Ray Charles: No one does it like… Ray Charles! (Tangerine Records) LP/CD/digital

 

Det er ikke det jeg plejer at skrive om her på bloggen. Når der så alligevel dukker en promotionmail op med nyt om en Ray Charles plade, så kan jeg ikke holde mig tilbage. Ray er en af mine allerstørste helte. Ligegyldigt hvilket humør jeg er i eller hvilken tid det er på døgnet, så er Ray Charles altid sagen. Det er jazz, rhythm’n’blues, soul og country. Han startede pladeselskabet Tangerine Records i 60’erne. I dag sørger The Ray Charles Foundation for at genudgive remasterede udgaver af pladerne fra Tangerine bagkataloget. De har i år genudsendt flere Ray Charles plader, der i den grad kan tåle et genhør med nutidens ører. 

Der er Love Country Style fra 1970, hvor han spiller countrysange med et jazz/soul/blues twist. Hør feks. hans fortolkning af Johnny Cash hittet Ring of fire. Så er der hitalbummet Ingredients for a recipe of soul fra 1963, der åbner med Busted, der også var en Johnny Cash sang men som Ray Charles fik endnu større succes med - han fik bla. en Grammy for den. Det oversete 1974-album Come live with me har ikke været genudgivet siden den udkom. Så meget desto mere er der grund til, at høre den. Det er ballader, Wurlitzer og strygerorkester.

Den seneste er No one does it like… Ray Charles! Det er en opsamling med numre, der kun har været ude på single eller som bonustracks. Pladen åbner med My baby don’t dig me fra 1964, hvor B-siden Somethings wrong også er med. Det er Ray Charles på højden af karrieren med storladen big band soul. Ray Charles var superproduktiv i 60’erne og det var almindeligt med 7-8 singler om året, hvor 3 af dem ikke var med på noget album, så der har været nok at plukke af. Pladen lukker med den smørbløde My heart fries for you fra 1964, som han fik et top 40 hit med. Inden da har der være et par ægte Ray Charles bangers som No one og Don’t set me free, der er grund nok til at bruge tid på albummet. 

Ray Charles døde for 21 år siden. Jeg er glad for at jeg oplevede ham live i Stockholm I sommeren 1992, hvor det pisregnede under hele koncerten, hvilket han var helt og aldeles upåvirket af. Han er for evigt en af de allerstørste i min musikalske verden.

Bandcamp

SP Just Frost: Live in CPH (Revinylize) LP

Inden halvfemserne sluttede, havde den københavnske trio SP Just Frost med stor succes, sat gang i mange fester rundt omkring på de danske spillesteder. Personligt oplevede jeg dem adskillige gange på Fermaten i Herning. Jeg var totalt og aldeles blown away. Ikke siden jeg var til dobbeltkoncert med Dr. John og Allen Toussaint i Philadelphia i 1988, havde jeg oplevet nogen der kunne spille så sprællevende, svedig New Orleans rhythm’n’blues og funk, som de tre var i stand til. Festen blev fulgt op med en CD, Live in CPH, som på forrygende vis indkapslede og dokumenterede det helt særlige som de tre var i stand til. Siden er det blevet endnu flere plader og ikke mindst koncerter. 

Optagelsen fra Café Bopa i november 1998 er for mig stadigvæk den bedste de har lavet. Så da min lokale pladepusher, Fryde fra Respin fortalte, at han gik og arbejdede på at lave en genudgivelse af pladen på vinyl, blev glæden stor. Den var selvfølgelig kun udgivet på CD i 1998, hvor de fleste troede, at vinylen var død. Der er mange plader fra den tid, som man ikke behøver på vinyl. Men der er også dem, der bare skriger på en genudgivelse og her er Live in CPH en regulær knaldperle. Fryde har startet selskabet Revinylize og er gået all-in med udgivelsen, der er presset på guldvinyl i et begrænset oplag hos Nordsø Records. 

Pladens 11 numre er som et N’awlins party mixtape, hvor der kun er taget numre fra øverste hylde. Her er Somebody changed the lock og Iko Iko, som Dr. John gjorde kendte med albummet Gumbo eller hvad med Chuck Berry’s You never can tell, Hank Williams’ Jambalaya, Bobby Womack’s Used to love her eller jazzklassikeren Basin’ Street Blues? Alle er spillet med et overskud og en sikkerhed, som der kun høres I New Orleans. Søren Frost på trommerne kan spille New Orleans shuffle, Esben Just danser på tangenterne mens SP holder et steady beat. Dengang pladen blev udgivet, skrev det ansete New Orleans musikmagasin OffBeat, i deres anmeldelse af pladen: “Close your eyes and this spirited celebration will transport you to the heart of the New Orleans street-beat scene, even if you already live here.” God fornøjelse.

facebook.com/ReVinylizeRecords/

Thorbjørn Risager & The Black Tornado: Songs form the road (Ruf Records) CD+DVD >> Mighty Sam McClain & Knut Reiersrud: Tears of the world (ACT)

Her er to gode nordiske bluesplader, der begge udkommer på et tysk pladeselskab. Den ene er med danske Thorbjørn Risager der udover at have opbygget et større og større dansk publikum, også har erobret blueshjerterne i specielt Sverige og i særdeleshed Tyskland. Det betyder bl.a. at Risager kan tage på længere turnéer i det store land sydpå. Det er også i Tyskland, at vi møder Thorbjørn Risager & The Black Tornado i en 10 mands udgave. På et udsolgt The Harmonie i Bonn blev det aktuelle album indspillet i januar i år. Det tyske pladeselskab Ruf Records har med deres serie Songs from the roads tidligere udgivet albums med Canned Heat, Jeff Healy og Luther Allison. I en kombi med både CD og DVD er turen nu kommet til Thorbjørn Risager. Der er for kendere af Risagers tunge soulfyldte blues ikke noget nyt under solen. Gevinsten ved dette album er at den er indspillet live. En smittende stemning er indfanget og formidles fornemt på både CD og DVD. Bandet spiller veloplagt og udadvendt. Er man dansk bluesfan, så er denne udgivelse et must - man bliver ikke skuffet.

Fra Norge kommer guitaristen Knut Reiersrud der sammen med den nyligt afdøde amerikanske sanger Mighty Sam McClain har begået et forrygende album. Det er rhythm'n'blues der emmer af B.B. King, Solomon Burke, Bobby Blue Bland, blues, soul og strygere. Det flyder ubeværet fra et band der med grooves og stemning lyder som noget fra en anden tid og et helt andet land end Norge. Det er meget høj klasse. Det eneste problem jeg har med pladen, er pladeselskabet ACT’s kliniske pladecoverstil, der i den grad mismatcher musikken. Den findes heldigvis også på vinyl, med et mere passende cover udgivet af det norske pladeselskab Big Dipper.

risager.info

knutreiersrud.no