikanske jazzbibel Downbeat får Anderskov Accident's nyeste CD Newspeak hele fire stjerner (ud af fem mulige).
"While the sound is dense, the leader makes good use of dynamics, with a naturalistic ebb and flow that makes those arrangements practically invisible. Watch out for this guy." skriver anmelderen Peter Margasak.
Sårbart og elegant fra Bro
Guitaristen Jakob Bro udsender i år 3 plader i eget navn og der kan være en fare ved det. For det første skal man som jazzforbruger spytte op med 450,- fra jazzbudgettet for at få dem alle 3. For det andet kan der være den fare at man sammenligner de tre og kun tager den bedste. Men hvad nu hvis de alle tre er gode?
Den første The stars are all new songs vol. 1 kom i foråret og befandt sig i et fritflydende balladeunivers. Blandt musikerne fandt man så store navne som Bill Frisell og Paul Motian. På denne udgivelse er Bro gået en anden vej. Han har dannet en trio bestående af Jakob Høyer på trommer og Anders AC Christensen på bas og musikken er fundet i jazzens standardkatalog og nabolaget dertil.
Tak for det hr. Bro!
Når man med respekt for det oprindelige, vælger at spille numre som Come rain or come shine og How long has this been going on fra jazzens standardrepertoire og et nummer som Elvis Presley's Love me tender, så skal man altså præstere mere end over middel. Der skal tilføjes originalitet og personlighed. Man skal være nyskabende uden at være jazzsamfundsomstyrtende. Det kan Bro og hans medsammensvorne. Høyer og specielt AC er langt fremme i et lydbillede, der virker ligeværdigt. De tager den med ro og det er ikke med denne plade at de kommer til at revolutionere jazzen, tværtimod er det en hyldest til det de musikalsk kommer fra.
Her er et godt bud på en dansk trio, der kan få succes på livescenen rundt om i landet. De kan appellere til et ungt publikum (både Høyer og AC har været medlem af Raveonettes) og Jakob Bro bør være en inspirator for unge guitarister. Det ældre jazzpublikum kan fornøje sig med velkendt materiale i en lækker nutidig indpakning.
Titlen på på pladen er taget fra en mindre kendt Cole Porter komposition fra musicalen Can Can, der oprindeligt ikke var med ved premieren i 1953, men først blev inkluderet i 2007 ved en opførsel af musicalen i Californien.
Bonusinfo:
Både Jakob Bro og AC spiller i dette efterår med Tomasz Stanko's Nordic Quintet i bla. Irland og Brasilien
Jakob Bro: www.jakobbro.com
My Space: www.myspace.com/jakobbro
Benjamin Koppel og Edgar Allen Poe
Det er den femte udgivelse med saxofonisten Benjamin Koppel i år og har du kun råd til en, så er den her du skal købe. Han er i selskab med bassisten Miroslav Vitous, der i sine unge dage var med til stifte Weather Report og siden har holdt sig i de øverste luftlag indenfor jazzen. Men det er ikke kun pga. Vitous at pladen er interessant. For første gang spiller Benjamin Koppel sammen med sin far Anders Koppel i en jazz-sammenhæng. Stefan Pasborg spiller trommer, Carsten Dahl spiller piano på nogle enkelte numre. Hvilket Thommy Andersson på bas og Jacob Andersen på percussion også gør.
Denne plade er først og fremmest Benjamin Koppels, han har komponeret alle numrene, pånær to som Anders Koppel har taget sig af. Han er i ilden hele tiden sammen med Vitous, hvor de både spiller duo og med de andre musikere. Miroslav Vitous har sin egen baslyd og er vel sammen med NHØP den største bassist der er kommet ud af Europa. Vitous spiller elegant og svinger mellem rasende hurtigt spil på strengene til det mere flydende. Benjamin Koppel har ingen problmer med at spille sammen med Vitous, han skifter mellem sopran-, alt- og barytonsaxofon. Desuden spiller han også på tubax, der er et næsten mands-højt kakkelovnsrør, der kan spille rigigt dybt. Man er ihvertfald ikke i tvivl, når Koppel spiller på den.
