I pressematerialet står der, at pladetitlen Turkis er valgt, fordi det er farven på horisonter, på det åbne og på alt det, der venter, når man slipper kontrollen, lader sig føre med og giver plads til, at noget kan ske. Jeg kan alligevel ikke lade være med at synes, at det også er ret sejt, at turkis samtidig er farven på manden bag pladens Citroën ID19 fra 1963.
Det er Bjarke Falgrens andet album i eget navn. Han spiller violin og har skrevet og arrangeret musikken, der både henter inspiration fra Norden og Latinamerika. Særligt sidstnævnte falder jeg pladask for på nummeret Cigarillos Por Favor, hvor den herboende cubanske conga-spiller Eliel Lazo gør sit til, at stemningen kommer til at syde noget så eftertrykkeligt.
Turkis er et meget vellydende og melodisk album, der tager den med ro. Bjarke Falgren bygger et smukt og originalt univers op, hvor violinen – som vi så ofte forbinder med swingjazzen – finder nye stier. De kan sagtens swinge, men de taler i endnu højere grad til hjertet end til fødderne.
Falgren har samlet et stærkt hold omkring sig med Heine Hansen på klaver, Wurlitzer og Rhodes, Anders Holm på trommer, Morten Lundsby på bas, Eliel Lazo på congas og Jakob Holm på guitar.
Vinyludgivelsen kommer i en flot gatefold, der matcher den elegante musik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar