torsdag, september 17, 2020

Jan Kaspersen: Jungle Money 2 - On the spot (Olufsen) CD/DL/stream

Det er tre dejlige jazzafvigelser der mødes i Jungle Money. Der er efterhånden gået 6 år siden de lavede den første Jungle Money plade. Der er sket lidt siden da med trioens udtryk. Mest markant er at Jan Kaspersen har skiftet Rhodes og synth ud med et klaver. Det betyder ikke, st jeg bliver mindre vild med det. Det er free jazz. Fri ånd og sjæl. Det er grænseløst og (vid)underligt.

Peter Friis Nielsen tager sig af el-bassen og Claus Bøje af trommerne. De har free jazzen med sig som en naturlig del af deres musikalske udtryk. Det bliver aldrig anspændt eller stereotypt at lytte på. De har lavet et meningsfuldt freejazz album, der lige nu på dagens danske jazzscene indtager sin helt egen plads. Er du bare det mindste til freejazz, så skal du høre den her plade. 

Ingen kommentarer: