Øyunn: Live at Munch (Øyunn/Midnight Confessions) LP/digital

 

At jeg skriver om Øyunn alias Siv Øyunn Kjenstad på en jazzblog betyder ikke at Øyunn kun skal opfattes som jazzkunstner. Hun er så meget andet. Den norske trommeslager, sanger og komponist har boet i København i en del år. Her har hun bla. medvirket i en del teater og spillet med Efterklang. Første gang jeg hørte hende var som stand in trommeslager i I Think You’re Awesome for en del år siden og senest var det med Swan Lee. Som helt ung spillede hun allerede med folk som Bugge Wesseltoft og Jon Balke - hun er i øvrigt datter af den norske saxofonist Tore Brunborg, som hun også har spillet med.

Nu er hun endelig aktuel med en plade i eget navn. Her synger og spiller hun trommer. Simon Littauer tager sig af det elektroniske, I Think You’re Awesome bagmand Jens Mikkel er med på bas og Jakob Eri Myhre er på trompet og elektronik. Pladen er indspillet på Munch museet i forbindelse med Ultima Festival i Norge, sidste år. Musikken er gennemarrangeret og står meget stærkt. Universet er indiepop med jazz. Når hun synger tænker jeg ikke tænker jazz. Hendes stemme er helt andet sted. Hun har styr på teknik og pitch og finder meget let sammen med Jakob Eli Myhres trompet på eks. Why am I doubting. Det er et af mine favoritnumre. Nu er hun også chefen og trommeslager, så selvfølgelig er der blevet plads til et trommemellemspil, hvor det er ret tydeligt at hun er i særklasse som trommeslager. Hun spiller og nærmest danser på trommerne i det mellemspil. Take me out er en anden favorit. Det er indiepop af den funklende slags. Der er så mange nuancer i hendes vokal. 

Det er en stærk debut, der kun giver forhåbninger om mere fra hende af samme originale slags.

Facebook

Bentzon BIG Brotherhood (Do it Again Records) digital

 

Det er meget lang tid siden, at Bentzon Brotherhood har huseret i mine ører. Så dukkede denne pludselig op i Messenger, hvor Nikolaj Bentzon skrev at han lavet et album med Bentzon BIG Brotherhood. Det lød for godt til, at være sandt. Men det var sandt. Funky jazz ligesom Bentzon Brotherhood spillede den, “bare” udvidet med big band. Den største forskel på Bentzon Brotherhood og Bentzon BIG Brotherhood er at big bandets blæsere har overtaget de fleste af Nikolaj Bentzons udfoldelser på keyboardet. Der er væg-til-væg blæs. Det funky groove varetages af bassisten Kaspar Vadsholt der altid har været med i Brotherhood’en, Tira Skamby på percussionn, Jeppe Holst på guitar og det unge århusianske stjernefrø John Riddell på trommer. Der er 13 blæsere med erfarne kræfter som Vincent Nilsson og Peter Fuglsang.

Nikolaj Bentzon kalder selv albummet for Steely Dan meets Herbie Hancocks Headhunters. Der er ligefrem numre der peger direkte i den retning. Nummeret Donald and Walter har fået navn efter Steely Dan bagmændene. Der er også et nummer der hedder Big Band Sisters - men her tænker jeg mere på Dancing in the street end Babylon Sisters. Nikolaj Bentzon har en stor musikalsk bagage hvor funken er en stor del. Big band har også fyldt meget, særligt fremtrædende, da han var med i DR Big Band. Klassisk musik er også en del af hans virke. Den sender han en morsom hilsen til med Radetzky Dismarch, der indledes ligesom Strauss’ Radetzky March, men hurtigt kører af vejen og bliver lækkerfunky. Min absolutte favorit er uden tvivl den langsomme Lone Skum, hvor Nicolai Schultz spiller en superfed fløjte - han dukker heldigvis op flere gange med fløjten. Det er ikke kun i gamle dage der er hentet inspiration. Særligt trommeslageren Louis Cole og Jacob Mann Big Band kan man høre inspiration fra.

Konklusionen er ganske enkel. Bentzon BIG Brotherhood har lavet en røvrystende god jazzfunk plade. Der er kun en fejl og det er at den ikke kommer på vinyl. Min pladespiller ville have elsket den.

Bandcamp

Rumpistol: Going Inside (Raske Plader) LP/digital

 

Det er den sidste plade i Rumpistol alias Jens B. Christensens trilogi af plader, der startede med After the flood i 2020 og blev fulgt op af Isola i 2022. Going Inside er den sidste plade, hvor Rumpistol har vendt blikket og tankerne ind ad efter, at han i mange år lavede udadvendt beatsinflueret elektronisk musik. Han startede med den rolige musik efter en sygdomsperiode med stress, hvor han var tvunget til, at fokusere på noget andet og nyt. At han så modigt og gavmildt deler oplevelserne med os gennem musikken er stort.

Maria Jagd på violin og Line Felding på cello har været med på alle pladerne, ligesom Kristian Hofmann på lapsteel. De er alle tre en vigtig del af Rumpistols lyd, hvor Jens B. Christensen ofte bruger klaveret og supplerer med modular synth. Den nye plade er mere fyldig også stor i lyden. Der er kommet lidt flere musikere med på mange af numrene. Kammeraterne fra Kalaha, Emil de Waal på trommer, Anders Stig Møller på bas og Niclas Knudsen på guitar er med på flere numre, hvor særligt Be Open med Anders Stig Møllers båndløse bas skal fremhæves. Et af pladens helt store numre er uden tvivl Now, der lader os svømme væk i en smuk melodi.

På pladens innersleeve har Jens B. Christensen brugt plads til, at fortælle om psykedelisk terapi , en nyere terapiform indenfor psykiatrien, hvor man bruger psilocybin-svampen i små kontrollerede doser i terapien. Albummet er inspireret af the Copenhagen Music Program for psilocybin assisteret terapi. Jens B. Christensen har med inspiration derfra inddelt pladen i tre faser; en opstignings fase, en top fase og en nedstignings fase. Du kan også bare læne dig tilbage i stolen, skrue godt op for anlægget - der er en lækker lyd på pladen - og tage den med ro. En flot finale på trilogien. Hvordan kommer Rumpistol mon videre herfra?

Bandcamp

Astrid Engberg: Trust (Creak inc) LP/digital

 Hun står foran pladesamlingen med den datter der er kommet til verden, siden hun udgav forrige album Tulpa for tre år siden. Keyboardet står lænet op ad væggen og pladespillerne er inden for rækkevidde. Hun udbygger det som hun skabte på det forrige album. Elektronisk jazzet moderne soul, der ikke tager den letteste vej. Der sker en masse undervejs. Hun synger, spiller keys og har programmeret. Men hun er også god til, at finde sammen med nogle inspirerende samarbejdspartnere. Denne gang medvirker amerikanske Miguel Atwood-Ferguson på fire numre på elektrisk violin. Han har et imponerende CV som sideman fra Ray Charles til Thundercats. Det er dog hans hyldest til J.Dilla Suite for Ma Dukes fra 2010, der står som noget helt særligt. Det var også den, der var grunden til Astrid Engberg kontaktede ham under pandemien og han svarede positivt tilbage. Han er ikke uden grund i at numre Chains og Living Contemplation løftes et ekstra stykke.

Det samme kan man også sige om de folk hun har hentet i det lokale. Jonathan Jull Ludvigsen (trommer) og Jonas Cook (keys) fra hedengangne Athletic Progression, Sfen Meinild (fløjte) og Tobias Wiklund (trompet) er blandt gæsterne. Astrid Engberg bruger effekter på stemmen, så den fylder mere og går nye veje. "I’m not free while any woman is a prisoners - even though her chaens are different from mine" siger Esther Wanyama på Chains, der ikke er et af de lette numre på pladen, der er til gengæld noget der sætter sig. Maria Dybbroe medvirker på I should care og giver kant til pladen. Det er fedt og et godt element sammen med de mere tilgængelige numre som eksempelvis Spirits Came told med, hvor Engbergs faste samarbejdspartner Anders Bo Eriksen bl.a. medvirker på tuba.

Trust er et rigtigt album, en samlet oplevelse gennem Astrid Engbergs tanker og oplevelser om at blive mor og om menneskets skrøbelighed. En stor oplevelse og en værdig opfølger til Tulpa.

Bandcamp

Mette Juul: Celeste (Prophone/Naxos) CD/digital

 

Det er sjette udgivelse i eget navn siden 2010 som sangerinden, komponisten og guitaristen Mette Juul nu sender på gaden. Hun har på alle udgivelser holdt et højt niveau og den nye er ingen undtagelse - måske er den endda den bedste plade fra Mette Juul. Det er der mange grunde til. Hun har samarbejdet med den erfarne amerikanske guitarist Mike Moreno og svenske Lars Danielsson der både spiller på bas og cello på pladen. Mike Moreno udgav for et år siden albummet Standards from film, hvor han åbnede albummet med Beautiful Love, der bla. optræder i 1932-filmen The Mummy. Det er den samme sang som Mette Juul åbner sit album med - og det er let at høre parallellerne, særligt i arrangementet og samtidig er den noget helt andet hos Mette Juul. 

Mike Morenos guitar finder naturligt sammen med Mette Juuls stemme. Her er Eden Ahbez’ Nature Boy et særligt godt eksempel. Mette Juuls nøgne klangfulde sangforedrag står sikkert og i balance sammen med Mike Morenos akustiske guitar. Lars Danielsson tjekker ind senere i nummeret på melodica og celeste. Der er en moden ro i Mette Juuls stemme. Prøv feks. at lyt til pladens afsluttende nummer Where You’ve never been, som Juul har skrevet sammen med Thomas Fonnesbæk. Der er både drama og spænding i stemmen - aldrig på en højstemt fjern måde. Der er en tilstedeværelse i sangen der kan mærkes. Celeste er en særdeles vellykket vokaljazz plade, der placerer Mette Juul solidt i dansk jazz.

Mette Juul

EFTERSKRIFT

Da anmeldelsen af pladen var lagt op, modtog jeg en mail fra Mette Juul, der var glad for den positive anmeldelse. Hun havde dog en enkelt bemærking. Nature Boy er ikke med Mike Moreno på guitar - men med Mette selv. En kompliment til hende selvfølgelig. Det ændrer ikke på, at Moreno og Juul mødes så godt i musikken. Prøv selv at tjekke efter.

Rasmus Oppenhagen Krogh: Until then (April Records) LP/CD/digital

 Det er poetisk jazz som Rasmus Oppenhagen Krogh præsenterer os for på sit nye album. Poetisk jazz er i min verden, jazz hvor man fortæller noget direkte og samtidig har nogle subtile elementer i musikken. Det er med til at give mere end det som man hører på overfladen. Musik som lagrer sig i en og giver stof til eftertanke. Som giver plads til filosofiske tanker. 

Rasmus Oppenhagen Krogh giver mig en lignende oplevelse, som når jeg læser digtere som Søren Ulrik Thomsen eller Peter Laugesen. Han giver mig noget med. Jeg får noget med det samme. Der er det genkendelige der lægger sig i overfladen. Så er der det andet, der placerer sig nedenunder og rumsterer i sjælen, lang tid efter at jeg har lyttet til den. 

Han har samlet et stjernehold omkring sig på sit tredje album. Simon Toldam på keys, Lars Greve på sax og klarinet, Anders AC Christensen på bas, Victor Dybbroe på percussion og Jakob Høyer på trommer. De er med til at omsætte hans fine og enkle melodier på mesterlig vis. Lyt til You eller How U look, så er du overbevist. Det er en af årets helt store plader.

Bandcamp

Jesper Zeuthen/Jacob Anderskov/Anders Vestergaard: Nocturnal (ILK) LP/digital >> Jacob Anderskov: Emerald (ILK) LP/digital

Når det bliver nat. Ulvetimen. Duggen falder. Tusmørket. Natdyrene kommer frem. Det tidspunkt har trioen med saxofonisten Jesper Zeuthen, pianisten Jacob Anderskov og trommeslageren Anders Vestergaard sat musik til. På Nocturnal møder vi natstemningerne som de bliver fortolket af trioen. Her er det ikke storbyens puls, neonlyset der skinner i asfalten eller nattens sidste cigaret der ryger fra askebægeret på klaveret. Trioen har for længst forladt jazzklichéernes holdeplads. De er taget ud i naturen, der hvor mennesket ikke er herre over det der sker. Der hvor der sker ting som ikke umiddelbart kan eller skal forklares. 

Det er trioens tredje plade siden 2018. Det er tydeligt at der er et særligt bånd mellem dem. De har en forståelse for hinanden og et nærvær der insisterer på at holde fast i dig, når først du har sat i yndlingslænestolen og skruet godt op for anlægget - om natten.

Jacob Anderskov er også aktuel på en plade i eget navn. Han står i spidsen for en sekstet med blæserne Lotte Anker, Anders Banke og Henriette Groth og Nils Davidsen på bas og cello og Peter Bruun på trommer. Han lægger otte kompositioner ud for dem. De er inspireret af symmetriske organisationsstrukturer fra naturen, som vi blandt andet finder dem i søstjerner, koraller og ædelsten. Den indre symmetri i musikken er måske ikke umiddelbart hørbar. Den er beskrivende for de søstjerner og koralrev som menneskeheden er så utroligt dårlige til at passe på. 

Det er et fascinerende album, hvor stærke improvisatorer skaber en farverig fortælling med struktur.

Bandcamp Nocturnal

Bandcamp Emerald

 

KALEIIDO: Places (Exopac Recordings) LP/digital

 Det er ikke uden nervøsitet, at jeg begynder at lytte til duoen Kaleiidos nye musik. De har allerede skabt to fantatiske albums med Voyage og Elements fra henholdsvis ’21 og ’22 - sidste år gav jeg dem endda Jazznytprisen - siden da har jeg hørt dem med Aarhus Jazz Orchestra. Stagnerer de nu? Er jeg mættet med Kaleiido? Heldig er min betagelse er ikke aftaget. Det nye album er lige præcis det som jeg havde håbet på - og mere til. De bevarer sig selv i deres ukonventionelle og dybt originale måde at skabe musik på. 

Denne gang har de koblet Hannah Schneider (vokal), Rumpistol (elektronik og tangenter), Rasmus Sitarz (trommer) og Lars Vissing (trompet, elektronik) på projektet. Schneider var med på den forrige og Sitarz kender de fra deres fælles Yellow Spoon/Kaleiido projekt. Vissing og Rumpistol er nye i folden. Det bevæger musikken i nye retninger. Det er ambient jazz med kanter.

De medvirkende musikere tilvejebringer nye elementer i Kaleiidos univers. Den erfarne trompetist Lars Vissing har mange års erfaring med elektronik i sin musik (er der andre end mig der kan huske Lars Vissings Brilliant Corner plade fra 1998?). Rumpistol kommer fra den elektroniske musik og Sitarz’ trommespil passer godt ind på pladen.

De tager os med ud i rummet. Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto. Fjerne planeter og vores allesammens hjem, Jorden. Det er musik med mystik og undren. En stor plade om det store univers. Jeg er fortsat ubegrænset fan.

Bandcamp

Mathias Heise: Mouth Games (Storyville) CD/digital

 

Det er egentlig ret vildt, at den først kommer nu. En akustisk plade med mundharpe-fænomenet Mathias Heise og hans musik. Mathias Heises elektriske Quadrillion har udgivet flere plader og han har sågar udgivet en plade med DR Big Band. Desuden har han været sideman i andres projekter. 

Han har en særdeles kompetent kvartet som backing på pladen. Jacob Christoffersen på piano, Thomas Fonnesbæk på bas, Jeppe Gram på trommer og kæmpetalentet Pelle von Bülow på guitar. De spiller 2 jazzstandards og 7 numre af Heise, bla. den skønne sang til Heises mor, Para mi madre, der var med på big band pladen. Den får nu følgeskab af et nummer til Heises far, Blues for my father.

Det er en plade der må tilfredsstille mange af Mathias Heises fans. Det glider stille og kompetent afsted og instrumentkollegaen Toots Thielemanns får en velskåret hyldest på nummeret Blues for Toots.

Bandcamp

Brian Melvin, Søren Lee, Mads Søndergaard: Tranesformation (Storyville) CD/digital

 

Der er ikke så meget pis her. Man tager en stak numre som John Coltrane har spillet og udsætter det for en orgeltrio. Bag trommerne sidder amerikaneren Brian Melvin, der nok er bedst kendt for de fem plader han lavede sammen med Jaco Pastorius, i tiden før legenden døde i 1987. Melvin er dog mere end det og spiller fortsat trommer i verdensklasse. Søren Lee på guitaren er en stjerne i sin egen galakse på den danske jazzscene. Han spiller med overskud, præcision og stor opfindsomhed. Med to så store lys i en trio, kommer Mads Søndergaard på orgelet til at indtage en mindre fremtrædende rolle. Det gør ikke noget med denne plade, hvor trioen har fundet en lyd og et udtryk, så man lægger øre til en sammenhængende og sprudlende plade.

De spiller de helt udtrådte standards som alle, inklusive Coltrane har spillet; Summertime og Body and soul. De spiller Coltranes egne klassikere Naima og Impressions og dem som Coltrane gjorde til sine egne som eksempelvis My Favourite Things. Der er også blevet plads til et enkelt solonummer på trommer, hvor Brian Melvin hylder Coltranes trommeslager Elvin Jones med nummeret M-Elvin. En dejlig plade til orgelister og Coltraners

Storyville Bandcamp

Marius Neset: Geyser (ACT) CD/digital

At talentet har bragt den norske saxofonist Marius Neset, der tidligere boede i Danmark, meget langt er ikke længere Breaking news. 

Det seneste album er endnu et cross over mellem jazz og den klassiske musik. Han er sammen med London Sinfonetta på deres tredje fælles udgivelse. Musikken er lavet på foranledning af BBC Proms og opført i Royal Albert Hall.

Neset omgiver sig med Ivo Neame på klaver, Jim Hart på vibrafon, Conor Chaplin på bas og Anton Eger på trommer udover det klassiske ensemble. Det er fullblown og widescreen. Der spares ikke på virkemidler og teknisk krævende indsatser. Geyser er en symfoni, hvor vi gennem 8 dele føres gennem vand, ild, magma, lava og andet vildt fra naturens side. 

Hvis du har brug for at høre jazz og klassisk i et møde, hvor der flyder lava fra højtalerne, så bliver det ikke meget bedre.

ACT Music

 

Tobias Stavngaard Sextet: By the last man (Tobias Stavngaard) digital

 

Ambitioner er der nok af. Når de så matcher talent og evne til, at bringe noget ud i verden, så begynder det at ligne noget. Det er lige præcis det der sker hos Tobias Stavngaard, der udover at spille trombone også komponerer musik og står i spidsen for sin egen sextet. På trods af den unge alder, er han allerede aktuel med andet album i eget navn. Han spiller også i Aarhus Jazz Orchestra.

Han har allieret sig med nogle erfarne blæsere i front, Jakob Sørensen på trompet og Aske Drasbæk på saxofon. De andre pladser indtages af unge upcoming jazzmusikere; Carl Emil Dons Christensen på piano, William Mannerland på bas og Nikolaj Bangsgaard på trommer. Tobias Stavngaard fundet inspiration i fænomenet universalhistorie - en særlig type historieskrivning, der søger at skrive menneskets samlede verdenshistorie som én sammenhængende fortælling. Filosoffer og historikere indenfor emnet har siden antikken rejst spørgsmål om, hvorvidt menneskets historie og udvikling går i en bestemt retning, om menneskets udvikling kan tænkes at have et endepunkt - i en sociokulturel og ikke-apokalyptisk forstand, og om der findes en endelig og universel form for menneskelig samfundsindretning. 

Stilistisk befinder sextetten sig i et moderne og nutidigt jazzlandskab, hvor kompostionen i udstrakt grad holder strukturen i musikken. Stavngaards unge alder kunne godt få en til, at tro, at det hele skulle pakkes ind i tekniske krummelurer og smartness. Det er meget lidt tilfældet her. Stavngaard er ovenpå sit materiale - han bibringer ro i kompositionerne, der ikke tvivler eller vakler. Han har overblik og udstråler en modenhed, der indikerer, at han meget snart springer ud som big band komponist og arrangør. Anbefales til alle erfarne jazzlyttere, der har brug for et ungdommeligt pust. Udgivelsen er med til, at understrege at jazzmusikerne født efter år 2000 heller ikke bliver dem der nedlægger jazzen.

Tobias Stavngaard

Ø - Martin Fabricius, Pernille Ebert, Magnus Mikkelsen: Lav Sol (Martin Fabricius/Zack's Music) digital

 

En vibrafonist fra jazzen, en klassisk blokfløjtenist og en musiker med funk baggrund der spiller på Fender Rhodes. Det lyder som indledningen på en vittighed. Det er det ikke! Og musikken er ingenlunde en joke.

Vibrafonisten Martin Fabricius, som jeg ofte og med rette har rost her på bloggen er gået sammen med blokfløjtenisten Pernille Ebert - der udover den klassiske musik også har rødder i slovakiske musiktraditioner og Magnus Mikkelsen på Fender Rhodes.

Musikken er en behagelig kompagnon. Martin Fabricius’ erfaringer med filmscores spiller en stor rolle. Han er god til at bygge smukke let melankolske stemningsfyldte melodier der omfavner lytteren og vil os det bedste. 

Ebert supplerer blokfløjten med den store beroligende slovakiske hyrdefløjte Fujara. Jeg har aldrig hørt en instrument kombination som den trioen indeholder. Det fungerer overraskende godt. Rhodes og vibrafon er begge instrumenter med lang efterklang og de klæder hinanden sammen med Eberts træinstrumenter der har har en mere tør lyd. 

Trioen kalder sig Ø - og kan med rette ses som en ferie Ø, et fristed i det store uoverskuelige overflow af musik der vælter ud i vores hoveder.

Ø

Jakob Buchanan & Aarhus Jazz Orchestra: Song & Wind (Our Recordings) CD/digital

 

Det er imponerende hvordan Aarhus Jazz Orchestra kan blive ved med at overraske. Indenfor kort tid er der landet to nye plader hos mig, hvor big bandet medvirker. 

På den her, er det med en gammel kending i Aarhus Jazz Orchestra sammenhæng. Han har selv været fast trompetist i orkestret. Nu er  han aktuel med tredje plade sammen med Aarhus Jazz Orchestra. Den første, Requiem fra 2015 gav jeg Jakob Buchanan årets Jazznytpris for. 

Song & Wind bliver fremført af Jakob Buchanan på trompet, Marilyn Mazur på percussion, big bandet og Københavns Drengekor under ledelse af Carsten Seyer Hansen. Musikken er en hyldest til naturens fire elementer. 

Vi bringes godt og meget dynamisk gennem mange forskellige stemninger. Kor, percussion, trompet og big band indtager forskellige roller og taler sammen. Det er et storladent stykke big band musik. Det grænser på mange måder op til den klassiske musik. 

Song & Wind er yderst vellykket og sætter en høj standard. I øvrigt er det dejligt at høre Buchanans trompet så meget som det er tilfældet på pladen. Måske han en dag igen får lyst til at lave jazz i en mindre sammenhæng, hvor hans smukke trompettone får endnu mere plads.

Jakob Buchanan

Teitur & Aarhus Jazz Orchestra: Songs from a social distance (Stunt) LP/CD/digital

 

Det er ikke en periode jeg ser tilbage på med glæde. Som musikelsker var jeg lige pludselig afskåret fra noget af det vigtigste mit liv. At kunne gå til koncerter. Nu er det 3 1/2 år siden at pandemien startede og vendte op og ned på alt. Det er der allerede kommet flere musikalske værker ud af det. 

Færøske Teitur har lavet Songs from a social distance sammen med Aarhus Jazz Orchestra.  Roy Frierich har skrevet teksterne, der har en filosoferende tilgang med en god portion humor. Særligt er et nummer som I touched My face i særklasse. Det handler om at man rører ansigtet og intet andet. Mundbind, virusforskrækkelse etc. Det kommer lige pludselig meget tæt på. Eller hvad med nummeret om at man skal indtaste sit password til Gmail. Inderligt ligegyldigt og pisseirriterende. 

Teitur har skrevet musikken og har haft en intention om at udfordre big band genren, hvilket han løser til fulde. Det er Teitur som man kender ham og så er der lagt et ekstra lag  jazzet skønhed på. Aarhus Jazz Orchestra gør det igen!

Bandcamp

Danish Music Awards Jazz 2023 - de nominerede

 

Det er uden tvivl et af årets meget imødesete øjeblikke for jazzbloggeren. Offentliggørelsen af listen over de nominerede til Danish Music Awards Jazz. Jeg har flere gange i de seneste år, været uenig i nomineringerne. Det er vel ikke så underligt når man selv hører det meste danske jazz og skriver om meget af den. Så har jeg selvfølgelig en holdning til sådan en liste. I år er det måske den vildeste og bedste nomineringsliste nogensinde! Og jeg har altså ikke i siddet i akademiet i år.

De nominerede er en god blanding af nogle der har fået prisen før og flere helt nye i denne sammenhæng. Kenneth Dahl Knudsens projekt for Swinging Europe med Liberty Orchestra er en god overraskelse blandt de nominerede til årets plade. Ikke fordi at den ikke fortjener det. Simpelthen fordi det er projekt der har fået alt for lidt opmærksomhed i forhold til den høje kvalitet.

At Kosmos Trio er nomineret i kategorien Årets nye jazznavn er en stor selvfølgelighed. Det pudsige er at to tredjedele af trioen, brødrene Harald og Gustav Hagelskjær også er medlem af en anden trio der er nomineret til selvsamme pris, nemlig Mass med saxofonisten Lasse Damsgaard.

De udvalgte plader er udkommet mellem sommeren 2022 og sommeren 2023. Når jeg udvælger årets plader her på bloggen følger jeg kalenderåret. Det er med stor glæde at jeg kan konstatere at fire af de ti, jeg valgte sidste år er med; Kalaha, Anne Efternøler, SVIN og Jakob Bro. 

Aarhus Jazz Orchestra er både nomineret for udgivelsen med Kalaha og den med Karmen Rõivassepp. Cecilie Strange er nomineret sammen med Tingo og for sin egen plade. Anja Jacobsen konkurrerer mod sig selv i Årets plade kategorien som medlem af Selvhenter og for sit eget projekt Frk. Jacobsen. Det meget aktive pladeselskab April Records er nomineret hele elleve gange og mangler kun at være repræsenteret i to kategorier ellers er de med hele vejen rundt. Mon ikke de bliver skuffet, hvis ikke de vinder en kategori eller to. Der er også de to Morten’er der er nomineret. Schantz og Haxholm, der begge har lavet et par af årets virkeligt fede plader. 

Blandt vokalisterne er det intet mindre end mine favoritter Nana Rashid, Hilal Kaya, Karmen Rõivassepp og den nye crooner-charmør Emil Otto der er nomineret. At Marcela Lucatelli har sneget sig med, er kun fedt og vidner om en stor spændvidde og diversitet blandt de nominerede. En anden sanger der også er nomineret, bare ikke i vokal-kategorien - er svenske Claes Jansson der sammen med Christina von Bülow er nomineret i to kategorier for den skønne plade Det regnar i min stad.

Sidste år var festen for første gang uden for København - til gengæld foregik det i den største sal - Musikhuset i Aarhus - nogensinde - det er også der at billederne er fra. Det har givet arrangørerne JazzDanmark blod på tanden, så i år foregår det i Store Vega. Måske ses vi? Jeg er klar til årets bedste jazzfest.

Årets Jazzudgivelse:

Jakob Bro / Joe Lovano - Once Around the Room (A Tribute to Paul Motian) (ECM Records)

Frk. Jacobsen - I HAVEN (Eget Værelse)

Claes Janson & Christina Von Bülow - Det regnar i min stad (Stunt Records)

Kalaha + Hilal Kaya with Aarhus Jazz Orchestra - Tutku (April Records)

Mads La Cour’s Almugi - Stout (WhyPlayJazz)

Liberty Orchestra - Liberty Orchestra #1 (KDK Music)

Mikkel Ploug Group feat. Mark Turner - Nocturnes (Stunt Records)

Morten Schantz Trio - Passenger (April Records)

Selvhenter - MESMERIZER (Hands in the Dark)

Cecilie Strange - Beyond (April Records)

Årets Jazzkomponist:

Richard Andersson NOR feat. Hilmar Jensson - Undo (Hobby Horse Records)

Morten Haxholm - Aether (Zack’s MUSIC)

Claes Janson & Christina Von Bülow - Det regnar i min stad (Stunt Records)

Karmen Rõivassepp & Aarhus Jazz Orchestra - Ambivalence (Jæger Community)

Cecilie Strange - Beyond (April Records)

Årets Eksperimenterende Udgivelse:

Anne Efternøler & Lige Børn - Anne Efternøler & Lige Børn (Hobby Horse Records)

Lueenas - Lueenas (Barkhausen Recordings)

Henrik Olsson - Hand of Benediction II (Barefoot Records)

Selvhenter - MESMERIZER (Hands in the Dark)

SVIN - Introducing SVIN (Tonzonen Records)

Årets Vokaljazzudgivelse:

Kalaha + Hilal Kaya with Aarhus Jazz Orchestra - Tutku (April Records)

Marcela Lucatelli / Lars Pilgaard / Anders Vestergaard - Necromancy (Abstract Tits Records)

Emil Otto - Ain’t Love a Beautiful Thing (HQ Rec)

Nana Rashid - Music for Betty (April Records)

Karmen Rõivassepp & Aarhus Jazz Orchestra - Ambivalence (Jæger Community)

Årets Nye Jazznavn:

Kaisa - Circuits (OKTOsounds)

Kosmos Trio - Brev til en ven (April Records)

Mass - shitpigeon (Selvudgivet)

Nana Rashid - Music for Betty (April Records)

TINGO - Kvartetten fra Verdens Ende (GO Danish Folk Music)

Årets Single:

Kalaha - Sara Banderole (April Records)

Kiosk - Paloma (Gateway Music)

Morten Schantz Trio - C U (April Records)

Sunbörn - Dancing in the dusk (Tramp Records)

Tigeroak - Living and Living (April Records)

Årets Tværæstetiske Udgivelse:

Pernille Bévort - Småt Brændbart (Gateway Music)


Ragnhild May - Institutional Critique for Kindergarten (Polychrome / Tabakalera)


Aske Zidore & Anders Lauge Meldgaard - Sange fra i dag (Anyines / År & Dag)

Matthew Halsall: An ever changing view (Gondwana) LP/CD/DL/stream

Den britiske trompetist Matthew Halsall er blevet mere og mere populær i de senere år. Ikke på en eksplosiv hit-måde. Det er på en stille og langsomt groende måde. Noget der også kendetegner hans musik. Han er aktuel med sit tiende album på 15 år. Han blander jazz, electronica, verdensmusik og det spirituelle på en indtagende måde. 

Det gør han på smukkeste vis på det nye album, hvor han udover trompet også spiller på diverse percussion, bla. nogle specielt fremstillede gonger. Alice Roberts spiller harpe på det meste af pladen. Hvor man kunne frygte at det ville blive luftig omgang eventyrlig alfe-jazz, så har Matthew Halsall styr på virkemidlerne. Han blander sommerfuglene og blomsterne med andre dyr og planter. Det er eventyrlig og nutidig organisk jazz, der kun kan være med til, at gøre Matthew Halsall mere populær.

https://matthewhalsall.bandcamp.com

 

Jesper Thorn: Dragør (April Records) LP/CD/DL/stream

Bassisten og komponisten Jesper Thorn vender blikket, sjælen, minderne og følelserne mod Dragør, den by som han voksede op i. Den by hvor han også mødte kærligheden i sit liv, Mette Damm, som har produceret pladen, ligesom hun gjorde med den forrige Boy og som Jesper Thorn har sønnen, Elliot sammen med. En søn der kommer musikalsk i centrum allerede fra starten af pladen, på åbningsnummeret About Fathers and sons, hvor Jesper Thorn har ladet sig inspirere af sit eget forhold til sin far og det forhold han er ved at opbygge til sønnen Elliot. 

Det er en meget personlig plade, som Jesper Thorn også har beskrevet i pladens linernotes. Dragør er byen tæt på vandet, byen hvor han har mange gode minder fra - men også en svær tid som ung, hvor han oplevede megen mobning. Der er nummeret Asthma Breath om tiden som barn med mange hospitalsindlæggelser og Sweeping it under the rug, der handler om hans katolske opvækst.

Jesper Thorn fik i 2021 en DMA for albummet Boy - og de to musikere Tobias Wiklund (kornet) og schweiziske Marc Meán (piano, elektronik) fra det album er atter med, ligesom de også var på Thorns første album Big Bodies of Water. Thorn har udvidet med saxofonisten Cecilie Strange og Andreas Bernitt på violin og bratsch. De fem musikere smelter sammen i gensidig forståelse og fortolkning af Thorns tanker og kompositioner. De mødes i et meget rørende udtryk, hvor vemod, mol og melankoli er dominerende. Jesper Thorn har atter skabt et album med dybe og intense kvaliteter. Måske den bedste.

Bandcamp

 

Martin Lutz Group: HiLife/LoLife (Martin Lutz/Gateway) LP/DL/stream

 

Da jeg skrev om Martin Lutz Group for snart 20 år siden her på bloggen, var det min allerførste rigtige anmeldelse. Siden er der udkommet yderligere 3 studieudgivelser og en enkelt liveindspilning med Martin Lutz Group. Pianisten og komponisten Martin Lutz har ikke haft travlt. På den anden side har han også skabt et vidunderligt og aldeles tidløst musikalsk projekt. Der er klare linjer fra den nye plade til den første. Stilen er nordisk klingende jazz med for inspiration fra sydafrikansk jazz og i særdeleshed Abdullah Ibrahim. Martin Lutz har udviklet sin egen lyd og har man en gang forelsket sig i den, er der ingen vej tilbage.

Her er det nye album måske den mest rendyrkede af alle pladerne. Lutz har tidligere inviteret andre musikere ind i projekterne eller haft nogle inspiratoriske udgangspunkter, som eksempelvis på In Denmark I was born. På HiLIfe/LoLife er ensemblelyden i centrum. Pladen er delt op i to. Den ene side, LoLife, er den rolige. Så giver det næsten sig selv, at den anden side, HiLIfe, er den med gang i. Et vigtigt element i Lutz Group er saxofonerne, som der er tre af. Kasper Wagner og Jacob Rose på altsaxer og så tenoristerne Jan Harbeck og Claus Waidtløw på henholdsvis LoLife og HiLIfe. Martin Lutz spiller på Rhodes, Ricco Victor tager sig af trommerne, som han har gjort siden starten og Lars Johnsen spiller bas. Guitaristen Niclas Knudsen har produceret pladen og spiller med på et enkelt nummer. 

Jo mere, jeg hører pladen, des mere bliver jeg vild med den. HiLife går direkte i kroppen. De gode melodier swinger løs i et fedt groove. Hør feks. Frisch as a fish og mærk hvordan foden vipper vellystigt med. Den rolige side er god til, at slappe lidt af sofaen og svømme væk i Lutz’ stærke melodier, inden man vender pladen og hører HiLife igen. Den får en kæmpeanbefaling herfra. 

Facebook

Kemaca Kinetic: Zukunft (Berthold) LP/CD/DL/stream

 

Power-trioen med udgangspunkt i Aalborg er endelig pladeaktuelle. Jeg så dem sidste år på Jazzahead Festivalen i Bremen, hvor de spillede på en ultralille café. Der var proppet og det blev larmende intenst.

De spiller teknisk krævende nutidig jazz-rock, hvor der er fuld tryk på guitaren. Det med det teknisk krævende betyder blandt andet, at man er god til at tælle og holde overblik over skæve taktarter og halsbrækkende breaks. 

Kemaca Kinetic består af guitaristen Casper Hejlesen, bassisten Kenneth Dahl Knudsen og trommeslageren Matias Fischer. De har alle tre markeret sig i mange forskellige projekter i dansk jazz, hvor Kenneth Dahl Knudsen bla. laver musik der går på tværs af landegrænser og Matias Fischer har imponeret undertegnede for sit trommespil i hip hop-jazz bandet Ahead.

På Kemaca Kinetic er Casper Hejlesen helt fremme i et pushy lydbillede. Pedalen er i bund og der en reminiscenser af 90’ernes rockguitarlyd, noget der demonstreres tydeligt på singleudspillet Zukunft. I selskab med bas-Knudsen og tromme-Fischer er guitar-Hejlesen dækket godt ind. Er du til jazz rock og trænger til en opdatering, så er der ingen vej uden om Kemaca Kinetic.

Kemaca Kinetic

Lars Jansson & Thomas Agergaard: Garden of Sounds (Art Music) CD/DL/stream

 

Der er møder i musikken, der er generøse og givende i en grad så man bliver helt ydmyg. Den svenske pianist Lars Jansson som vi kender godt i Danmark fra mange forskellige samarbejder med danske jazzmusikere og den danske saxofonist Thomas Agergaard har skabt et af den slags unikke møder på Garden of Sounds.

De mødes i lydens have, hvor de spiller egne kompositioner - både nogen de har skrevet sammen og hver for sig. Der er også blevet plads til en enkelt standard, Gershwins I loves you Porgy. 

Det er i sammenspillet at magien opstår, når to så erfarne musikere mødes. De giver til plads til hinanden men allermest plads til dem begge. Klaver og saxofon mødes så fint og beroligende. De forcerer ikke noget.

Det er en dejlig plade som det nystartede pladeselskab Arts Music har udsendt.

Arts Music

The Heist: Upside Down (Basmor Records) stream

 

Det er spionfilmmusik som det kunne lyde i de sene 60’ere eller tidlige 70’ere. Keyboardspilleren Michael Heise har skabt gruppen The Heist, der allerede med åbningsnummeret Mokuto Kenyaki lægger ud med eventyrlig musik. Det kan næsten lyde som library jazz eller funk. Musik skabt til en ukendt film - men i den rette stemning til at være soundtrack til en velklædt mands tur langs havnen i Saint Tropez i en blå Renault Alpine. Cigaretten sidder skødesløst mellem læberne. Kvinden med de mandelformede mørke øjne og det lange sorte øjne ved hans side kigger nervøst bagud. Er hun elskerinden eller hun fra den den frygtede bulgarske efterretningstjeneste?

Heise spiller på clavinet med whammy bar, så den lyder som en guitar og hammond-orgel. Han er sammen med Bastian Sjelberg på bas og Jeppe Gram på trommer. Det er en dejligt underholdende plade med egne numre og en vidunderlig version af The Specials hittet Ghost Town fra 1981.

Hex & Doravideo: Multi (Wetwear) Kassette/CD/DL/stream

 

Duoen Hex med Lars Bech Pilgaard på guitar og diverse og Anders Bach på trommer mødes på albummet Multi med japaneren Ichiraku Yoshimitsu aka. Doravideo, der spiller på modular synthesizer. Han har en omfattende karriere indenfor eksperimenterende musik i Japan i bla. bandet Acid Mothers Temple bag sig.

Her er det en åben eksperimenterende omgang med elementer af noise i sig. Det er improviseret musik med nerve og puls. Anders Bachs fritflydende rytmer og Lars Bech Pilgaards ukonventionelle guitarspil befinder sig godt sammen med de japanske synth-toner.

Bandcamp

Marie Mørck: Songs to comfort (Marie Mørck) LP/CD//DL/stream

 

Det behøver ikke at være så kompliceret og nyskabende. Til gengæld skal det gøres ordentligt og med noget på hjerte. Det er nogle af de tanker jeg får, når jeg hører Marie Mørcks andet album, der hedder Songs to comfort. Hun har samlet et internationalt hold af musikere omkring sig. Estiske Britta Virves på piano, svenskerne Jon Henriksson på bas og Jonas Bäckman på trommer. Desuden er der blæsersupport på flere numre fra Tobias Wiklund og et enkelt nummer med strygere.

Marie Mørck har med enkelte undtagelser skrevet det hele på pladen, både tekst og musik. Stilen er nærværende og klar vokaljazz der nok har sit udspring i amerikanske traditioner men mest af alt har et klædeligt nordisk touch. Marie Mørck stemme er rolig og i balance. Der er ikke noget der forceres, hvilket besvares så fint af musikerne, hvor særligt Britta Virves imponerer. Ligesom på debutpladen er der blvet plads til et enkelt nummer på dansk, Midt i en drøm. For min skyld må hun gerne lave et album, hvor hun kun synger på dansk. Gerne suppleret med svensk som hun også klarer fint med nummeret I mörkret.

Marie Mørck

Jakob Dinesen/Anders Christensen/Laust Sonne: Moonlight Drive (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Jeg udnævnte dem til min favorittrio, da de udsendte deres første plade for to og et halvt år siden. Som faste læsere af bloggen ved, så har jeg mange favorittrioer. Nu bliver jeg nødt til at stramme formuleringen. De er en favorit blandt favorit trioerne. Saxofonisten Jakob Dinesen ældes med ynde - hans tone balancerer mellem ro og tryghed. Ekstase og vildskab. Han rummer det hele med både overskud og elegance. Anders AC Christensen kan pumpe og samle. Hans underspillede basspil fylder så meget og er så vigtigt for trioens output. Laust Sonnes genfødsel som jazztrommeslager er intet mindre end magisk. Han tænder trioen, trykker dem på maven og kan mærke hvad de vil.

