Tallet er magisk. Enhver med en sund forstand ved at det handler om LP’en. 33 1/3 - hastigheden som den store sorte vinylskive afspilles med på pladespilleren.
Jeg har valgt at hylde LP’en, omdrejningspunktet for min mangeårige interesse musikken, i jazznyt-bloggens post nr. 3333 - det har næsten taget 18 år, at komme hertil. Med lidt kvik hovedregning er jeg kommet frem til, at jeg skriver indlæg nr. 10.000 når jeg fylder 90 år.
Jeg fik allerførste LP til min ni års fødselsdag i 1977. Det var Gasolins Efter endnu en dag. Jeg havde godt nok allerede Jullerup Færgeby, Kaj og Andrea og en Ingrid og Lillebror plade på LP. Men det var første gang jeg fik en rigtig plade, som jeg havde ønsket mig. Jeg havde en lille Philips rejsegrammofon med indbygget højtaler. Oh My goodness! Det var stort.
Det var selvfølgelig først mange år senere at jeg fandt ud af hvem ham der Palle Mikkelborg var, der var nævnt på pladecoveret. Gasolin’ var og er fede - og jeg synes stadig at Efter endnu en dag er den bedste plade som de har lavet.
Den store sorte vinylplade, der er pakket ind i et stort kvadratisk paphylster har været og er stadig udgangspunkt for mange fede oplevelser. Først og fremmest er der musikken, der rent ud sagt lyder orgasmelækker, når vinylen lægges under en god pickup og klemmes ud gennem et fedt hifianlæg.
Med LP’erne dyrker jeg en samlermani. Jeg er evigt og altid på jagt efter den næste plade som jeg mangler. For tiden er jeg på jagt efter - eller som det også kan formuleres - afsøger jeg de økonomiske grænser for, hvornår jeg kan tillade mig, at købe følgende 25 plader:
Mal Waldron: Mal/2 (Prestige 1957)
Art Pepper: Meets the Rhythm Section (Contemporary 1957)
Horace Parlan: Us Three (Blue Note 1960)
Duke Ellington & His Orchestra: Piano in the Background (Columbia 1960)
Charlie Rouse: Bossa Nova Bacchanal (Blue Note 1963)
Sahib Shihab & The Danish Radio Jazz Group (Oktav 1965)
Albert Ayler: New York eye and ear control (ESP Disk 1966)
Miles Davis: Nefertiti (Columbia 1968)
Don Patterson with Sonny Stitt: Brothers-4 (Prestige 1969)
Donny Hathaway (Atco 1971)
John Coltrane: Sun Ship (Impulse 1971)
Hampton Hawes: Northern Windows (Prestige 1974)
Donald Byrd; Steppjng into tomorrow (Blue Note 1974)
Joe Henderson feat. Alice Coltrane: The Elements (Milestone 1974)
Monty Alexander feat. Ernest Ranglin: Rass! (MPS 1974)
Cleveland Eaton: Plenty Good Eaton (Black Jazz 1975)
Candido: Dancin’ & Prancin’ (Salsoul 1979)
Atmosfear: (Dancing in) Outerspace (Elite 1979) 12”maxi
Freeez: Southern Freeez (Pink Rhythm 1980)
Apocalypse: Twilight Music (Mood Records 1980)
Incognito: Jazz Funk (Ensign 1981)
Ed Motta: Entré e Ouca (WEA 1992)
Matthew Halsall: Salute to the sun (Gondwana 2020)
Alfa Mist: Bring Backs (Anti- 2021)
Adrian Youngee & Ali Shaheed Muhammad: Jazz is Dead 10 Remixes (Jazz is Dead 2022)
LP’er , vinyler, grammofonplader eller hvad man ellers kalder dem. De trives og lyder bedst med 33 1/3 omdrejninger pr. minut, medmindre de skal spilles på 45 omdrejninger - men det er anden historie og ødelægger grundlaget for dette blogindlæg. Jeg trives med pladerne. Hurra for dem - og tak fordi du har lyst til at følge min blog. Lige om lidt begynder jeg rejsen mod de næste 3333 blogindlæg. Mon ikke det også tager 18 år?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar