Smuk Zvuk: Call me a princess (MA Records) digital

 

Man kan ikke beskylde vibrafonisten Viktoria Søndergaard fra Baryl for at sidde stille og vente på, at tingene sker. Nu har hun eksempelvis lavet et duoalbum  sammen med den tjekkiske bassist Klára Pudláková. De kalder deres duo for Smuk Zvuk, hvor det sidste ord er tjekkisk og betyder lyd. De har sammen lavet musikken i Oslo om vinteren, hvor de har ladet sig inspirere af vejret, de grå gader i Oslo, de korte dage og det smukke hvide snelandskab.

Dualiteten er i stemningen og mødet, hvor de blander det enkle og ligefremme med det mere dybdesøgende. Det er Oslo Waltz et godt eksempel på, her går der næsten old school hygge i den med enkelte ridser undervejs og den helt forrygende kommentar til sidst, hvor de griner sammen og en af dem nærmest overrasket siger: “I like this one” og den anden svarer: “Yeah?”

Call me a princess er et smittende møde mellem to musikere, der bobler af kreativitet og stor original musikalitet. Hvis du giver dig selv tiden og hører den mere end nogle få gange, så går den i blodet på dig.

Bandcamp

Barre Phillips & György Kurtág jr. Face à face (ECM) >> Enrico Rava & Fred Hersch: The Song is You (ECM) >> Lubos Sokoup & Christian Pabst: Levitas (Animal Music) >> Anders Koppel & Henrik Dam Thomsen: Gently (Cowbell Music)

Der skal tango til to eller noget i den retning. Her har jeg sat fokus på fire nye plader med to mennesker der mødes med hver sit instrument.  Nogle er mere traditionsbundne i jazzen end andre, der kun har lidt med jazz at gøre. 

På den første møder vi en legende ud i improjazz. Den 88 årige bassist Barre Phillips krydser klinger med den langt yngre ungarer György Kurtág jr. der er søn af komponisten af samme navn. Sønnen bruger elektronikken. Han er også improviserende. Det er i et labyrintisk samspil at gnisterne opstår. Det er fascinerende underfundigt.

Italienske Enrico Rava hører vi i et mestermøde med den amerikanske pianist Fred Hersch. Rava spiller på flugelhorn. Den varme og rolige tone besvares af et dybt empatisk klaverspil fra Hersch. De er tro mod jazzens traditioner og har en masse at fortælle. De spiller både standards og spontane improvisationer. En stærk og anbefalelsesværdig plade. 

Den herboende tjekkiske saxofonist Lubos Sokoup har lavet en plade sammen med den tyske pianist Christian Pabst. Han har spillet i Sokoups kvartet i mange år. Her er det kammerjazz i både lyd og stil. Nærværende og vellydende som stod de i stuen overfor dig. Der er elementer af noget klassisk musik - ellers er det primært jazzens energi og dynamik der driver dem. 

Jeg har gemt det bedste til sidst. Det er kun to år siden deres første duoplade kom. Anders Koppel på Hammond B3 og Henrik Dam Thomsen på cello har spillet sammen i over 25 år - og har dyrket duoformatet mere intenst i de senere år, hvilket giver god mening, når man hører Gently. Det er musikalsk magi, når Koppels malende Hammond og Dam Thomsens flydende cello mødes. Det er filmisk, levende og en stor lytteoplevelse.

Freetown Quartet: Christiania - live at Børneteatret (Animal Music) LP/DL/stream

 

Det er den slags jazz der ofte betegnes som skæv. Der er alt for meget swing til at det kan kaldes free jazz og det placerer sig for meget udenfor beboppens rammer. Det er nærliggende at nævne Ornette Coleman i den sammenhæng - det var der ham var mesteren. Her går de skridtet videre.

Pladen åbner dog et lidt andet sted. Vi er på Børneteatret på Christiania, hvor den herboende tjekkiske  saxofonist Lubos Soukop har inviteret landsmanden og pianisten Vojtech Prochazka indenfor. Her er de sammen med bassisten Emil Brun Madsen og trommeslageren Morten Hæsum på scenen under navnet Freetown Quartet. De starter med Emil Brun Madsens hip hop influerede lækkerbisken Sub Nights. Herefter følger tre numre af Soukop og en enkelt af Prochazka. Soukops myndige og fyldige spil breder sig med kant og finesse. Det er både teknisk og emotionelt sikkert. Fuld af spænding og nerve.

Pladen afsluttes meget passende med Ornette Colemans Times Square i en heftig free disco version. Det er mildest talt pissefedt. Pladen udkommer nogenlunde samtidig med at der er kommet et afsnit i podcast serien Farlige Toner, der omhandler Christiania Jazzklub. Både pladen med Freetown Quartet og podcast afsnittet kan anbefales.

Animal Music

Lubos Soukup Quartet featuring Lionel Loueke: Zeme (Animal Music) CD

Den tjekkiske saxofonist Lubos Soukup har boet i Danmark siden 2010 og har udgivet et par albums, mens han har boet her. På det nye og tredje album har han inkluderet en prominent gæst, som han mødte på SummerSession på Vallekilde Højskole for nogle år siden. Den afrikanske guitarist Lionel Loueke er perfect match for Lubos Soukup, der ikke lægger skjul på sin Wayne Shorter inspiration.

Efter en lille turné med Soukups kvartet gik Loueke i studiet med dem og medvirker på 6 af pladens 9 numre. Når man inkluderer Lionel Loueke på en plade, så får man en komplet pakke. Guitaristen fra Benin er en eklektisk musiker der formår, at mikse f.eks. George Benson med vestafrikanske musiktraditioner, hvor vokal og guitar hænger sammen i et hele. Det er den rolige ballade Shikara et godt eksempel på. Loueke får på magisk vis transformeret sit spil fra det afrikanske til det amerikanske og tilbage igen. Det ville være for simpelt at kalde Loueke for en afrikansk George Benson, dertil er han alt for sofistikeret. I øvrigt tænker jeg også mere på Pat Metheny, når jeg hører nummeret C.

Lubos Soukup har med Zeme lavet sit hidtil bedste album. Der er tighte sager som Falling Star, hvor Lubos Soukup's saxofon er den ild, der kommer af de gnister som musikerne spreder. Bassisten Morten Haxholm er en fornøjelse, at høre  med det præcise og autoritative spil. Trommeslageren Morten Hæsum er den eneste der har medvirket på alle Soukups plader og er sammen med den tyske pianist Christian Pabst med til, at give det sidste til Soukups velspillende kvartet. Zeme er med andre ord en vellykket, nutidig og melodisk jazzplade.

lubossoukup.com

Miroslav Vituos: Music of Weather Report (ECM)

Han er ubestrideligt en af de største jazzmusikere, som Europa har fostret. Den tjekkiske bassist Miroslav Vitous dannede sammen med en anden stor europæisk jazzmusiker Joe Zawinul, bandet Weather Report i 1970. De boede begge i USA og bandet gik hen og blev det nok mest populære band indenfor jazzen. Men da det skete, var Miroslav Vituos allerede ude af Weather Report og blev erstattet af Alphonso Johnson, der senere blev erstattet af Jaco Pastorius. Vituos forlod bandet p.g.a. uenighed med Zawinul, der gik i en mere populær retning med inspiration fra den sorte funk. Desuden så Vituos heller aldrig nogen penge. 

Han lavede i 2009 pladen Remembering Weather Report for ECM Records. Nu vender han atter tilbage til bandet med en spændende opsætning. Trommeslagerne Gerald Cleaver og Nasheet Waits har fået hver deres kanal, ligesom saxofonisterne Gary Campbell og Roberto Bonisolo. Aydin Esen på keyboards har dog fået lov til at brede sig ud over begge kanaler. Megahittet Birdland kommer ud at flyve på Birdland Variations, hvor de frækt leger med temaet, som et barn der skal forsøge at klippe efter kanterne, men alligevel kommer til at klippe en bid af her og der, som ellers skulle have været der. Det er modigt at give Weather Report den helt store improtur, hvor Vitous med dette projekt bevæger sig væk fra de rocklignende rytmer, der ofte har været omdrejningspunkt i Weather Report. 

ecmrecords.com

MAdHAs (Gateway)

MAdHAs er en groovy og avantgardistisk jazzfest. Bassisten Emil Brun og trommeslageren Morten Hæsum leverer et pulserende fedt beat, der bruges af trompetisten Jimmy Nyborg fra Sverige og saxofonisten/klarinetisten Lubos Soukup fra Tjekkiet til, at sende nogle drøje jazzhug til højre og venstre. Alle musikerne har huseret på konservatorier og i den danske jazzundergrund i flere år. De spiller med et åbent og direkte udtryk, hvor der ikke tages nogen gidsler.

Kan man lide en funky basgang, en sejlende trommerytme, en rå og upoleret trompet og en risky saxofon, så er MAdHAs et rasende godt bud. Pladen er deres debut og fungerer godt i sit blomstrende rod. Der er en dynamisk vekslen mellem ultrakorte numre og andre af mere normal længde. Kvartetten må helt sikkert være et suverænt liveband, når de kan lave en plade, hvor de transformerer så megen energi og spilleiver ud gennem højtalerne hjemme i stuen.

facebook.com/Madhasmusic

jimmynyborg.com/bands/madhas/

Lubos Soukup Ensemble: Through the mirror (Animal Music)

Den tjekkiske saxofonist Lubos Soukup har boet i København siden 2010. Han udsendte i slutningen af 2012 et kvartetalbum, der nu fører os frem til dette album, hvor kvartetten er blevet til et ensemble med yderligere 6 blæsere og 4 strygere. Det er et transeuropæisk projekt i mere end en forstand. København er udgangspunktet. Her har Soukup samlet kvartetten der består af tyskeren Christian Pabst på piano, svenskeren Joel Illerhag på bas og danskeren Morten Hæsum på trommer. Herudover er de supplerende seks blæsere fra Danmark, England og Sverige mens strygerne er fra Soukup’s hjemland Tjekkiet.

Musikken er bl.a. inspireret af litteratur (Milan Kunderas klassiske roman Tilværelsen’s ulidelige lethed), af det at være en udlænding i Danmark og af instrumentforbilledet Wayne Shorter. Der er en centraleuropæisk glød, som kendes fra den klassiske musik (eks. Anton Dvorak). Der er jazzens umiddelbarhed og spontanitet. Soukup kombinerer dem i et ambitiøst setup, uden at miste overblikket.

lubossoukup.com

Lubos Soukup Quartet: Beyond the borders (New Port Line)

Den tjekkiske saxofonist Lubos Soukup landede i 2010 i København for, at gå på det Rytmiske Musikkonservatorium. Han havde allerede været omkring konservatorierne i Prag og Katowice. I København mødte han svenskerne Joel Illerhag (bas) og Oscar Grönberg (piano) samt danskeren Morten Hæsum (trommer) og lavede en kvartet. I efteråret 2011 var de på turné i Tjekkiet. Turnéen blev afsluttet med en studieindspilning i Tjekkiet. Pladen byder på ni numre skrevet af Soukup. Han forsøger at indfange stemningerne og følelserne han mødte, da han kom til København - et af numrene hedder meget passende Windy day in Copenhagen.

Musikken befinder sig i et spændingsfelt mellem Wayne Shorter Quartet og mere nordiske klange. Soukup har en selvsikker tone på sax'en. Hans samarbejde med de nordiske musikere giver power og fylde. At pladen hedder Beyond the borders er logisk. Soukup virker meget bevidst om hvad det er han bruger de enkelte musikere til. Han bruger bevidst muligheden og det at han er i norden til, at farve musikken. Et fint album fra en saxofonist vi helt sikkert kommer til, at høre mere til.

lubossoukup.com