Trioen spiller en blanding af egen numre. Der er Jakob Dinesens fine hyldest til digteren Yahya Hassan, der rummer noget af kompleksiteten og nerven som digteren havde. Der er AC’s smukke hyldest til bedstemoderen Ingrid. Titelnummeret Moonlight Drive er skrevet af Laust Sonne. Her spiller han på altsax i stedet for trommer. Det nummer rammer rent og indeholder så meget stemning, at månestrålen lyser stuen op, selv om jeg hører pladen midt på dagen.

De har gjort det igen. Lavet en plade der spiller sig direkte ind i mit hjerte og min sjæl. Det er jazz af den sublime slags.

Bandcamp

Lennart Ginman: 360 (nyt.nu) LP/DL/stream

 

Så gælder det atter elektronikken for Lennart Ginman og denne gang er det mere rendyrket end nogensinde. Han er sammen med Maggie Bjørklund på lapsteel, der også medvirkede på Ginmans The hOpening fra 2019. Der kan opstå helt fantastiske øjeblikke når de spiller sammen. Lyt feks. til nummeret Air, hvor Ginman indleder nummeret med fyldigt basspil, der går over i Bjørklunds lapsteel. Det er et af de mere rolige numre på pladen. Ginman har som noget nyt involveret Steen Rock, der er DJ og kommer fra den elektroniske musik. Han leverer beats og stemninger.

Der er meget elektronisk på pladen og jeg føler mig ofte hensat til noget i 90’erne. Lydene og beatsene er ofte til den rå side. Som eksempelvis på SOS, hvor der indledes med nogle blips, som Jean Michel Jarre havde glemt ovre i hjørnet i studiet, der så udvikler til en dystopisk brutal affære. Det er den del af pladen jeg er mindre vild med. 

Det kan da godt være at jeg er en gammel bas-nisse, men jeg synes at det fungerer bedst når han trækker bassen med ind i musikken, som han gør på nummeret War. Lennart Ginman er en bassist i særklasse og jeg har respekt for at han vil mere end basspillet.

Facebook

MidtVest Pigekor + Gustaf Ljunggren/Emil de Waal (Turn it Over Records) LP/stream

 

Det er kun tre måneder siden, at jeg skrev om en plade med MidtVest Pigekor. Et kor der hører hjemme i mit hood, Herning. Nu er de atter aktuelle på vinyl. Det er med en indspilning fra Moorjazz Festivalen i 2021. På den første plade var de sammen med guitarsekstetten Cirklen. Denne gang er det noget helt andet. De er sammen med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal. Fælles for begge plader er, at koret er under ledelse af Dorte Bille, der efter mange år i spidsen for koret er stoppet og har ladet stafetten gå videre.

Pladen er et møde mellem Ljunggren på strenge og tangenter og de Waal på trommer og percussion med et klassisk skolet pigekor, der synger Jeg gik mig ud en sommerdag, Nu er dagen fuld af sang, En yndig og frydefuld sommertid, Danmark, nu blunder den lyse nat og Stille, hjerte, sol går ned. Her skaber duoen nogle kommenterende overgange, så det hele flyder afsted som en lang suite. 

Pigekorets smukke, næsten sfæriske klang er ren magi. Den sansende duo leverer florlette toner der flyver afsted sammen med koret. Her er nummeret Herning, der går direkte over i Danmark, nu blunder den lyse nat helt fantastisk. Indledende solosang og flydende toner fra duoen går over i en traditionel korudgave af sangen. Det er et blændende eksempel på pladens unikke kvaliteter. 

Pladen får en stor anbefaling med på vejen. Den er i høj klasse, helt sin egen og samtidig tro mod traditionerne. Pladen afsluttes med Gustaf Ljunggrens Miniature for Boo 59 - evening, hvor koret supplerer med ordløs sang. Den går over i Stille, hjerte, sol går ned.

MidtVest Pigekor

Carsten Dahl: The Solo Songs of Keith Jarrett (Storyville) CD/DL/stream

 

Jeg husker ganske tydeligt denne koncert fra Copenhagen Jazz Festivals program i 2019, hvor Carsten Dahl skulle spille Keith Jarrett “solo-sange” sammen med et stjernehold af musikere. De har så vidt jeg ved, kun spillet denne ene gang. Jeg havde ikke mulighed for, at være til koncerten - hvilket irriterede mig, da jeg er mere end almindeligt vild med begge kunstnere. Det råder Storyville Records nu bod på, da de har udgivet en times musik derfra under navnet The Solo Songs of Keith Jarrett.

Carsten Dahl er på scenen sammen med Palle Mikkelborg (trompet), Fredrik Lundin (saxofon), Stefan Pasborg (trommer) og Nils Bo Davidsen (bas) - de får følge af fire strygere fra Ensemble MidtVest, et ensemble som Dahl har arbejdet tæt sammen med omkring improvisation, i en 10-årig periode. 

Pladen er noget blandet affære. Hvordan tolker en improvisator en anden improvisator? Den del løses egentlig ganske fint. Der er tråde til Jarretts lyd, stemning og spiritualitet gennem hele pladen. Lundin står for en af de stærkeste præstationer. Han fortolker saxofonlyden som Jarrett har omgivet sig med på en personlig måde. Der er klare tråde til nordmanden Jan Garbarek som Jarrett spillede med i 70’erne - men også til Dewey Redman som Jarrett spillede med i samme periode - bare i en anden kvartet. Lundin prøver ikke på at ligne dem. Han forsøger nærmere at tale samme sprog.

Pladens helhedsudtryk er dens svaghed. Den er simpelthen for rodet. På den anden side, tror jeg egentlig at det har fungeret fint ved koncerten, nu sidder jeg hjemme i stuen og vurderer ud fra det. Carsten Dahls Allentown Blues er en rammende hyldest til Jarrett - mens det senere nummer af Mikkelborg ikke er komponeret til lejligheden. Mikkelborgs The Mysterious Corona er en fire minutters nedkogt version af det der varer en hel pladeside i 1967. Iøvrigt med en fin indledning af strygerne. Men Keith Jarrett har det ikke noget at gøre med.

Det samme kan siges om Evil Speak/Adonis af Dahl/Mikkelborg. Det er vist for at sætte fokus på Keith Jarretts tid hos Miles Davis. Højt tempo, Fender Rhodes og en Mikkelborg der trykker den af. Hvor koblingen er til Keith Jarrett solosange - ja ja Jarrett improviserede da, en solo hist og her når han spillede med Miles Davis.

Pladens højdepunkt for mig er Little song for Fredrik. Det er ren tribute til Jarretts skandinaviske kvartet. Den luftige gospelinspirerede stil som Jarrett altid har dyrket skinner så smukt. Igen er det Lundin der løfter. Hold da op, det er fedt. Det samme kan siges om fortolkningen af Keith Jarretts Pris. Jeg synes ikke at det er en lorteplade, dertil er der alt for meget der fungerer godt. Jeg vil nok bare hoppe over visse elementer på pladen, når den skal genbesøges i fremtiden.

Bandcamp

Oilly Wallace: Flowers of your youth (Initiated Records) LP/DL/stream

Da jeg hørte Oilly Wallace for første gang for over 7 år siden på debutpladen Fiol Sessions, hvor jeg havde skrevet pladens linernotes, havde jeg under ingen omstændigheder forestillet mig at han ville lave en plade som den her. Dengang tilhørte han den unge fremadstormende jazzscene i København, hvor bebop og old school energi satte dagsordenen. Der er sket meget siden dengang. Denne sommer har han været med Andreas Odbjerg, som en del af bandet på turné rundt i det danske. Inden turen udsendte han albummet Flowers of your youth, hvor det ikke handler ret meget om jazz - det er rendyrket pop af den elegante slags. Han spiller stadig saxofon - men er først fremmest sanger på pladen, hvor han selv har skrevet al musikken.

Har man fulgt Oilly Wallace’s karriere er det ikke så underlig en udvikling den har taget. I vennen Johannes Wambergs band Tabloid har det lige fra starten handlet om den blødere jazz - ligesom det også gør i Otooto. Oilly Wallace udvikler sig med en rivende hast lige foran vores ører. 

Pladen åbner med titelnummeret, der bobler over af breezy bossa stemning inklusive tværfløjte. Pladen er lavet i samarbejde med Niels Bagge Hansen aka Vinnie Who. På LP’ens side 2 stikker det helt af i lækkerhed. Her fortolker Oilly Wallace det italienske pophit Arrivederci fra 1959. Han gør det i den engelske version som Chet Baker oversatte og sang i filmen Urlatori alla sbarra.

