Viser opslag med etiketten soundtrack. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten soundtrack. Vis alle opslag

tirsdag, august 06, 2024

Astral Cinema (Sound by Struck) LP/digital >> Fuld af kærlighed - original score (Sound by Struck) LP/digital

 

Måske var det et forvarsel, da han var med til at lave en af de bedste James Bond titelmelodier, der aldrig blev brugt. Tomorrow never dies fra 2001 med Swan Lee er en klassisk stemningsfuld popmelodi. Der gik ikke lang tid efter det, før Jonas Strucks navn dukkede op i rulleteksterne på film, hvor han havde lavet musikken. Han er stemningernes mand - han er inspireret af mange musikalske strømninger - og har i det fundet sin egen musikalske stemme. 


Med det nye band Astral Cinema har han fået en platform, hvor han kan skabe musik til film der ikke er lavet. Bandet består ud over ham selv på guitar og piano, af Nikolaj Torp Larsen på diverse tangenter, Anders AC Christensen på bas og piano og Jakob Lilfar Høyer på trommer. Bandet hqr skrevet musikken sammen.


Det er musik der i sit organiske udtryk kan virke gammeldags. Det er det ikke. Der er noget der kan pege ind i musik fra mange forskellige tidløse filmkomponister. Komeda, Morricone eller Lai, der nok havde deres storhedstid for mere end 50 år siden, men lavede stemningsskabende melodier. Det er altså melodierne, stemningerne og ikke mindst de mange fine detaljer i det organiske lydbillede, der er drivkraften. 


Jonas Struck har lavet filmmusikken til filmen Fuld af kærlighed, der også er udkommet på vinyl. Det er musikken man kan høre i filmen, der er på pladen. Det er beundringsværdigt, at Jonas Struck sørger for at musikken kan leve videre på egne ben længe efter filmen. Filmmusik på plade er en særlig genre. Her står musikken lige pludselig på egne ben. Her er ingen ledsagende billeder eller ord. Det bliver en ny oplevelse. Her er symfoniorkester og vildt smukke numre - lyt feks. til Kære far. Der er også et “pop”-hit på pladen. Swan Lee’s Matters of the heart, der bliver brugt på forskellige måder undervejs.


To gode udgivelser, den ene til en film og den anden til en film der opstår inde i dig. Det fungerer godt på begge plader. Jonas Struck og Astral Cinema kan deres sager - og jeg vil ikke tøve med, at give Astral Cinema en stor anbefaling.

Jonasstruck.dk




søndag, maj 12, 2024

Music for Black Pigeons: Music from The motion picture soundtrack (Loveland Records) LP

 

I filmen er et af højdepunkterne, Jørgen Leths forsøg på, at få bassisten Thomas Morgan til at forklare det han laver. Der opstår en lang pause, Leth begynder at blive presset og spørger igen, Morgan er ikke sikker på, at han kan besvare det. Der går lidt tid og Morgan begynder at tale om musikken som en meditation. Alt det er med på pladen Music for Black Pigeons. Det virkeligt geniale ved LP-versionen er, at Side B slutter med at Morgan ikke kan svare på det. Det er først når man sætter vinylens Side C på, at svaret kommer.

Da filmen kom for lidt et over siden, skrev jeg: “Music for Black Pigeons er en poetisk og nærværende film om musik og dem der skaber det. Vi har fået en stor film, der bruger jazzen og Jakob Bro til, at fortælle en smuk og vedkommede historie om venskaber og hvordan musik opstår.”

Dobbeltalbummet med musik og tale fra filmen, der er lavet af Andreas Kofoed og Jørgen Leth, er en forlængelse af filmoplevelsen. Nu kan man genhøre de mange gode numre der er undervejs. Jakob Bros komposition Dug spillet af Jesper Zeuthen, Anders AC Christensen og Marilyn Mazur eller Song for Nicolai spillet af Bro, Palle Mikkelborg, Thomas Morgan og Jon Christensen. 

Soundtracket er kun udgivet på vinyl, hvor der iøvrigt medfølger et tryk med Tal R’s alternative filmplakat. Det er en massiv manifestation på meget af det, Jakob Bro har har været omkring siden 2008. Musikere som Midori Takada, Andrew Cyrille, Joe Lovano, Mark Turner, Bill Frisell, Paul Motian, Arve Henriksen og Lee Konitz dukker op undervejs. 

Selv om manifestationen er massiv, så er Jakob Bro ydmyg og sig selv hele vejen. Han er tro overfor musikken og de musikere han omgiver sig med. Jeg er ikke blevet mindre vild med det han laver.

Jakob Bro

søndag, maj 21, 2023

Jonas Struck: Apolonia Apolonia (Sound by Struck) LP/DL/stream>> Jonas Struck: The Woodcutter Story (Sound by Struck) LP/DL/stream

 

Han er for mange kendt som guitaristen fra rockbandet Swan Lee. Han har rødder i jazzen og så er han i dag primært beskæftiget med at lave filmsoundtracks. Flere af dem har han selv sørget for, at de er udgivet på vinyl, som det er tilfældet med de to, som jeg har fået fingrene i.

Apolonia Apolonia er lydsporet til dokumentarfilmen af samme navn, lavet af instruktøren Lea Glob over en 13 årig periode, hvor hun har fulgt den fransk/danske kunstner Apolonia Sokol. Jonas Struck har allieret sig med et stærkt hold musikere suppleret med Female Power Choir og Szcecin Philharmonic Orchestra. Musikken veksler mellem understøttende stemningsudvidende lydmalerier som nummeret Painting eller den optimistiske Beaux-Arts de Paris, hvor det udelukkende er symfoniorkestret der spiller. Der er også den elektronisk pulserende Coming to America.

Stilistisk lader Jonas Struck lader sig ikke binde af noget. Han er god til at tænke i lyd og lydens virkning. Et nummer som Travel er moderne filmmusik med strygere og elektronik.  Alligevel fornemmes der en dybde - så det aldrig føles påklistret og ligegyldigt.

The Woodcutter Story er en finsk film der handler om skovhuggeren Pepe, der i løbet af par kommer ud for nogle hændelser der ødelægger hans ellers stille og rolige liv. Jonas Struck benytter sig af de samme musikere som på det andet soundtrack - denne gang suppleret med et kor. Det er et noget mørkere univers som vi kommer ind i, end på den foregående. Der er hårrejsende suspense i blandet en smule opløftende toner. Jonas Struck har lavet et fedt noir soundtrack med mange overraskelser undervejs. 

Fælles for begge vinylplader er, at de er kommet i et lille oplag og lavet i formidabel kvalitet hos Nordsø Records. 

Jonas Struck

mandag, oktober 03, 2022

Rasmus Møldrup: Midnight Riverboat (Møldrup Music) stream

Noget af det charmerende ved Rasmus Møldrups album Midnight Riverboat er samtidig også dens achilleshæl. 


Rasmus Møldrup fortæller at det er en maritim, magisk og musikalsk tur på et gammelt dampskib med blafrende parasoller, sommerbrise, farverige cocktails, og tropiske fugle. Spøgelser, mystik og en svimmel pelikan.  Møldrups beskrivelse er nærmest en til en i forhold til den oplevelse jeg får, når jeg lytter til udgivelsen. 


Udover at han er uddannet bassist fra Rytmisk Musikkonservatorium, er han også uddannet i filmmusik fra Syddansk Musikkonservatorium og har siden lavet musik til TV og fil. Det er særligt det sidste som er tydeligt. Han har styr på stemninger og musikalske følelser. Han er konsekvent og allerede fra starten er stilen indrammet. Der er ikke plads til svinkeærinder.


Møldrup spiller på de fleste instrumenter suppleret af Albert Rafts støvede sax og Yohan Ramon på percussion, som Møldrup også spiller sammen med i Bilal Irshads trio.


Pladen kan minde om en library-plade fra 70’erne - hvor man havde forudindspillet musik der kunne bruges i TV serier eller film. Stemningen er sat til Midnight Riverboat. Selv om jeg godt kan lide den gennemførte og konsekvente stil, havde det ikke gjort noget at Møldrup sejlede ind på en sideflod - så det blev knapt så ensformigt.

Rasmus Møldrup

mandag, januar 15, 2018

August Rosenbaum: Vista (Tambourhinoceros) LP/DL/stream

På torsdag spiller han på Lille Vega i København med band. Det er den foreløbige kulmination på August Rosenbaums seneste albumudgivelse, der af flere medier er udråbt som et af de bedste albums i 2017. Vista er Rosenbaums 5. plade siden debuten Beholder fra 2010. Dengang havde han lavet en jazzplade med stort J i New York med Jakob Bro og amerikanske musikere. I de mellemliggende år har han både lavet avantgarde og electronica. Han har som medlem af Quadron og Rhye arbejdet tæt sammen med produceren og komponisten Robin Hannibal. Denne gang er det Hannibal der er med på en Rosenbaum plade. Vista har undertitlen A Score in Search of a Movie, hvilket er meget passende for et album, der bl.a. trækker på inspiration fra både Ryuichi Sakamoto og Nils Frahm.

