Jakob Dinesen: Keys & Strings (Stunt) CD/DL/stream

Man har været en rimeligt fraværende jazzlytter, hvis man ikke ved hvem saxofonisten Jakob Dinesen er. Debutpladen For music use only fra 1999, udkom på Thomas Blachmans kultpladeselskab Manrec. Siden har han gjort sig bemærket på en lang række plader i eget navn, sammen med ældre herrer som Fessor og Hugo Rasmussen og mere jævnaldrende kumpaner i nogle af de mest markante danske jazzbands fra nullerne; Once around the park og Beautiful Day.

Keyboardspilleren Nikolaj Torp Larsen fra førstnævnte band er en vigtig medspiller på den første af de to CD’er i Jakob Dinesens nye album Keys & Strings. Sammen med Carsten Dahl på piano har de tre stærke musikalske personligheder været i Kæv Gliemanns studie.

Musikken de har lavet er et stærkt afhængighedsskabende bud på en af jazzens mindst anerkendte genrer, den glatbarberede smooth jazz. Selv om der ikke er hår på bollerne, betyder det ikke at der ikke er nosser i kunstneriske kvalitet. Nikolaj Torp Larsen laver lækre klangflader, der i samspillet med Carsten Dahls lydhøre pianospil skaber grobund for noget af det smukkeste saxofonballadespil, jeg længe har hørt.

Det er ikke nok for Dinesen, der på den anden CD Strings fortsætter med noget af det samme som han lavede på albummet Yasmin, en af mine favoritter fra 2014. Det er en blanding af Dinesens egne kompositioner og nogle enkelte standards. Anders AC Christensen tager sig af bassen på pladen, hvor der også er tre bassist-tributes. En til Dinesens mentor, Hugo Rasmussen, en til Charlie Haden og endelig en til Nicolai Munch Hansen. Det er kvartetformatet der får hjælp af strygerne. Pånær den sidste, Everything happens to me, hvor DInensen får hjælp af Thailand Philharmonic Orchestra. 

Keys & Strings er en omfattende udgivelse, hvor jeg ikke har kedet mig på noget tidspunkt. Jakob Dinesen kan godt lefle for lytteren. Men han forfalder aldrig til banaliteter og ligegyldigheder.

Sundance

Jakob Dinesen: Yasmin (Stunt)

Dengang vi ventede vores første barn var Frank Sinatra og Count Basie’s album It might as well be swing (den med Fly me to the moon) en af de plader jeg hørte allermest. Jeg var så glad for den, at jeg foreslog at vi tog den med til fødslen og lod den være soundtracket på den store dag. Saxofonisten Jakob Dinesen venter i disse dage på, at hans kone Yasmin (aka. sangerinden Yazz, som Dinesen lavede det festlige latinjazz-album So Danso med i 2012) skal føde deres første barn. Det falder sammen med udgivelsen af Dino’s album Yasmin. En plade han oprindeligt havde tænkt som et sax-piano duoalbum sammen med den thailandske pianist Darin Pantoomkomol (Dino har i de senere år opholdt sig i Thailand om vinteren, hvor han har spillet med mange forskellige thailandske jazzmusikere). Indspilningen var lavet i Thailand. Hjemme i Danmark blev projektet udbygget. Der blev lagt strygere på 5 numre. Magnus Hjorth - der lavede en Gershwin-strygerplade for nogle år siden blev kaldt ind, mens AC (bas) og Jakob Høyer (trommer) lagde det sidste jazzede touch.

Yasmin er et lækkert roligt soundtrack til gode stunder (som f.eks. en fødsel). Dino er i en smittende, karmalignende ro når han spiller sax, ikke ulig Ben Webster eller Stan Getz. Pladen er en blanding af standards og Dino’s kompositioner. Her er hans egen Yasmin helt vidunderlig. Den er ligesom de tre resterende numre uden strygere, lavet sammen med Per Møllehøj (guitar) og Hugo Rasmussen (bas). Billy Strayhorn’s Lush Life er hørt mange gange før og Dino formår alligevel at gøre den til hans egen. Det er derfor at Yasmin er en god plade. Den er jazz med jazz på. Det er Dino’s version af klassisk jazz. Tak for den!

Sinatra og Basie kom aldrig med til fødslen. Det hele gik så hurtigt, at den ikke kom med på fødegangen. Helt ærligt, så skænkede jeg heller ikke den plade en eneste tanke. Musik kan fylde et helt liv. Det kan børn også.

sundance.dk