Grundlæggende er karaktersystemet et endimensionelt og fantasiforladt system, som jeg ikke nærer den store tillid til. Derfor er det en ekstra stor fornøjelse, når to elever fra musikefterskolen Klejtrup slutter skoleåret af med at udgive en EP på streamingtjenesterne, hvor den skal finde sin plads i det store digitale hav. De har så meget musikalsk på hjerte, at jazzbloggeren har gået og storhygget sig med at lytte til musikken. Og helt ærligt – det betyder meget mere end et tal ved en eksamen. De rækker ud og finder lyttere. Musikken lever.
Karl Brodersen på tangenter og Tobias Søndergaard på trommer har skabt tre numre, hvor de med ro, forståelse for øjeblikket og en stærk sans for improvisation nærmest jammer sig gennem musikken. Der er en grundmelodi, som de mødes omkring, og herfra kommunikerer de med en modenhed gennem instrumenterne, der efterlader et stort indtryk.
Det ni minutter lange åbningsnummer Hvornår løber med prisen som EP'ens stærkeste nummer. Lyden af Wurlitzer og de trommer, der stille og roligt vokser frem, kan godt sende tankerne i retning af Svaneborg Kardyb – og så alligevel ikke. De to unge musikere er ikke bange for at flagre ud ad tangenter og trommer og skabe deres helt eget udtryk. De har skabt en både vellykket og overbevisende debutudgivelse, og jeg håber, de fortsætter med at lave musik sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar