Blue Lake: The Animal (Tonal Union Records) LP/digital

 

Ophavsmanden bag Blue Lake er Jason Dungan er fra USA. Det må være den indlysende forklaring på, at albummet The Animal svømmer over i en fantastisk stemning af americana, folk og jazz. Stilen er rolig og flydende, nærmest ambient. Dungan er en multiinstrumentalist, der behersker diverse strengeinstrumenter, piano, trædeorgel etc. Musikken lyder ikke umiddelbart til at være skabt i København som det er tilfældet. Han får hælp fra Carolyn Goodwin på klarinet, Oliver Laumann på trommer, Pauline Hogstrand på viola, Nicole Hogstrand på cello og Tomo Jacobson på bas.

Musikken vokser frem mellem musikerne. Det er en kollektiv ikke-hierakisk udladning, hvor musikken er en organisme, der næres af musikerne. Jason Dungan bruger musikere med baggrund i jazz og klassisk til, at frembringe sin uramerikanske musik. Jason Dungan tilsætter det en nordisk æstetik. The Animal er den første udgivelse fra Blue Lake, hvor der er brugt et fuldt band i skabelsen af musikken. Det er det kun blevet endnu mere betagende af. Det er en meget original og anbefalelsesværdig udgivelse.

Bandcamp

Oskar Schönning/The Calle Stenman Quintet: America, Oh America (Hail Melvin! Records) LP/DL/stream

 

Dobro guitar og jazz? Så er vi på vej ud af en støvet landevej i Midtvesten. Americana, roots, jazz og blues mødes i et langt og inderligt kys. Det er så skønt og varmt det her.

Den svenske trompetist Calle Stenman står i spidsen for kvintetten, der bla. tæller saxofonisten Martin Wirén alias Bear Garden. De er sammen med Oskar Schönning, der ellers er kendt som bassist, men her spiller han på bluegrass hofinstrumentet Dobro guitaren.

Pladen byder på vemodsfyldt musik med store vidder. Der er humor som på President, hvor Sara Parkman med smil i stemmen på svensk synger om, at man kunne have været præsident i stedet for at kende svarene på spørgsmålene i TV’ets gameshows. 

America, Oh America er drømme og udlængsel, der klares med svensk gåpåmod og musikalitet. Den är skitbra!

Calle Stenman

Ned Ferm: Spent all the money (Stunt)

Det er altid dejligt med overraskelser. Specielt de positive. Den amerikanske saxofonist Ned Ferm har opholdt sig i Danmark siden starten af nullerne. Her har han bl.a. spillet fast med Nicolai Munch Hansen, Mads Hyhne og Anderskov Accident. Han har også optrådt som gæsteindslag ovre i rocken. Men det er jazzen han er mest kendt for herhjemme. Når alt det er sagt, er det meget overraskende at Ned Ferm's første soloplade henter så stor inspiration fra country, folk og blues som det er tilfældet. Hjemme i staterne har han et countryband, hvor han synger og spiller banjo, så det er måske ganske lige til for Ned Ferm.

Afslappet jazz, roots, country og blues i behagelig balance. Bob Dylan er ikke langt væk. Ned Ferm er ligesom Dylan heller ikke nogen stor sanger i gængs forstand. Der er til gengæld nerve og indlevelse i stemmen. Han synger ikke med den samme rustne brægen som Dylan. Ned Ferm synger mere tæt op ad sit eget saxspil. Wedding Song er et formidabelt eksempel. Her synger han duet med Marie Fisker, der også er med på Can’t believe You just did it again, hvor hun synger duet med Kira Skov. De medvirkende musikere på Ned Ferms plade er med til at løfte den væsentligt. Den vanvittigt smukke Hymn to her har en forrygende intens bassolo fra Nicolai Munch-Hansen, der sammen med Rune Kjeldsens slideguitar og Jakob Høyers bækkenspil skaber et helle midt i nummeret. Emanuele Maniscalco medvirker på piano, pumporgan og Wurlitzer og Mads Hyhne er med på trombone. Spent all the money er selvfølgelig et anbefalelsesværdigt album, der godt kunne løbe med en Danish Music Award i crossoverkategorien.

Stunt Records sidder på et kunstnerisk guldæg lige nu. Det startede med Kira Skov og den meget roste When we were gentle. Ned Ferm’s plade fortsætter i det spor. Lige om hjørnet venter Marie Fisker og Kira Skov’s album The Cabin Project, hvor Ned Ferm også har ydet en væsentlig indflydelse. Det kan kun blive godt.

sundance.dk

Ben & Ellen Harper: Childhood Home (Prestige Folklore/Universal) >> Rosanne Cash: The River & The Thread (Blue Note/Universal)

Det sker sjældent eller mere præcist aldrig, at der anmeldes en countryplade her på Jazznyt. Men nu er der altså landet et par plader i stakken til anmeldelse. Jeg har vel fået dem fordi den ene er udgivet af Blue Note og den anden af Prestige Folklore (en genoplivet sublabel til jazzselskabet Prestige). Da jeg samtidig også har set flere amerikanske TV-serier - True Detective, Fargo og Banshee - hvor roots og country er en naturlig del af soundtracket, så var jeg også kommet i god form til noget americana. 

Den første plade er med søn & mor, Ben & Ellen Harper. På deres første fælles album sætter de fokus på akustisk rootsinficeret folk, blues og country. Det er musik i vaskeægte countryånd. Der er melankoli og intimitet i træhytten. Ben Harper’s mormor og morfar stiftede i 1958 The Folk Music Center & Museum i Claremont, Californien. Centeret tiltrak i 60’erne og 70’erne folk som David Lindley, Taj Mahal og Ry Cooder. Musikere der blev en del af Ben Harper’s barndom og opvækst. Mor videreførte siden centret. Så når mor og søn er sammen er det traditionerne der hyldes. Det er americana i bedste forståelse. Instrumenthåndteringen er formidabel. Musikken sætter sig mere sundt i kroppen end et all inclusive morgenmåltid på en amerikansk diner.

Hvor det er første gang, at Ben Harper er sammen med sin mor på plade. Så forholder det sig lige omvendt med Rosanne Cash, der startede karrieren hos faren Johnny Cash i starten af 70’erne. Hun er vokset op på en countrydiæt. Har flirtet med pop og rock. Hun er på sikker hjemmebane på albummet The Song and The Thread. Det hviler på en sund og nærende blanding af roots, country, americana, folk, blues og singer-songwritergenren. Med en stemme fuld af nærvær og sjæl har Rosanne Cash ikke problemer med at komme hjem i vore hjerter. Det er rasende velspillet med cameo-optrædender fra bl.a. John Prine, Derek Trucks og Jon Cowherd.

benharper.com

rosannecash.com