Oilly Wallace er ikke bange for det storladne og det klæder pladen. Der holdes ikke igen med virkemidler, hvilket pladens afslutningsnummer To the Moon så fint viser.

Bandcamp

 

Bog Bodies (MIC) LP/DL/stream

 

Guitaristen Anders Holsts trio Bog Bodies sammen saxofonisten Robert Stillman og trommeslageren Sean Carpio udsendte deres andet album for snart et år siden på de digitale platforme. Nu er den også tilgængelig på vinyl. 

“Bog Bodies is a searching inquiry into the mythologies and magical undercurrents that knit together our existence in the information age.” 

Det er musik der kravler ind i underbevidstheden, ind i vores mange lag af krop, bevidsthed, følelse og alt det der ellers hører til det, at være menneske. De skræller lagene af lytteren, som var man et løg. Et for et forsvinder lagene, så man står renset tilbage. De har indspillet musikken på en 8 spors kassettebåndoptager, hvilket måske lyder rimeligt lo-fi. Der er rigeligt med dynamik og dybde i indspilningen. I stedet kan der anes ukontrolleret og fjern baggrrundsstøj, hvilket passer fint ind i det støjende univers.

Pladen er en mental rejse, et soundtrack der løfter mig ud i ukendte dimensioner. En stærk plade, der placerer sig mellem jazz, improv, avantgarde, noise, kraut og elektronisk.

Bandcamp

ecoegoe (Cairecords) LP/DL/stream

 

Med alle gentagelserne, de enkle musikalske figurer, kan det minde om minimalistisk musik, hvor det langsomt ændrer sig. Det fylder dog meget mere end et minimalistisk værk. De er syv musikere. Manden bag projektet, Mark Ibsgaard Gregersen på bas får hjælp af to alt-saxofonister, tre percussionister og en på Prophet 12 synthesizer. De er alle på og bevæger sig rundt i musikken med deres enkle figurer.

Der er 2 numre på LP’en, Kissing og Digital Brains. Her er Kissing den venlige, der flytter sig langsomt og undrende afsted. Mark Ibsgaard Gregersens fyldige kontrabas danner et støttende lag, der giver de andre musikere luft til, at sætte deres præg på musikken.

Det er eksperimenterende og avantgardistisk med et afsæt i jazzen. Gentagelser man også kender fra den elektroniske musik spilles helt analogt og levende.

B-siden Digital Brains er tungere og mere dyster. Den starter i et støjende hjørne, der går over i noget hvor jeg kommer til at tænke på Anders Lauge Meldgaards musik. Det lyder som moderne kompositionsmusik, der ret tidligt er drejet væk fra hovedtrafikåren og er kommet ind på en bumlet marguerit rute. Det er sanseligt opløftende.

Bandcamp

Gustaf Ljunggren & Emil de Waal: Stockholm København (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Når der er nyt med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal - hver for sig eller sammen, så ved jeg, at det er værd at spidse ører, at det er værd at bruge tid på deres musik. Når de er sammen sker der noget særligt, hvilket er meget tydeligt på albummet Stockholm København. De er så meget ovenpå musikken, at det er tydeligt at de læner sig roligt tilbage og lader musikken vokse frem mellem dem.

Det er deres tredje duoalbum - de har også lavet meget andet sammen - og der kommer såmænd også endnu en plade fra dem om kort tid, hvor de er sammen med et pigekor. På det nye album er de mere melodiøse og lyttervenlige end nogensinde. De eksperimenterer fortsat, men ikke så radikalt som tidligere. Stockholm København er en hyldest til de byer som de voksede op i som børn og unge. Det er sanseligt og rækker ud til lytteren. Når de spiller Sangur eller At Line Level er der ikke et øje tørt hos undertegnede. Ljunggren er magikeren på både Fender Rhodes, synths og guitarer. De Waal er troldmanden på trommer og percussion, både akustisk og elektronisk. 

Når de slutter albummet med live indspilningen af Pirates - som de indspillede første gang i 2014, så slutter de så meget på toppen, at jeg lige bliver nødt til at høre pladen en gang til.

Bandcamp

Kwella: GuitarRama Jazzical (Kwella/Gateway) LP/DL/stream

Som titlen på albummet siger, så er det jazzical - en blanding af jazz og klassisk, et møde mellem jazz og klassisk musik. En elektrisk guitar spillet af århusianske Jens Chr. Kwella og en akustisk klassisk guitar spillet af Thea Visti Pedersen. Et møde som jeg ikke kan erindre at have hørt før.

Pladen er Jens Chr. Kwellas personlige bud på et møde mellem de to verdener, der undervejs også kommer omkring den hårde rock på The courage to carry on, folk på Wrong Turn og mellemøstlige toner på Sazoud og Malefiz. Grundet de mange forskellige inspirationer er det også en usammenhængende oplevelse - på den anden side er det også en del af charmen ved pladen. Kwella er en yderst erfaren og dreven guitarist, der har et stærkt teknisk grundlag at stå på - og det kan høres.

Det er derfor han har roen og overskuddet til at balancere så fint mellem teknik, indlevelse og nærvær. Det er der hvor der åbnes op for mødet med Thea Visti Pedersen, der nærmest uanfægtet af Kwellas eksperimenter, står solidt på sit og dermed hæfter musikken og pladen sammen. En plade der skal opleves.

Kwella

 

Joe Lovano Trio Tapestry: Our daily bread (ECM Records) LP/CD/DL/stream

 

Han er uden tvivl den nulevende jazzsaxofonist jeg har lyttet mest til. Jeg har efterhånden også samlet en god stak plader med Joe Lovano - fra 90’erne og frem til i dag. Efter at han var fast mand hos Blue Note i mange år skiftede han til ECM Records, hvor han nu er aktuel med tredje album med trioen med pianisten Marilyn Crispell og percussionisten Carmen Castaldi. 

Man hører og fornemmer glæden ved friheden i musikken. Pladsen, tiden og taknemmeligheden ved at lade noget vokse frem står i centrum for trioen. Marilyn Crispell’s malende klaverspil og Carmen Castaldi’s lette percussionspil er sammen med Lovano’s modne og afslappede tone perfekte sammen.

Her handler det ikke om at imponere eller pisse territorier af. Det handler om at sætte sig selv i spil sammen med de andre og det de kommer med.

ECM Records

Kresten Osgood/Bob Moses/Tisziji Munoz: Spiritual Drum Kingship (Gotta Let it out) CD/DL/stream

 

Der findes en helt særlig kategori af musikere, der sætter sig selv, hinanden og lytterne i spil. Musikere der udfordrer, inspirerer, flytter grænser og udvikler musikken. De er i musikken. Til den kategori hører uden tvivl trommeslageren Kresten Osgood og hans amerikanske instrumentkollega Bob Moses. De har lavet en trioplade sammen med Tisziji Munoz, som jeg ikke kendte i forvejen - men hurtigt fandt ud af, også tilhører den samme kategori som Osgood og Moses. Han er udover at være guitarist også producer, komponist, forfatter og astrolog. Han har udgivet over 70 plader på sin egen label Anami, hvor han han bla. spiller sammen med John Medeski, Billy Hart, Paul Schaffer, Marilyn Crispell og Dave Liebman.

Munoz har ofte brugt Rakalam Bob Moses i sine projekter - og Kresten Osgood havde undersøgt Munoz’ musik nøje inden dette møde i et studie i Richmond, Virginia. Pladens titel Spiritual Drum Kingship indrammer de næsten tre kvarters musik godt. Det er en løssluppen improviseret og spirituel affære. Her er tre musikere der når hinanden på et dybere plan. De sanser og omsætter øjeblikket. Jeg må ærligt erkende, at det er  en af de bedste free jazz lignende udgivelser som jeg har hørt længe. Det er ikke decideret free jazz. Det rækker ud og nærmer sig - det er frihed.

Bandcamp

Thomas Fonnesbæk & Justin Kauflin: Danish Rain (Storyville Records) CD/DL/stream

 

Nej - bassisten Thomas Fonnesbæk forsøger ikke at gå NHØP i bedene. Da de kommer til fortolkningen af John Lennons Imagine på det nye album som han har lavet sammen med den blinde amerikanske pianist Justin Kauflin, kommer jeg dog til at tænke på NHØP. Fonnesbæk spiller melodistykket på bassen - noget som NHØP ofte og gerne gjorde i egne projekter. Fonnesbæk spiller det på en anden måde. Det er ikke så forceret og insisterende som NHØP kunne være i sit basspil.