Pladens titel er taget fra Edgar Allen Poe's novelle The Poetic Principle, der blev udgivet et år efter Poe's død i 1849. Den omhandler litteraturkritik og Poe's litteraturteori. Bla. er Poe fortaler for at et digt skal skrives for digtets skyld og at det ultimative mål for kunst er æstetik. Alle titlerne på numrene på pladen er taget fra ting som Edgar Allen Poe har skrevet.
Bonusinfo:
Benjamin Koppel spiller d. 8. og 9. august på Copenhagen Jazzhouse sammen med Miroslav Vitous, Anders Koppel, Carsten Dahl og Peter Nilsson.
My Space: www.myspace.com/wwwmyspacecombenjaminkoppel
Bent J er lukket og pakket ned, men det betyder ikke at jazzen er død i Århus. Undergrundsjazzen bliver passet og plejet af Sunship og Jazzselskabet sørger for at holde liv i resten.
Jazzselskabets koncerter bliver som noget nyt afholdt på Fatter Eskils lille scene, så om ikke andet, må der være mulighed for at få fuldt hus til mange koncerter. Programmet byder bla. på Jan Kaspersen Sax Chase, Bitran/Hirabayashi/Rockwell, Lovedale, Niels Præstholm Embla, Mikkel Ploug (og ikke Jeppe Ploug, som der står på Jazzselskabets site), Radiostars og Real People.
Sunship afholder sine koncerter på Musikcafeen i Mejlgade, her kan man bla. opleve A la Cour, Yuma Yuma! og Ung Jazz vinderne Magnus fra Gaarden. Desuden kan man løbe ind i en jazzkoncert i Musikhuset, hvor man i efteråret bla. vil kunne høre Blood Sweat Drum’n’Bass Big Band der fejrer 7 års fødselsdag og at de er udnævnt til basisensemble under Kunstrådet. Farmers Market fra Norge med trommeslageren fra Tord Gustavsen Trio og Supersilent Jarle Vespestad og multiinstrumentalisten Stian Carstensen spiller ligeledes i den Rytmiske sal, hvor Curtis Stigers også kommer.
Jazzselskabet: www.jazzselskabetaarhus.dk
Sunship: www.sunship.dk
Musikhuset: www.musikhusetaarhus.dk
Ambitiøst udspil fra ung saxofonist
På trods af en alder af kun 23 år er saxofonisten Marius Neset allerede en rutineret herre. Han var med til at vinde Young Nordic Jazz Comets i 2005 med Jazzkamikaze, som sidenhen har erobret de danske koncertscener, med deres effektive og udadvendte stil. Han er også medlem af kvartetten People Are Machines, der sidste år udsendte deres debutplade. Gruppen består af Jazzkamikaze-trommeslageren Anton Eger, Pianisten Magnus Hjorth og bassisten Petter Eldh. De udgør også musikerne på Neset's soloudspil Suite for the seven mountains. Suiten er blevet til i forbindelse med Neset's femte år på det rytmiske musikkonservatorium i København. Her blev musikken fremført i forbindelse med hans afgangskoncert.
Musikken består af syv dele, hvor People Are Machines-musikerne suppleres af en stryger-kvartet. Neset har komponeret musikken med kvartetten i tankerne. Han udfordrer dem med avancerede rytmiske mønstre, skift og eksperimenterende udladninger. Dette kombineres med en romantisk tilgang til melodimaterialet. Man kan sagtens kalde Neset's musik for nordisk, selv om ordet "nordisk" i forbindelse med jazz er en fortærsket kliché, er der noget om det i forbindelse med Neset. Han er nordmand og der løber noget fjordvand i årene på ham. Den norske folkemusik er der et eller andet sted. De andre musikere i bandet er også eksil nordmænd og svenskere, der nok bor i København, men utvivlsomt er farvet af at de kommer fra lande med stærke musikalske identiteter.
Marius Neset har mange idéer. Han har tæmmet dem nogenlunde og sat dem sammen til en spændende og lytteværdig plade. Lyden på pladen er rummelig ECM-agtig og det er "mr. Nordic Sound" Jan Erik Kongshaug der har mixet den.
My Space: www.myspace.com/mariusneset
Fed melodramatisk stemning