Pladen indeholder mange stærke filmiske numre, hvor pladens hit, Calling Out med Philip Owusu er et late night soul nummer med et stænk James Blake over sig. Der er den funky Skin, hvor Lars Greve er med sax. Der er Credo med auto tune vokal, hvor Gustaf Ljunggren supplerer med lap steel. Nummeret er i øvrigt også udgivet med Coco O. på vokal. Vista er et gennem ambitiøst udspil, hvor Rosenbaum gør sig fri af genrer og laver et album, der fortjener at blive hørt af mange. Det bliver et album der kommer til, at holde mange år frem og muligvis som et højdepunkt i Rosenbaums karriere. Er du til nattens soulede electronica, hvor regnen og røgen er med til, at skabe stemninger af kærlighed, ensomhed, melankoli og håb, så er Vista stærkt anbefalelsesværdig.

lørdag, januar 21, 2017

Pasborg: Morricone (Stefan Pasborg)

Den italienske komponist Ennio Morricone er i en liga for sig, når det handler om soundtracks. Det er umuligt at se Sergio Leones klassiske spaghetti westerns For a few dollars more eller The good, The Bad and The Ugly med Clint Eastwood i den übercoole hovedrolle som den tavse hævner uden, at Ennio Morricone skarpt orkestrerede soundtrack er tilstede. I slutningen af november opførte Det Kgl. Teater stykket Morricone, hvor Ibrahim Electric trommeslageren Stefan Pasborg havde fortolket Morricone’s musik til et stykke med dans og teatralske optrin.

Pasborg er sammen med Adi Zukanovic på keyboards og Lars Bech Pilgaard på guitar. De spiller fire numre, der ikke sparer på virkemidlerne. Her er twangy guitar og corny keyboards. Det er storladent og bestialsk. Det er Pasborgsk, så lilletrommeslagene hagler ned over hovedet på lytterne. EP’en åbner med For a few dollars more fra filmen af samme navn. Det absolutte højdepunkt indfinder sig dog til sidst på EP’en, hvor de spiller The Ecstasy of Gold fra The Good, The Bad and The Ugly. Det er intet mindre end magnifikt. Morricone kan ikke hyldes bedre og mere stålsat. EP’en kunne købes i forbindelse med forestillingerne. 

tirsdag, november 22, 2016

Geir Sundstøl: Langen ro (Hubro)

På HBO Nordic er der en ret fed westernserie, der hedder Hell on Wheels, hvor rapperen Common bl.a. har en markant rolle. En anden markant rolle i serien er en mean motherfucker, der kaldes The Swede. Det pudsige er at han slet ikke er svensker, men nordmand og har den tykkeste norske accent. Hvorfor skriver jeg nu om det? Jeg kommer til, at tænke på The Swede når jeg hører Geir Sundstøls nye udspil Langen Ro og specielt nummeret Gråtarslaget, hvor en filmisk western slideguitar mødes med norsk folkemusik. Det er meget billedrigt og effektfuldt og kunne have været The Swede’s signaturmelodi.

Sidste år debuterede Geir Sundstøl med albummet Furuland efter, at have medvirket på over 260 albums som sideman. Han blev nomineret til den norske Grammy, Spellemansprisen for pladen. Sundstøl er kendt for at være en instrumentsamler og han samler ikke kun på instrumenterne. Han spiller også på dem. Han når på de fleste numre, at spille på 3-5 forskellige instrumenter: pedal steel, seks strenget bas, banjo, Moog Minitaur, pumpeorgel, National Duolian etc. Hvis du ikke ved hvad den sidste er for for en fætter, så prøv at lytte til nummeret Florianer, hvor den har en smuk hovedrolle. Den er også kendt som en dobroguitar. 

Langen Ro er et stemningsmættet og helstøbt album, hvor Sundstøl også har fundet plads til en flot coverversion af Giorgio Moroders Tony’s Theme fra filmen Scarface. 

tirsdag, januar 27, 2015

Jonas Kullhammar: Gentlemen Soundtrack (Moserobie)

Gentlemen er titlen på en svensk film der bygger på Klas Östergrens mesterlige roman af samme titlel. Bogen foregår i Stockholm på Södermalm i 70'erne. Boksning, jazz og illegal våbenhandel i nazityskland er elementer i bogen. Derfor skulle det også være jazzen der prægede soundtracket. Saxofonisten og komponisten Jonas Kullhammar fik til opgave at skabe musikken der både afspejler 60'ernes og 70'ernes jazz. Det har han gjort så godt at han i går aftes fik Guldbaggen - det svenske filminstituts pris for at have lavet årets bedste soundtrack.