Fonnesbæk og Kauflin mødes om en række kendte, mindre kendte og et enkelt nummer, titelmelodien af Fonnesbæk. Falling Grace af Steve Swallow er moderne jazzstandardmateriale, som ofte er spillet af musikere fra Fonnesbæks generation. Mens Michel Legrands You must believe in spring er en evigt smuk jazz standard som duoen på fineste vis mødes i. Fonnesbæk starter ud, hvorefter Kauflin tager over. Han spiller med noget af det samme elegante og fjerlette touch som eksempelvis George Shearing.

Danish Rain er endnu et vellykket møde mellem den danske bassist og den amerikanske pianist. 

Bandcamp

Kjeld Lauritsen: Oblivion (Kjeld Lauritsen/Gateway) LP/CD/DL/stream

 

Det er et helt andet setup end jeg har hørt Hammond-organisten Kjeld Lauritsen i før. I de senere år har fokus ofte været på trio med guitaristen Per Gade og trommeslagerne Søren Frost eller Espen Laub, når han har udgivet plader. Medrivende Hammondjazz med masser af jazz, soul og boogaloo.

Nu er han rykket ind i Brorsonskirken hvor han har indspillet sammen med pianisten Henrik Gunde, bassisten Esben Eyermann og trommeslageren Jesper Uno Kofoed. Stilen er beroligende. Det er en brugsplade. Det kan lyde forkert i nogles øjne eller ører for den sags skyld. For mig er det et kvalitetsstempel. 

Det er en imødekommende Lauritsen der sammen med musikerne lavet original plade, hvor der er fokus på melodi og stemning. Det er dansk som salmerne og Højskolesangbogen. De spiller vinterklassikeren Det er hvidt herude. Men også et par numre af den argentinske tangomester Astor Piazzola, hvor de stadig lyder som danskere. På Willow weep for me går der blues i den. Mødet mellem Hammond og klaver er ikke så ofte hørt. Jeg har altid haft en svaghed for pianisten Gene Harris’ møde med Hammond-organisten Jack McDuff, hvor der ofte er gået blues i den. Men det er på en helt anden måde at Gunde og Lauritsen mødes. De spiller ikke for at imponere, de spiller for skønheden - og så bruger de deres danske ophav på smukkeste vis.

Kjeld Lauritsen Oblivion

Selvhenter: Mesmerizer (Eget Værelse) LP/DL/stream

 

Der er gået ni år siden Selvhenters forrige album Motion of large bodies - i mellemtiden har gruppens medlemmer været aktive på andre frugtbare fronter. Selvhenter er noget helt særligt - og derfor er det en fornøjelse at de atter er tilbage med noget nyt. Samtidigt er det også et plus, at de holder fast i deres dybt originale stil. Det nye album er ikke revolutionerende nyt - de holder fast. Det er Selvhenter: 

Anna Bertel på trombone og elektronik, Sonja LaBianca på saxofon, Jaleh Negari på trommer og percussion og Anja Jacobsen på trommer og percussion.

Åbningsnummeret Plex er gentagelsen, rytmen, det transcenderende groove med to trommeslagere og to blæsere, der med en insisterende urkraft hiver og trækker i lytteren. Fraværet af melodi og fokus på et knækket insisterende groove, blæserne og elektronikken  understreger med al tydelighed, at Selvhenter ikke ligner andre.

Der er nummeret Connoiseurs jagende riff, det dybe bulder, saxofonens fjerne toner og et flænsende synthskrig der saver sig ind i musikken. Trommerytmen vælter kaotisk ned ad trappen under nummeret Heftig. Rundhyl starter ud som et dystert rocknummer med hvirvlende sirene saxofontoner. Anker er dybhavsdykning.

Mesmerizer er et stærkt comeback fra Selvhenter - der behøver ikke at gå ni år inden den næste.

Selvhenter Bandcamp

Dominic Miller: Vagabond (ECM Records) LP/CD/DL/stream

 

Da Sting gæstede Danmark i forbindelse med Heartland Festivalen, fik hans faste guitarist Dominic Miller også tid til, at give en koncert på det legendariske pizzeria Divino i Espergærde, hvor han har spillet før. Han gav det lille publikum en overraskelse af de store, da han havde taget Sting med som special guest, der sang et nummer.

Dominic Miller er også aktuel med sit fjerde album på ECM Records. Han spiller akustisk guitar og har lavet en fin og meget pæn plade. Når jeg nævner det pæne, er det fordi jeg havde forventet lidt mere uforudsigelighed af en ECM plade - lidt flere ridser i lakken. Det er der ikke på den meget glatte plade. Gevinsten er til gengæld, at de rasende dygtige til at spille melodiske ballader, hvor trommeslageren Ziv Ravitz er den eneste der udfordrer lidt. En god baggrundsplade til et koldt glas hvidvin på en sommeraften.

https://dominicmiller.com/

Loveless Blue Jazz Quintet (LBJQ) CD/DL/stream

 

Det er Aarhus by Night ud over det hele. Hvad pladen mangler i at bringe nyt til torvs, opvejes så rigeligt af autenciteten og indlevelsen.

Det er jazz og bluessangeren James Loveless der synger sammen med nogle meget erfarne Aarhus-folk, hvor saxofonisten Niels Mathiassen er lige så legendarisk som spillestedet Vestergade 58, hvor pladen selvfølgelig er indspillet.

Og hvor er det dog en fornøjelse at lytte til Niels Mathiassen. Prøv feks. Georgia on My mind, hvor der er en uforlignelig saxsolo med saft og cry i tonen.

De spiller en række udødelige jazzklassikere som God Bless The Child, Our love is here to stay, Wade in The water og All of me. James Loveless er tilstede i sangen og bruger sin blues-charme. Det er en af den slags plader, der giver lyst til at høre dem live og drikke en øl eller to sammen med vennerne. 

Loveless Blue Jazz Quintet

Frk. Jacobsen: I haven (Eget Værelse) LP/DL/stream

 

Hvad er det her? Udover at det på helt konkrete plan, er en vinylplade med Frk. Jacobsen med titlen I haven jeg har i hænderne - så er det så meget andet, når der åbnes op for Haven og jeg går ind i den. Det musik, tekst og iscenesættelse. Et teaterstykke på plade med tekst af Anja Jacobsen og citater hentet fra så forskellige folk som som Gertrude Stein, Marcus Tullius Cicero, Joscelyn Godwin og Yusef Lateef.

Frk. Jacobsen er udover Anja Jacobsen på vokal, trommer og percussion. Lil Lacy på keyboard og kor, Ida Duelund på bas og Lars Bech Pilgaard på guitar. Sara Hamming har stået for dramaturgien.

Hovedpersonen Mira er havnet i have, hvor hun møder ormeflokken Glllogl, der ved alt om hende. Hun møder kvien I/O. Hun dukker atter op mange år senere i år 2070, hvor ægteparret Hr. og Fru Scorpii er kommet til. 

“I skovbunden ligger I/O. en lille sten i lysende grønne, orange og hvide farver. Mira den ældres fod træder ved siden af stenen, men hun ser den ikke.”

Det er en omsiggribende historie, hvor liv forgår og opstår. Musikken er lige så vildtvoksende som haven. Den er ikke utæmmet - det er en have. Anja Jacobsen er percussionisten, der lader trommernes rytme skabe liv. Stilistisk er der både afro, pop, jazz og avantgarde i musikken. Det er et intenst teaterstykke på plade, hvor der sker så meget, at man lige skal høre pladen igen og igen og igen.

Bandcamp

Steen Rasmussen & Josefine Cronholm: Milton på svenska (Stunt) LP/CD/DL/stream

 

Der er egentlig ikke så langt fra det portugisiske sprog til det svenske sprog. Det er der slet ikke, når man hører Steen Rasmussen og Josefine Cronholms hyldest til den brasilianske legende Milton Nascimento, hvor Cronholm synger hans sange på svensk.

De har lavet pladen Milton på svenska - i øvrigt med et pladecover der er stærkt inspireret af überklassikeren Jazz på svenska.

Josefine Cronholm er ligesom Steen Rasmussen erfaren i brasiliansk musik. Når hun så synger smukke Nascimento kompositioner som Trem Azul, Ponte de Areira og Clube da Asquina 2 på svensk er jeg helt blød. Steen Rasmussens formfuldendte klaverspil står stærkt sammen med Cronholms rolige og overskudsfyldte vokal.

Svensk og brasiliansk melankoli går hånd i hånd - mens solen langsomt forsvinder i horisonten.

Sundance