Jeg har ikke set filmen - men læst romanen et par gange. Stemningen i musikken er som hentet ud af bogen. Jonas Kullhammar er ikke kun en velbevandret saxofonist ud i de mange forskellige saxofontyper. Han er også velbevandret i jazzhstorien. På pladen bydes der både på den bebop som blev spillet på Montmartre i København i 60'erne og den bevidsthedsudvidende freejazz fra de tidlige 70'ere. Som på nummeret Paris Art Ensemble, hvor der i højt tempo rulles afsted i en fast rytme. Kort inde i nummeret falder det kortvarigt fra hinanden og samles hurtigt op igen. Herefter går det i tusinde stumper, ligesom Art Ensemble of Chicago kunne gøre det. Saxofonisten Bernt Rosengren gæster på tre numre, hvor det netop er København i 60’erne der er omdrejningspunktet. Gentlemen kan sagtens høres som en selvstændig plade uden kendskab til hverken bog eller film. Det kommer lidt bredt omkring - noget der både er en styrke og en svaghed. Styrke fordi det er så flot udført. Svaghed for der ikke så megen stilistisk samling på pladen. 

søndag, juni 29, 2014

Jenno Struck: Jenno Struck (Blackout) LP

Der findes ikke en musiker der hedder Jenno Struck. Til gengæld findes der en musiker der hedder Jens “Jenno” Bjørnkjær og en musiker der hedder Jonas Struck. Sammen er de så blevet til Jenno Struck. De spiller musik til en film der ikke er findes . En film der igangsættes af musikken og findes inden i dig. Begge musikere har forudgående erfaring med at lave soundtracks. Den tidligere Swan Lee-guitarist Jonas Struck har lavet musik til filmene Prag, Superclásico og Spies & Glistrup. Jenno har lavet musik til Lars von Trier’s Melancholia og lavede sidste år pladen Disco to die for med det Los Angeles-baserede Orchestra of Jenno (OOFJ), som fik megen ros på den amerikanske undergrundsscene.

Jenno Struck er et meditativt helle. Jenno spiller overvejende saxofon og supplerer undervejs med programmering mens Jonas Struck både spiller akustisk og elektrisk guitar. Det er tilbagelænende fedt. Musikken er lyrisk og melodisk rolig. Jenno spiller en dejlig doven sax  a la Ben Webster. Det er bare ikke swing eller standardjazz det her. Det har mere rødder ovre i pop og bliver med deres ord til “dark easy listening”. Jenno Struck er gode til at skabe lydflader, hvor saxfonen og Strucks smukke guitar får plads til de rolige bevægelser. Jacob Bellens og Katherine Mills Rymer synger på pladens eneste vokalnummer. Det er Lou Reed (og Velvet Underground)’s fantastiske ballade Jesus, som både Caroline Henderson og David Sanborn har haft fingrene i før. Jenno Struck skaber en vederkvægende ro, der passer så godt til sangen og Bellens og Rymer. De spiller også kultguitaristen Gary Lucas’ Golem Theme. Eneste anden medvirkende på pladen er bassisten Anders “AC” Christensen der medvirker på fire numre. Pladen udkommer som LP og download.

torsdag, oktober 27, 2011

Various Artists: Music for film Sounds and silence (ECM)

På rejse med Mr. ECM
Det er svært at forholde sig til soundtracket til en film om pladeselskasbossen Manfred Eicher som man ikke har set. Filmen handler om Manfred Eicher der rejser rundt i verden, hvor han møder nogle af ECM's kunstnere i forbindelse med at de er ved at indspille musik til ECM-udgivelser. Heriblandt er Marilyn Mazur - der på soundtracket bidrager med det boblende nummer Creature walk, et værdigt break midt blandt de pæne og friserede numre der dominerer pladen. På soundtracket finder man også et par numre fra ECM pladeselskabets megastjerne Keith Jarrett. Han medvirker dog ikke i filmen, såvidt jeg kan se ud fra filmens hjemmeside.
Keith Jarrett åbner albummet alene ved klaveret med Reading of sacred books fra 1980-albummet Sacred hymns med musik af George Gurdjieff. Forunderligt smukt.
Pladen giver et fint billede af bredden hos ECM Records og efterlader egentlig ikke en opfattelse af at ECM er et jazzselskab. Det er ligeså meget et pladeselskab der beskæftiger sig med ny klassisk musik og world-music. Jazzen er muligvis hovedforretningen. Men de stærke indslag der er med Arvo Pärt's musik og Anouar Brahem efterlader stor respekt og som sådan kan pladen ses som et vindue ud mod ECM's forunderlige verden. Det er bare ikke baggården som vi får lov at se (høre) på dette album.
player.ecmrecords.com/sounds-and-silence